Annonce
Erhverv

Fynsk whisky fra gamle værksteder

Erik Christensen (S), Nyborgs borgmester, på rundtur i de gamle DSB-værksteder sammen med Niels og Nicolai Rømer (til højre), som vil åbne destilleri i de gamle bygninger.

Tidligere DSB-værksteder i Nyborg skal huse Fyns første whisky-produktion

Nyborg: Der er højt til loftet i de gamle DSB-værksteder ved Sølystvej i Nyborg - og det er der også brug for, hvis der skal være plads til de visioner, som far og søn, Niels og Nicolai Rømer, fra Ørbæk Bryggeri har for de 3500 kvadratmeter.

I dag løftede de sammen med borgmester Erik Christensen (S) sløret for de planer de har for de gamle nedslidte haller.

- Vi vil have et destilleri her, men der skal også være besøgrum, et stort butikslokale og rundvisninger, siger far Niels Rømer.

Endnu er der langt til projektet om whisky-produktion er realiseret, men efter halvandet års drøftelser er parterne nu alligevel så langt, at de gerne vil tale om dem.

- Vi har købt bygningerne af DSB, og vi har indledt samarbejdet med Nyborg Kommune. Nu skal vi have lavet lokalplaner og høringer, før vi kan gå i gang, så der kan godt gå op imod et år, før vi er klar, siger Niels Rømer.

Udover whisky skal der også produceres andre typer af spiritus som gin, rom og snaps på stedet, siger han.

Sammen med sønnen Nicolai driver Niels Rømer Ørbæk Bryggeri, hvor de så småt har kastet sig ud i whisky-produktionen.

- Vi har to kar derude, som har ligget i to år, så det er ikke rigtig whisky endnu, for det skal ligge i tre år, før man må kalde det whisky, siger Nicolai Rømer.

- Vi har lige præsenteret det på en stor whisky-messe i Kolding, hvor der blev taget rigtig godt imod det, siger Niels Rømer.

Annonce

Stor dag for borgmesteren

For byens borgmester er det en stor dag. Han glæder sig over, at man endelig kan offentliggøre planerne, og at byens borgere omsider kan se frem til, at der sker noget i DSB-værkstederne.

- Vi har været bindeled mellem DSB og bryggeriet, siden vi havde den første snak for halvandet år siden, siger han.

- Der sker noget hernede nu. Snart begynder byggeriet af 65 nye boliger lige her ved siden af, og samtidigt kan det her blive en turistmæssig attraktion på havnefronten og en del af del oplevelsespalet, vi gerne vil kunne tilbyde i Nyborg, siger han.

Rømerfamilien ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge de skal investere i bygninger, renovering og ombygning, før drømmen bliver til virkelighed, men vil dog gerne medgive, at det er et ambitiøst projekt.

- Det er en hobby for os, men det skal også gerne være noget, som kan løbe rundt økonomisk, siger Niels Rømer.

For sønnen Nicolai Rømer handler det også om at gøre tingene, når man har drømmen.

- Nogen gange skal man ikke tænke for meget over det, men bare gøre tingene det, siger han.

- Det var også sådan, vi begyndte i Ørbæk, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce