Annonce
Fyn

Fynsk S-politiker kørte 'vanvidskørsel' for at nå begravelse: Med regeringens nye forslag var han endt i fængsel

Det fynske folketingsmedlem Jan Johansen er færdselssikkerhedsordfører og går ind for fængselsstraf, hvis man kører over 100 km/t i bymæssig bebyggelse. Arkivfoto: Tim Kildeborg
Regeringen vil straffe fartbøller med tyve dages fængsel og frakendelse af kørekortet i tre år, hvis man kører over 100 kilometer i timen i bymæssig bebyggelse. Det gjorde partiets fynske ordfører for færdselssikkerhed for nogle år siden.

Hvorfor kørte du for stærkt Jan Johansen?

- Jeg tabte hovedet, fordi jeg skulle til en medarbejders begravelse og gik i panik, da jeg havde indstillet min gps forkert og havnede ved den forkerte kirke. Derfor susede jeg afsted og blev blitzet i udkanten af Nyborg med 115 kilometer i timen, hvor jeg kun måtte køre 50 kilometer.

Du fik dengang for ni år siden en bøde på 5000 kroner og en frakendelse af kørekortet på et halvt år.

- Ja. Og det var helt rimeligt.

Men nu stiller dit parti forslag om, at en sådan overtrædelse af fartgrænsen skal give en fængselsstraf på tyve dage og frakendelse af kørekortet i tre år. Hvorfor?

- Vi skal de bøller til livs, der kører så skide stærkt og blæser på alt og alle.

Men betragter du dig selv som en fartbølle?

- Nej. Jeg tabte mit hoved, fordi jeg så gerne ville nå den begravelse, men det er ingen undskyldning. Jeg burde have tænkt mig om.

Ville du have gjort det, hvis du vidste, at en så høj fart kunne sende dig i fængsel og fratage dig retten til at køre bil i tre år?

- Nej. Så tror jeg, at begravelse måtte være begravelse. Det handler også om en øget bevidsthed om, hvad fart kan gøre. På samme måde som synet på at køre bil med spiritus i blodet har ændret sig markant. Engang kørte folk rask væk fra familiefest, selv om de have fået for meget at drikke. Sådan er det ikke i dag.

Men hvis nu, at jeg får en opringning fra sygehuset om, at min mor ligger for døden, og det skal gå stærkt, hvis jeg skal nå et sidste farvel. Er det så rimeligt, at jeg skal i fængsel, hvis jeg kører over 100 kilometer i timen i bymæssig bebyggelse?

- Jeg må inddrømme, at der er forskel på situationerne. Vi vil ramme vanvidsbilisterne, men kan komme til at ramme andre, der er fuldstændig forvirret i hovedet, fordi deres mor er ved at dø.

Mener du, at der skal være en kattelem, så der kan gøres undtagelse som for eksempel høj fart til sygehuset?

- Det må en dommer jo afgøre.

Men hvad mener du som lovgiver. Skal der være en kattelem i loven? Eller er det ligegyldigt, hvad der er årsag til fartovertrædelsen?

- Nu skal jeg passe på, hvad jeg svarer, for jeg har jo selv prøvet at køre så stærkt. Men ja. Jeg mener, at fælden bør klappe.

Annonce

Regeringens forslag

Regeringen præsenterede i sidste uge forslag til at bekæmpe vanvidsbilister. Herunder en skærpelse af straffene.

Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent skal i førstegangstilfælde som udgangspunkt give følgende straf:

- Ubetinget fængsel i 20 dage.

- Ubetinget frakendelse af førerretten i minimum tre år.

- Endelig vil der som udgangspunkt ske konfiskation af bilen.

Samme straf skal uanset fartgrænse gives ved hastigheder på 200 km/t eller derover.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce