Fyn: En computer og en blodprøve kan fremover fortælle, om du lider af arvæv på leveren, der kan føre til livsfarlige tilstande som skrumpelever og kræft.
Forskere fra Det Tekniske Fakultet ved SDU har, i samarbejde med læger fra Odense Universitetshospital, netop offentliggjort en metode, der gennem kunstig intelligens kan finde patienter med arvæv, også kaldet fibrose, på leveren tidligere - og i tide til at få behandling.
- Vores ambition var at udvikle en metode, hvor du med hjælp fra en standard blodprøve hos din praktiserende læge hurtigt og let kan afgøre, om du er i risiko for at have sygdommen. Og det er faktisk lykkedes i vores forsøg, siger Victoria Blanes-Vidal, der er lektor og specialist i biostatistik og dataanalyse ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU, der står bag resultaterne.
At det sker med kunstig intelligens betyder, at særlige matematiske algoritmer bruger resultaterne fra en blodprøve til at give svar på, om patienten har arvæv på leveren og skal i behandling.
- Helt konkret betyder det, at vi kan bruge standard-tilgængelige blodprøver på en mere intelligent måde. Den lægelige hjerne tænker meget på, om den enkelte blodprøve er normal eller for høj, men der er supermeget at hente under overfladen. Derfor har vi sammensat en algoritme, der kan bruge de eksisterende blodprøver bedre, end man gør i dag, siger Katrine Lindvig, der er læge og Ph.D.-studerende på projektet.
Fokus på de syge
300.000 danskere lider af leverfibrose, hvor der dannes arvæv på leveren og kan føre til skrumpelever. Hvis det ikke opdages i tide, kan der ske alvorlige skader på organet, og det kan øge risikoen for leverkræft med op til 40 procent. Derfor er den nye metode helt afgørende, siger overlæge og professor Aleksander Krag, der også er leder af Center for Leverforskning på OUH.
- En af udfordringerne ved leversygdomme er, at de ikke giver nogen symptomer. De fleste udvikler sig langsomt, og man kan være syg i 10-20 år, før du får symptomer, og så er det næsten for sent. Med kunstig intelligens kan vi i langt højere grad stille diagnosen i tide, forklarer han.
Hvordan kan en computer finde leversygdomme?
Målet er, at de praktiserende læger tager almindelige blodprøver fra patienterne og sender dem til analyse. En algoritme, et intelligent lag af matematik, vil støvsuge blodprøverne og sende svar tilbage til den praktiserende læge, som kan give patienten besked om, om personen er rask, skal gå til løbende kontrol eller skal på hospitalet til nærmere undersøgelser og måske behandling.
Forskerne har arbejdet på projektet i næsten 10 år. I 2016 kunne Katrine Lindvig og en række andre forskere offentliggøre algoritmen, der kunne finde tegn på leverfibrose i blodprøver, selvom blodprøverne ved almindelig analyse var normale.
I 2019 fik forskerne flere penge til at videreudvikle på de originale opdagelser, og i 2020 indgik de et samarbejde med Victoria Blanes-Vidal og de andre forskere fra Mærsk-instituttet.
Det er blevet til en mere udvidet algoritme, der ikke bare kan finde tegn på leverfibrose hos den enkelte, men som kan blive klogere for hver gang en patient bliver analyseret.
Den originale algoritme, der kan genkende tegn på leverfibrose i en blodprøve, forventes at blive tilbudt til praktiserende læger på Fyn i juni 2023.
Den mere avancerede algoritme skal først igennem en lang godkendelsesproces, før den kommer på markedet.
Med kunstig intelligens kan man nu udelukke en stor gruppe mennesker med en almindelig blodprøve i stedet for at sende dem til dyre og omfattende scanninger eller biopsier af leveren.
- Det er lykkedes os at udvikle en metode, hvor vi med næsten 99 procents sikkerhed kan udelukke personer på baggrund af en række data og brug af kunstig intelligens. Den resterende gruppe, som er i risiko, kan så blive undersøgt med enten scanning eller biopsi, siger Victoria Blanes-Vidal.
Ofte for sent til lægen
Det betyder, at man i fremtiden kan bruge ressourcerne på de patienter, der faktisk er syge, i stedet for at undersøge patienter, der slet ikke har sygdom i leveren.
- Der er to ben i det her. Det ene er, at vi diagnosticerer for sent, fordi patienterne ofte først går til deres praktiserende læge, når de har symptomer på leversygdomme - og det kan godt være 15-20 år efter, de faktisk er begyndt at blive syge. Så er der ikke mange gode behandlingsmuligheder tilbage, og vi ved, at 85 procent af dem vil dø inden for fem år. Den gruppe får altså slet ikke den opmærksomhed, de burde have, selvom det er virkelig alvorligt at have skrumpelever, forklarer Katrine Lindvig og fortsætter:
- Det andet er, at alt for mange raske mennesker vader ind på hospitalerne, fordi der er en eller anden markør, der slår ud hos den praktiserende læge, som så henviser til os.
Katrine Lindvig har gennemgået samtlige lever-relaterede henvisninger til OUH i en to-årig periode, og resultaterne er tydelige.
- 54 procent af dem, der er blevet henvist med relation til leveren, er raske. Det er spild af ressourcer, og derfor er det her værktøj hovedet på sømmet, fordi det kan hjælpe os med at sortere dem fra, så vi ikke begynder at undersøge mennesker, der er raske, forklarer hun.
Første resultat
Metoden til at udelukke leverfibrose hos patienterne er det første resultat fra det nye center CAI-X, der er et samarbejde mellem Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU og OUH, som har til formål at udvikle teknologiske løsninger med eksempelvis kunstig intelligens og robotter til sundhedsvæsenet.
- Lige nu er der en kløft mellem, hvad man ved, kan og gerne vil, og hvad sundhedsvæsenet kan levere og har råd til. Men kunstig intelligens kan være med til at bygge bro mellem de to, fordi computer-hardware kan noget, vi mennesker ikke kan, og som ellers krævede personale og ressourcer, siger Aleksander Krag og fortsætter:
- Jeg kan godt som læge se sygdomme hos folk, hvis de har symptomer, men alle de skjulte ting, kan jeg ikke se. Det kan computer-intelligens, og de kan se mønstre, den menneskelige hjerne ikke kan.
Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports, og snart går projektet ind i næste fase, der handler om at teste analysemodellen i udlandet.
- Vi skal have den testet og afprøvet på andre grupper i Danmark og udenfor landets grænser, for at se, om vi kan opnå lige så gode resultater der, siger Victoria Blanes-Vidal.
