Annonce
Indland

Fynsk socialdemokrat: Går mod partilinjen og mister syv poster

Jan Johansen bliver frataget syv ansvarsområder.

Jan Johansen er ikke længere Socialdemokratiets talsperson på syv områder inden for arbejdsmarkedspolitikken.

Det får store konsekvenser for socialdemokraten Jan Johansen, at han i sidste uge gik mod partilinjen og stemte ja til et beslutningsforslag på dagpengeområdet fra Enhedslisten.

Han er nemlig blevet frataget syv ansvarsområder inden for arbejdsmarkedspolitikken. Det bekræfter arbejdsmarkedsordfører Lennart Damsbo-Andersen (S) over for Politiken.

Jan Johansen var frem til onsdag i sidste uge talsperson for pension, seniorpolitik, arbejdsmarkedspension, efterløn, førtidspension, fleksjob og revalidering.

Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn Jensen, er efter eget udsagn ikke bekendt med, at Jan Johansens soloridt skulle have fået nogle konsekvenser for politikerens arbejde, siger han til Politiken.

Men det er arbejdsmarkedsordfører Lennart Damsbo-Andersen. Det er op til de enkelte fagordførere selv at uddelegere underopgaver - og derfor hører enkeltområderne i arbejdsmarkedspolitikken under Damsbo-Andersen.

Siden Jan Johansen gik mod partilinjen sidste tirsdag, har han mærket, at der er "rigtig koldt nogle steder på Christiansborg." Det gav han udtryk for lørdag i Fyens Stiftstidende.

- Det er sygt, at man herindefra lovgiver mod mobberi og på samme tid har så syg en kultur, sagde Jan Johansen.

Både han og kolleger fra andre partier har tidligere oplevet, hvordan partitoppen stiller med "tæskehold", hvis man træder uden for den linje, der er lagt af ledelsen. Det, mener han, er paradoksalt.

- Den kultur, man har på Christiansborg, når nogle træder ved siden af, er fuldstændig vanvittig. Så står der et tæskehold klar til at banke dem på plads, sagde Jan Johansen lørdag.

Annonce
Socialdemokraternes Jan Johansen, d. 4. november i år under Folketingets første spørgetime med statsministeren i den nye folketingssamling.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce