Annonce
Erhverv

Fynsk succes på nettet: Iværksættere tager en bid af pakkemarkedet

Hung Ho (tv) og Nicklas Nguyen (th) er mændene bag Pakkelabels.dk, der forventer at seksdoble overskuddet fra 2015-16 på omkring 0,5 mio. kr. til 3 mio. kr. for 2016-17. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Pakkelabels.dk bød sig i 2014 ind på pakkemarkedet med en webbaseret fragtplatform, der gjorde det nemmere og billigere for erhvervsdrivende at håndtere fragten. Efter tre år har de 15.000 erhvervskunder.

I et lille kontor på Strandvejen i Seden holder Hung Ho, 31, og Nicklas Nguyen, 31, til. Her sidder de med deres syv medarbejdere, der udvikler produktet og servicerer til de 15.000 kunder, som Pakkelabels.dk efter tre år har opnået.

De har travlt for deres idé har vist sig at holde vand. Hvorfor skulle det være så dyrt at sende varer afsted, at mange mindre virksomheder opgav? Det ændrede de to partnere ved at gøre sig selv til et mellemled i handlen mellem transportører og eksempelvis webshops.

Et mellemled, der køber store mængder pakkeporto ind hos fragtselskaberne for at sælge dem billigere og enkeltvist videre til kunder, der oftest endnu ikke er store nok til at lave gunstige individuelle aftaler med fragtselskaber som nu PostNord og GLS.

- I begyndelsen mente fragtselskaberne, vi solgte luft. De kunne ikke forstå, hvorfor der skulle et led mere på, som også skulle tjene penge, fortæller Nicklas Nguyen.

Men det gav mening. For der er tid og penge at spare for Pakkelabels.dk's kunder og der er kunder at hente for fragtselskaberne, som ikke længere glipper de mindre kunder, der tidligere var en stor omkostning at håndtere.

Annonce
Hung Ho (th) og Nicklas Nguyen (tv) er mændene bag Pakkelabels.dk, der forventer at seksdoble overskuddet fra 2015-16 på omkring 0,5 mio. kr. til 3 mio. kr. for 2016-17. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Platformen trækker

Hung Ho er uddannet softwareingeniør, mens Nicklas Nguyen er civilingeniør i robotteknologi. De to har arbejdet sammen på andre projekter tidligere, og har siden 2010 haft konsulentvirksomheden Novitas, der beskæftiger sig med rådgivning indenfor e-handel.

Derfor var de to godt stillet, da platformen til Pakkelabels.dk skulle udvikles, og ifølge dem selv, er det også det, der sammen med prismodellen, tiltrækker kunderne.

- Vores hjemmeside fungerer med den software, som de fleste webshops er bygget på, så det kræver kun få klik før kunden kan udskrive deres pakkelabels med de rette oplysninger på, forklarer Hung Ho.

- Platformen adskiller sig fra de konkurrerende løsninger. Hos konkurrenterne kræver det egen server og deres systemer er af ældre dato - vi gør det nemt og hurtigt at bruge vores tjeneste.

Pakkelabels.dk har udviklet sig til at være den største fragtbooking platform af sin art i Danmark, og henvender sig også til større virksomheder, der kan samle deres fragtomkostninger hos Pakkelabels.dk. Firmaet forventer at udvide forretningen til det skandinaviske marked, hvor der dog både i Norge og Sverige er større konkurrence.

SDU leverede arbejdskraft

Før Hung Ho og Nicklas Nguyen stiftede Pakkelabels.dk og begyndte rejsen mod de 15.000 kunder og et overskud, der i regnskabsåret 2016-2017 ifølge budgettet rammer 3 mio. kr., var forretningen bygget op af et team, hvor halvdelen af de ansatte var software-studerende fra Det Tekniske Fakultet på SDU.

- I begyndelsen havde vi mange studerende, for selvom de studerende ikke er færdiguddannede, har de stærke kompetencer og de kommer med frisk viden fra universitetet. Vi har en god kontakt til SDU, hvor vi blandt andet får anbefalet studerende og vi er med til jobmesser, siger Nicklas Nguyen, der selv er uddannet fra SDU.

Han glæder sig over placeringen i Odense tæt på SDU, der tillader start up-virksomheder at hente kompetente studerende i en tid, hvor der er stor konkurrence om de erfarne IT-folk på arbejdsmarkedet.

- Odense er en god by at finde dygtige software-studerende i. Det hjælper også, at der endnu ikke er så meget konkurrence her i forhold til byer som København og Århus, så vi kan tiltrække nogle af de dygtigere studerende, siger Nicklas Nguyen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Prædiken. Skamløs i sin kærlighed

Prædiken: Skammen står i kø: der findes klimaskam og rygeskam, og man kan skamme sig over at mene noget andet, end det er moralsk tilladt i de kredse, man begår sig i; og sidste nye skud på stammen: virusskam; skammen over at være smittebærer af Covid 19 måske helt uden at vide det. For man kan såmænd føle skam helt uden at være skyldig. Skam og skyld hænger ikke nødvendigvis sammen. Offeret for en voldtægt er uden skyld og føler alligevel skam. Mens skyld er noget, vi kan placere, så er skam langt mere subtil i sin fremtræden. Den findes i alle mulige logiske og ulogiske sammenhænge. Det kan endda lade sig gøre at skamme sig på andres vegne; man kan skamme sig over at være dansker, skamme sig over alle de andre danskere forstås, alt imens man opfatter sig selv som helt igennem anstændig. I dagens evangelium hører vi om en flok mænd, som skammer sig på en andens vegne. Mændene ligger til bords i Simons hus, da en kvinde kommer ind i huset til dem. Hun nærmer sig Jesus, går helt hen til ham og hælder så den fineste og kostbareste nardusolie fra sin krukke ud over Jesu hoved, som når man salver en konge. Ødselt overøser kvinden med alabastkrukken Jesus med sin kærlighed og bekender sig på den måde til ham, som man bekender sig til sin Gud. Straks bliver hun overfuset af de tilstedeværende, for hvem Sandheden er skjult. Ikke alene opfører hun sig helt uanstændigt ved at komme ind i huset, ydermere skammer de sig nu over hendes hovedløse handling. For al den olie, svarende til en formue, kunne være blevet solgt og pengene givet til de fattige. Så nyttigt kunne kvindens formue været blevet brugt! Gæsterne i Simons hus ønsker nemlig at være generøse, og hvad er nemmere end at være generøs på andres bekostning? Kvinden opfører sig i deres øjne skamløst. Og det er præcis hvad hun er. I mødet med Kristus er hun skamløs. Ikke skamløs som psykopaten med det menneskelige brist slet ikke at kunne føle skam; ikke skamløs som en person, der rager til sig i en uhørt aftrædelsesordning; ikke skamløs som om skammen slet ikke findes i hendes liv, for det gør den. Hun er synderinde af profession, verdens ældste hverv, og sikkert ikke for fornøjelsens skyld, men af nød. Jo, hun kender til skammen, som de allerførste mennesker i Edens have kendte til den, fordi skammen er et menneskeligt vilkår. Men i mødet med Jesus bliver mennesket skamløst, løst fra sin skam. For sådan er kærlighedens væsen. Skam som samfundsgreb kan så absolut være godt, skammen er samfundsregulerende og opdragende. Men skam kan også være af det onde. Den kan holde os fanget i et net, som vi ikke selv kan vikle os ud af. Den lammer os. Ligesom frygten for en ukendt virus lammer os, og gør os desperate. Vi kastes ud af hamsterhjulet. og måske for første gang i lange tider tvinges vi til ikke at gøre, men blot at være. Og hvem er man så? Kvinden med Alabastkrukken ved, hvem hun er. Hun ved, at hun er Guds, og hun ved, at alt, hvad hun ejer og har, skylder hun Ham, for livet er hans. Hun salver ham som konge i livet og i døden. For salvingen forudsiger også Jesu død og begravelse. Kvindens handling den dag i Betania minder Jesus om, hvad han må gøre, hvor rædselsvækkende opgaven end er. Hun holder ham fast på hvem han er. Og hun viser os, at frygt ikke findes i kærligheden, men at den fuldendte kærlighed fordriver frygten, som den fordriver skammen. Det forstod kvinden med alabastkrukken. Kvinden som var skamløs i sin kærlighed.

Annonce