Annonce
Kerteminde

Fynske borgmestre og MF'ere i fælles kamp mod nye sikkerhedskrav til markeder og byfester

Borgmester Kasper Olesen (Soc) går sammen med de øvrige fynske borgmestre og de fynske folketingsmedlemmer til kamp mod de nye sikkerhedskrav, der kan risikere at sætte en stopper for blandt andet Langeskov Kræmmermarked og Kirsebærfestivalen. Arkivfoto: Helle Kryger
- Vi er enige om, at de nye sikkerhedskrav til festivaler og lignende er tudetosset, fortæller borgmester Kasper Olesen (S) efter møder med både de fynske borgmestre og de fynske folketingsmedlemmer.

Nordøstfyn: En ekstraregning på 50-70.000 kroner til arrangørerne af Langeskov Kræmmermarked og Kirsebærfestivalen bliver konsekvensen af de nye sikkerhedskrav fra Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen. De nye krav er varslet til at træde i kraft 1. januar.

Men de krav kommer ikke til at få gang på jorden, hvis det står til de fynske politikere, der uanset partifarve er enige om, at det her skal stoppes, inden det overhovedet kommer i gang.

- Vi har for nylig haft møde mellem de fynske borgmestre og Beredskab Fyn, og her drøftede vi den her nye, meget firkantede tilsynspligt, og hvor tudetosset det er, fortæller borgmester Kasper Olesen (S).

Annonce

Kan få fatale konsekvenser

- For to uger siden, da de fynske borgmestre havde møde med de fynske folketingsmedlemmer, tog vi også sagen op. Her kunne vi høre på folketingsmedlemmerne, at det kom helt bag på dem, hvor stift og besværligt det hele vil blive. De lovede alle, uanset partifarve, at gå hjem og arbejde på at få det ændret.

Kasper Olesen understreger, at de nye krav overhovedet ikke giver mening.

- Jeg frygter da for, at det kan få de frivillige til at kaste håndklædet i ringen. Tænk på alle de herligheder, vi så vil miste. Det her kan få så fatale konsekvenser. Heldigvis var de fynske folketingsmedlemmer enige med os borgmestre i, at det her, det er de nødt til at forhindre. Nu må vi bare håbe, at vi kan få rusket så meget op i beslutningstagerne, at de kan få den her fejl fjernet, inden den når at få ødelagt noget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce