Annonce
Fyn

Fynske forældre nedslåede over finanslov uden minimumsnormeringer

Det bliver ikke med denne finanslov, at regeringen vil finansiere minimumsnormeringerne i de danske vuggestuer og børnehaver. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Fynsk forældreformand er skuffet over, at Socialdemokratiet ikke har afsat penge til minimumsnormeringer i udkastet til en finanslov. Partier har afsat 2,1 milliarder til reservepulje, men det er slet ikke nok til at gøre en forskel, lyder kritikken.

Fyn: Nedslående og skuffende.

Sådan lyder utilfredse forældres triste vurdering af Socialdemokratiets udkast til en finanslov, som partiet præsenterede onsdag middag. I forslaget er der nemlig ikke afsat penge direkte til minimumsnormeringer. I stedet skal der komme penge til normeringerne i en forhandlingsreserve på 2,1 milliarder kroner. Og det er alt for uambitiøst, lyder det fra Thomas Graven, der er formand for Odense Forældreorganisation og næstformand i Forældrenes Landsforening.

- Det synes jeg er skuffende og nedslående. Det er også overraskende. For nu har Mette Frederiksen (S) flere gange talt om at ville børnene og italesat sig som børnenes statsminister. Så er det underligt, at man laver en pulje med 2,1 milliarder, der skal gives til alt muligt, siger han.

Det er usandsynligt, at hele forhandlingsreserven på 2,1 milliarder kroner vil gå til at sikre minimumnormeringer i de danske daginstitutioner. Puljen skal blandt andet dække minimumnormeringer, grøn omstilling og kultur, og ifølge tænketanken Kraka vil alene indførelsen af SF's forslag til normeringerne koste omkring to milliarder kroner, mens udgifterne til pædagoger i 2025 vil være 4,4 milliarder kroner højere i 2025 sammenlignet med i dag.

Forældrene og SF ønsker en minimumsnormering, hvor der maksimalt er seks børn per voksen i børnehaverne.

Annonce

Sagen kort

  • S-regeringen lægger op til store investeringer i velfærd, politi og skattevæsnet i 2020. Det fremgår af finanslovsudspillet, som er offentliggjort onsdag.
  • Pengene skal komme fra råderummet, aflyste skattelettelser og stop for eksempelvis udrejsecentret på Lindholm.
  • Samlet præsenterer udspillet udgifter for 11,2 milliarder kroner og indtægter for fem milliarder kroner.
  • Herunder kan du blive klogere på, hvordan regeringen vil fordele midlerne i det kommende finansår.

/ritzau/

Efterlyser særskilt pulje

Thomas Graven er en af de tusindvis af forældre, som i foråret gjorde opmærksom på utilfredsheden med normeringerne i daginstitutionerne, da der landet over blev arrangeret forældredemonstrationer. I Odense deltog op mod 1000 i demonstrationen. Og han havde forventet, at der var afsat milliardbeløb øremærket minimumsnormeringer.

- Det er ærgerligt, at der ikke er en særskilt pulje til minimumsnormeringer. Vi skal vide, hvor mange penge, de har tænkt sig at prioritere til det her, siger han.

I forbindelse med regeringsdannelsen har Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten lavet et såkaldt forståelsespapir, hvor rammerne for den nye regering er fastsat. Her fremgår det, at regeringen fra 2025 vil indføre minimumsnormeringer. Finansminister Nicolai Wammen (S) lagde på onsdagens pressemøde ikke skjul på, at det ikke bliver med denne finanslov, at målet bliver indfriet.

- Vi har indgået en aftale med de radikale, SF og Enhedslisten om at indføre minimumsnormeringer i 2025. Derfor kommer vi ikke til at nå i mål med minimumsnormeringer på denne finanslov. Men vi kan tage et skridt, lød det fra ministeren under pressemødet.

Rigtig trist

Thomas Graven erkender, at det er et skridt i den rigtige retning, men frygter, at der kun vil blive afsat få midler til minimumsnormeringer, da der blandt andet også skal bruges penge på klima i forhandlingspuljen på 2,1 milliarder kroner.

- Det kan være svært at få sikret minimumsnormeringer, hvis det er i konkurrence med klimaområdet. Er der noget, der fylder i danskernes bevidsthed, er det klima. Og det er ikke forkert. Men set med forældrene og børnenes briller, så er det rigtig trist, at det nu skal sættes op som en konkurrence om børn eller klima. Jeg er bekymret for, at vi slet ikke kommer til at mærke en forskel, siger Thomas Graven.

Thomas Graven er far til to og er medstifter og formand for Odense Forældreorganisation og næstformand i Forældrenes Landsorganisation. Han var blandt andet arrangør af forårets store forældredemonstration i Odense med op mod 1000 deltagere. Privatfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce