Annonce
Erhverv

Fynsk succes på nettet: Iværksættere tager en bid af pakkemarkedet

Hung Ho (tv) og Nicklas Nguyen (th) er mændene bag Pakkelabels.dk, der forventer at seksdoble overskuddet fra 2015-16 på omkring 0,5 mio. kr. til 3 mio. kr. for 2016-17. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Pakkelabels.dk bød sig i 2014 ind på pakkemarkedet med en webbaseret fragtplatform, der gjorde det nemmere og billigere for erhvervsdrivende at håndtere fragten. Efter tre år har de 15.000 erhvervskunder.

I et lille kontor på Strandvejen i Seden holder Hung Ho, 31, og Nicklas Nguyen, 31, til. Her sidder de med deres syv medarbejdere, der udvikler produktet og servicerer til de 15.000 kunder, som Pakkelabels.dk efter tre år har opnået.

De har travlt for deres idé har vist sig at holde vand. Hvorfor skulle det være så dyrt at sende varer afsted, at mange mindre virksomheder opgav? Det ændrede de to partnere ved at gøre sig selv til et mellemled i handlen mellem transportører og eksempelvis webshops.

Et mellemled, der køber store mængder pakkeporto ind hos fragtselskaberne for at sælge dem billigere og enkeltvist videre til kunder, der oftest endnu ikke er store nok til at lave gunstige individuelle aftaler med fragtselskaber som nu PostNord og GLS.

- I begyndelsen mente fragtselskaberne, vi solgte luft. De kunne ikke forstå, hvorfor der skulle et led mere på, som også skulle tjene penge, fortæller Nicklas Nguyen.

Men det gav mening. For der er tid og penge at spare for Pakkelabels.dk's kunder og der er kunder at hente for fragtselskaberne, som ikke længere glipper de mindre kunder, der tidligere var en stor omkostning at håndtere.

Annonce
Hung Ho (th) og Nicklas Nguyen (tv) er mændene bag Pakkelabels.dk, der forventer at seksdoble overskuddet fra 2015-16 på omkring 0,5 mio. kr. til 3 mio. kr. for 2016-17. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Platformen trækker

Hung Ho er uddannet softwareingeniør, mens Nicklas Nguyen er civilingeniør i robotteknologi. De to har arbejdet sammen på andre projekter tidligere, og har siden 2010 haft konsulentvirksomheden Novitas, der beskæftiger sig med rådgivning indenfor e-handel.

Derfor var de to godt stillet, da platformen til Pakkelabels.dk skulle udvikles, og ifølge dem selv, er det også det, der sammen med prismodellen, tiltrækker kunderne.

- Vores hjemmeside fungerer med den software, som de fleste webshops er bygget på, så det kræver kun få klik før kunden kan udskrive deres pakkelabels med de rette oplysninger på, forklarer Hung Ho.

- Platformen adskiller sig fra de konkurrerende løsninger. Hos konkurrenterne kræver det egen server og deres systemer er af ældre dato - vi gør det nemt og hurtigt at bruge vores tjeneste.

Pakkelabels.dk har udviklet sig til at være den største fragtbooking platform af sin art i Danmark, og henvender sig også til større virksomheder, der kan samle deres fragtomkostninger hos Pakkelabels.dk. Firmaet forventer at udvide forretningen til det skandinaviske marked, hvor der dog både i Norge og Sverige er større konkurrence.

SDU leverede arbejdskraft

Før Hung Ho og Nicklas Nguyen stiftede Pakkelabels.dk og begyndte rejsen mod de 15.000 kunder og et overskud, der i regnskabsåret 2016-2017 ifølge budgettet rammer 3 mio. kr., var forretningen bygget op af et team, hvor halvdelen af de ansatte var software-studerende fra Det Tekniske Fakultet på SDU.

- I begyndelsen havde vi mange studerende, for selvom de studerende ikke er færdiguddannede, har de stærke kompetencer og de kommer med frisk viden fra universitetet. Vi har en god kontakt til SDU, hvor vi blandt andet får anbefalet studerende og vi er med til jobmesser, siger Nicklas Nguyen, der selv er uddannet fra SDU.

Han glæder sig over placeringen i Odense tæt på SDU, der tillader start up-virksomheder at hente kompetente studerende i en tid, hvor der er stor konkurrence om de erfarne IT-folk på arbejdsmarkedet.

- Odense er en god by at finde dygtige software-studerende i. Det hjælper også, at der endnu ikke er så meget konkurrence her i forhold til byer som København og Århus, så vi kan tiltrække nogle af de dygtigere studerende, siger Nicklas Nguyen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce