Annonce
Musik

Fynske fonde får flere ansøgninger: - Vi er nødt til at give flere afslag

Direktør i Den Faberske Fond, Bo Andersen, mener, at manglende tilskud til kultur fra fynske kommuner skaber et øget pres på private fonde. Arkivfoto: Tim K. Jensen
Både Møllerens Fond og Den Faberske Fond må i stigende grad prioritere, når der skal deles penge ud til kulturelle arrangementer. Udviklingen vil fortsætte i 2020, forudser de. Hos den landsdækkende fond Augustinus Fonden har man omvendt set en relativt stabil mængde ansøgere, men man er til gengæld begyndt at støtte bredere.

Konkurrencen om fondsmidler er spidset til.

Sådan lyder meldingen fra to fynske fonde. Det bakker op om den oplevelse, som flere initiativer for kammermusik har fremført i Fyens Stiftstidende.

- Gennem de sidste fem år har vi fået flere og flere ansøgninger til kulturelle arrangementer. Det gælder museer, festivaler, bøger - alle mulige lokale kulturtilbud. Og eftersom vi uddeler det samme beløb hvert år, betyder det, at vi er nødt til at give flere afslag, siger Hans Petersen, bestyrelsesmedlem i Møllerens Fond i Odense.

Også Den Faberske Fond i Ringe oplever, at man i stigende grad må prioritere bevillingerne på grund af de mange ansøgere. Her kigger man blandt andet på, om de kulturelle tiltag, man giver støtte til, kan fremvise en udvikling, der berettiger mere støtte.

- Fondsmidler må aldrig blive en sovepude, hvor en festival bare kan læne sig tilbage og sige: Der kommer så og så mange penge fra den og den fond hvert år, siger direktør Bo Andersen, der ikke ser nogen tegn på, at konkurrencen vil blive mindre i 2020.

- Tag bare Odense: Når man gennemfører det besparelseskatalog, som der lægges op til, er der mange, der er vant til at få en sum penge fra kommunen, som skal ud og finde pengene et andet sted. Det kommer uden tvivl til at betyde endnu flere ansøgere, fortsætter fondsdirektøren.

Annonce

Fynsk tendens?

Piben får en anden lyd, når man taler med en af de største bidragsydere til den klassiske musik på landsplan, Augustinus Fonden. Her kan man ikke genkende billedet af, at stigende konkurrence om fondsmidler skulle have gjort det sværere at opnå bevillinger. Fonden påpeger, at mængden af ansøgere inden for musik de seneste fem år har ligget relativt stabilt på cirka 500 årligt, og at antallet af bevillinger ligeledes er ret jævn med en tilsagnsprocent omkring 70 procent. Størrelsen på bevillingerne er endda steget siden 2016. Man uddeler dog også pengene en smule anderledes end tidligere.

- For Augustinus Fonden er klassisk musik et kerneområde. Vi støtter publikums møde med musikken ved koncertoplevelser året rundt og gerne festivaler i sommerlandskabet. Men verden udvikler sig, og det samme gør publikum og deres møde med klassisk musik, siger Frank Rechendorff Møller, direktør i Augustinus Fonden.

Han fremhæver, at fonden har suppleret sit fokus på øjeblikkets koncertoplevelse med støtte til "det varige". Fonden støtter således i stigende grad musikudgivelser, musiklitteratur, forskning knyttet til klassisk musik og også enkelte jazz-initiativer.

- Vi er som fond i bevægelse, og i disse år sker der meget inden for klassisk musik, siger Frank Rechendorff Møller.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce