Annonce
Erhverv

Fynske erhvervfolk: Skyd brystet frem, Fyn

Fire fynske virksomheder med fire veje til succes. Claus Udengaard Thomsen, Kverneland (th), Mads Pedersen, Alfred Pedersen & Søn, Hung Hô fra Pakkelabels.dk og Mads Andresen fra Inwatec. Yderst til venstre med ryggen til står moderator Rolf Ejlertsen fra Rolf's Bureau. Foto: Thomas Bach-Laursen

Omkring 200 medlemmer af Dansk Industri, DI Fyn, mødtes onsdag til det årlige erhvervstræf i Odeon i Odense. Et af budskaberne: Fyn har meget at være stolt af - stå ved det.

Flere faglærte. Bedre veje og trafikforbindelser. Øget samarbejde på tværs af kommunegrænsen og mere effektive myndigheder. Det vil både skabe vækst og udvikling. Sådan lyder anbefalingen fra de 763 medlemmer af DI Fyn (Dansk Industri), der onsdag formiddag var samlet i Odense til Erhvervstræf 2018. Det sted fandt sted i Odeon, hvor cirka 200 erhvervsfolk, embedsmænd og fynske politikere var samlet for at få inspiration og ikke mindst for at øge netværket.

- Vi forsøger hele tiden at kigge frem, så vores tilgang er både faglig, saglig, fremadskuende og ikke mindst faktabaseret, siger Poul Strandmark, der er direktør i emballagevirksomheden Bluepack i Odense og formand for DI Fyn.

Det fynske erhvervstræf er det største blandt DI's 19 regioner, hvor DI hovedstaden ellers er langt den største, og fremmødet er da også væsentligt større end sidste år, hvor seancen samlede 137 deltagere fra hele øen.

- Det vidner om en interesse og en forståelse for ideen om et samarbejdende Fyn. Folk har forstået, at det ikke handler om at pleje særinteresser. Vi er nødt til at stå sammen og tale med én stemme, hvis vi skal klare os, siger formanden, der også slår på tromme for en holdningsændring.

Annonce

Fem nye medlemmer i DI Fyns bestyrelse

Dansk Industris regionale forening DI Fyn har fået fem nye medlemmer i bestyrelsen.På generalforsamlingen onsdag den 6. juni i DI Fyn blev følgende valgt til bestyrelsen Thomas Agergaard, Managing Director i Fortum Waste Solutions A/S, Anette Ladefoged, adm. direktør for Tenax Sild A/S, Evita Rosdahl, adm. direktør for Jeros A/S, Helle Specht, adm. direktør for TenCate Advanced Armour A/S og Kasper Lundgaard Sørensen, Managing Director for Dan-Foam ApS.

Flemming Rasmussen fortsætter i bestyrelsen som direktør i Lars Broe Rustfri Stål A/S fra en tidligere stilling som adm. direktør i Strøjer Tegl.

Formand for DI Fyns bestyrelse er fortsat Poul Strandmark, Bluepack A/S, mens adm. direktør Mads Bonde Hansen, Scandinavian Brake Systems A/S og adm. direktør Claus Udengaard Thomsen, Kverneland Group Kerteminde A/S begge blev genvalgt som næstformænd.

Kilde: DI Fyn

Masser at være stolt af på Fyn

- Jeg vil rigtig gerne gøre op med den gængse holdning, at vi ikke er gode nok. På Fyn er vi gode til rigtig mange ting, men vi skal turde skyde brystet frem og stå ved det - vi skal ikke se ned på dem, der stikker næsen frem. Vi skal se op til dem.

Og nogle af dem, der stak næsen frem onsdag formiddag, var koncernchef Niels Thorborg fra 3C Groups og forbundformand Claus Jensen fra Dansk Metal.

I en halv time udgjorde de sammen med DI-direktør Kent Damsgaard "fremtidspanelet", som gav deltagerne lige dele opsang og inspiration til, hvordan fynboerne og de fynske virksomheder skal fastholde den gode fortælling om øen. Både som som et godt sted at bosætte sig og som et godt sted at drive virksomhed.

Letbanen, Heartland Festival, havneudvidelsen på Lindø, Facebook-byggeriet og hele robotklyngen er blot nogle af de seneste eksempler på den udvikling, der er blevet en del af den nye fortælling om Fyn. Og det skal vi sørge for at holde fast i, mener Niels Thorborg.

- Såvel Seattle som København og fjerne dele af Østen har fået øjnene op for Fyn. Men ved vi det selv, lød spørgsmålet ud til forsamlingen.

Holdbar succes i 140 år

Og så blev der ellers præsenteret eksempler på nye unge og ældre fynske virksomheder, som har fundet hver deres vej til succes.

Administrerende direktør Mads Andresen fra Inwatec, softwareingeniør og medstifter af Pakkelabes.dk, Hung Hô og Mads Pedersen fra gartneriet Alfred Pedersen & Søn gav sammen med Claus Udengaard Thomsen fra Kverneland Group Kerteminde deres fortælling.

Inwatec og Pakkelabels.dk har kun eksisteret i ganske få år, mens gartneriet har eksisteret i generationer. Ældst er dog Kverneland i Kerteminde, som netop har fejret 140-års jubilæum. Og Claus Udengaard Thomsen havde da også flere ingredienser i opskriften på, hvordan en virksomhed klarer sig i så mange år.

Det handler primært om innovation og evnen til konstant at udvikle nye produkter. Og så skal man tilpasse virksomheden til enhver given situation - uanset om der kommer nye krav fra EU eller ændringer i ejerkredsen.

- Vores udviklere er folk, der både har landbrug og teknologi i blodet. De kan selv køre en traktor, og de ved, hvad det handler om.

Men innovation gør det ikke alene. Siden 2012 har Kverneland været ejet af japanske Kubota. Koncernen er i verdens top tre, når det handler om at producere traktorer, entreprenørmaskiner samt landbrugsmateriel.

- Kubota er verdensmestre i industriel produktion. Det er vi ikke endnu, men det bliver vi, lød det fra Kverneland-direktøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce