Annonce
Fyn

Fynsk studerende har tilbragt fem uger i CERN - det skal du vide om verdens største partikelfysikanlæg

Her ses LHC, Large Hadron Collider, som ligger under Jura-bjergene og er udviklet af CERN. Scanpix: Reuters/Pierre Albouy

Brødtekst

Annonce

1.

CERN, på fransk Conseil Européen pour la Recherche Nucléai, er Den Europæiske Organisation for Højenergifysik er en europæisk funderet atomforskningsorganisation. Her drives verdens største forsøgsanlæg inden for partikelfysik.

2.

CERN blev stiftet i 1954 under en international konvention. Danmark var et af de stiftende lande. CERN har i dag 23 medlemslande.

3.

CERN er en slags forskningens FN. Det er et europæisk samarbejde, der har til formål at drive grundforskning i en størrelsesorden, der overstiger et enkelt lands formåen, og som til gengæld kommer alle medlemslandene til gode.

4.

CERN består blandt andet af The Large Hadron Collider (LHC), som er verdens største accelerator. Den ligger i en underjordisk 27 km lang ring under Jurabjergene. LHC kan få partikler op på enorme hastigheder og dernæst få partiklerne til at kollidere. Hvad, der sker med partiklerne, studeres efterfølgende i CERN. CERN står også bag World Wide Web, der blev opfundet af Tim Berners-Lee i 1989, mens han arbejdede hos CERN.

5.

I 2010 fik CERN den brede befolknings opmærksomhed, da de simulerede Big Bang i partikelacceleratoren LHC. Forud for forsøget var der stor debat og dommedagsfrygt, idet nogle frygtede, at forsøget ville kunne skabe så store sorte huller, at hele jorden blev opslugt.

6.

Danmarks økonomiske bidrag til CERN er på cirka 137 millioner kroner årligt. Medlemslandene betaler i forhold til deres bruttonationalprodukt.

7.

Også populærkulturen forholder sig til CERN. Krimiforfatteren Dan Brown beskriver i sin bog ”Engle og dæmoner” forskningscentret ganske indgående. I forbindelse med indspilningen af filmatiseringen med Tom Hanks i hovedrollen fik han og instruktør Ron Howard adgang til LHC-acceleratoren.

8.

CERN ligger i Genève, Schweiz og beskæftiger omkring 2.500 medarbejdere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce