Annonce
Erhverv

Fynske havemøbler sætter rekord: Har aldrig tjent mere

Brian Djernes gør klar til et større salg i år, så alt tyder på endnu et rekord-regnskab. Arkivfoto: Roland Petersen
To havemøbelfirmaer fra Fyn har fået rekordstort overskud i 2018. Deres fabrik i Indonesien beskæftiger nu næsten 1000 personer.

Havemøbler udviklet og solgt fra Fyn blev en kæmpe eksportsucces i 2018. Aldrig før har søstervirksomhederne Cane-Line og Sika Design tjent så mange penge på at sælge havemøbler verden rundt.

Det viser regnskaberne fra de to virksomheder, der netop er offentliggjort.

Virksomhedernes overskud steg med 25-30 procent i 2018. Cane Line endte med et overskud på 68 millioner kroner før skat, mens Sika Designs blev på 15 millioner kroner.

Cane-Line har altid været god til at tjene penge på sine veldesignede møbler i den høje ende af prisskalaen, men i de forrige fire regnskabsår har overskuddet ligget nogenlunde stabilt lidt over de 50 millioner kroner. Med det voldsomme hop i 2018 har virksomheden overgået selv de to jubelår lige før finanskrisen, og året blev dermed det bedste nogensinde.

Annonce

Cane-Line A/S

Hjemsted: Rynkeby

CVR-nummer: 10658837

Regnskabstal for 2018 (Tal for forrige regnskabsår i parentes):

Brutto-fortjeneste/-tab: 92,3 millioner kr. (79,1 millioner kr.)

Resultat før skat: 67,6 millioner kr. (51,6 millioner kr.)

Resultat efter skat: 52,5 millioner kr. (39,4 millioner kr.)

Egenkapital: 94,1 millioner kr. (66,7 millioner kr.)

Antal ansatte: 37 ( - )

Klik her for at se regnskabet.

I år bliver endnu bedre

Der er ikke nogen enkelt begivenhed, der skabt de flotte tal.

- Det er klart, at sommeren var rigtig god for en producent af havemøbler, men det har ikke været den afgørende årsag. Fremgangen er sket bredt på en lang række markeder og over et stort antal produkter, så vi kan ikke pege på nogen afgørende årsag, siger administrerende direktør Brian Djernes.

Det gode år bliver formentlig ikke nogen enlig svale.

- Det ser rigtig godt ud i år, så jeg regner med, at 2019 bliver endnu bedre end sidste år, siger direktøren, der selv ejer en stor del af koncernen. Resten ejes af Knud og Louise Andreasen i Kerteminde samt af erhvervsmanden Jens-Christian Lorenzen, England.

Virksomheden sælger møbler dels til private gennem detailhandlen og dels til virksomhedskunder som hoteller, restauranter, forlystelsesparker, krydstogtskibe og lignende. Den er aktiv på et væld af markeder, og en stor del af de ansatte på hovedsædet i Rynkeby ved Kerteminde rejser meget hyppigt rundt i verden.

Men salget går bedst i Europa og Nordamerika.

1000 ansatte i Indonesien

- Vi er ikke stærke nok i Asien. I de kommende år bliver det en stor udfordring for os at få en bedre position her. Det er store markeder med kraftig vækst, så det er vigtigt, at vi også kommer med her, siger Brian Djernes.

Det er ikke så ligetil at få asiaterne til at købe firmaets produkter, for de har ikke meget tradition for at sætte møbler ud i deres haver. Mange steder holder man sig helst ude af solen og den ofte fugtige varme. Så det drejer sig ikke om at konkurrere med andre producenter men mere om at skabe et behov, og dermed kan man ikke bare overføre strategierne fra de andre fremmede markeder, hvor virksomheden har haft succes med at trænge ind. Derfor regner man med at have mest succes med salget til hotelkæder og lignende.

- Mulighederne er bestemt til stede, men det er et langsigtet arbejde, siger Brian Djernes.

Ifølge regnskaberne havde Cane-Line og Sika Design sammen med moderselskabet Sikane sidste år i alt 65 ansatte fortrinsvis på hovedsædet i Rynkeby. Ifølge Brian Djernes er tallet ultimo marts på 75 medarbejdere. Men hertil kommer et væld af ansatte på den delvist ejede fabrik på Java i Indonesien, hvor en stor del af møblerne produceres. Java-virksomheden har netop opkøbt en anden underleverandør og overtaget dennes produktion, så den lokale virksomhed nu beskæftiger lidt under 1000 medarbejdere.

Sika Design A/S

Hjemsted: Rynkeby

CVR-nummer: 31476712

Regnskabstal for 2018 (Tal for forrige regnskabsår i parentes):

Brutto-fortjeneste/-tab: 25,9 millioner kr. (23,4 millioner kr.)

Resultat før skat: 14,8 millioner kr. (11,8 millioner kr.)

Resultat efter skat: 11,5 millioner kr. (9,2 millioner kr.)

Egenkapital: 36,6 millioner kr. (27,1 millioner kr.)

Antal ansatte: 15 ( - )

Klik her for at se regnskabet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce