x
Annonce
Fyn

Fynsk overlæge om mangel på værnemidler: - Vi risikerer at starte vores egne smittekæder

Joachim Hoffmann-Petersen, der er overlæge på OUH og formand for Dansk Selskab for Anæstesiolog og Intensiv Medicin, mener, at man i sundhedsvæsenet skulle have været forberedt, så der kunne produceres værnemidler i Danmark i tilfælde af en epidemi, som vi ser nu. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Den fynske overlæge Joachim Hoffmann-Petersen, der er formand for landets intensiv- og anæstesilæger, slår fast, at det har meget store konsekvenser, når der er mangel på værnemidler til sundhedspersonalet.

- Hvordan er situation nu på hospitalerne og intensivafdelingerne nu?

På de intensive afdelinger har vi planerne klar, og vi er godt i gang med at få uddannet personalet. Region Syddanmark er en af dem, der er bedst med.

- Hvad bygger du det på?

- Regin Syddanmark var først ude med at aflyse al planlagt kirurgi. Jeg har selv fået aflyst en skulderoperation i næste uge. Man var ret tidligt med at få aflyst, så man har været tidligt i gang med at uddanne personale, så der står personale klar til at bemande de intensive afdelinger, når patienterne kommer. De ting går meget godt. Med værnemidlerne har vi et problem.

- Hvad er udfordringen der?

- Forsyningen er brudt sammen, så det er svært at få de rette midler gennem de sædvanlige kanaler. Alle forsøger at få fat i masker, visirer og så videre, så det er svært at købe det.

- Hvad betyder det på sygehusene?

Konceptet er, at vi skal bruge værnemidlerne, hvor det er allervigtigst. Man har stille og roligt strammet retningslinjerne op, så man bruger de avancerede værnemidler til færre og færre procedurer og situationer. Der er en ret udbredt utryghed blandt medarbejderne, om det er den rette strategi, at man tilpasser vejledningerne til, hvor mange varer man har på hylderne og ikke efter, hvad Arbejdstilsynet plejer at sige i fredstid.

- Hvad betyder de prioriteringer på afdelingerne?

- Det betyder, at man i visse situationer skal have mindre avancerede masker på, og der er tidspunkter, hvor man ikke skal arbejde med visir. Og så skal man forsøge at holde mere afstand til patienterne og at gå ind til patienterne færre gange.

- Det kan vel være svært?

- Det kan det da. Men vi må gøre det så godt og så sikkert, vi kan. I Hongkong lykkedes det at behandle en masse corona-patienter, uden at personalet blev smittet, men i Italien og Spanien er ekstremt meget personale blevet smittet. Det gælder om at undgå, at personalet hælder benzin på bålet og sætter farten op i den her epidemi.

- Hvordan undgik man i Hongkong at smitte personalet?

- Man kæmpede med SARS-virus i 2002, og siden dengang har man været ekstremt velforberedt og opmærksom, og man har haft beredskab til klar til at håndtere en epidemi.

- Det vil sige, at de f.eks. havde værnemidler nok, da de skulle bruge dem?

- Ja, der er masser af værnemidler, og alle deres planer var klar fra dag et, og folk var trænede til det. Det havde man fået styr på i fredstid.

- Det har vi ikke haft?

- Når vi er løbet tør for værnemidler, allerede inden epidemien for alvor er i gang, må man sige, at vi ikke har været forberedte nok.

- Hvordan kan det være, at vi ikke har været det?

- Man har nok haft en tillid til, at de sædvanlige forsyningslinjer stadig ville fungere. Men man skulle i fredstid have sørget for at have en dansk produktionskapacitet klar, så danske firmaer kunne omstille sig. Der er hundredvis af gode folk i styrelser og regioner, som forsøger at få styr på de her ting. De gør en kæmpe indsats. De er bare kommet for sent ud ad døren.

- Hvor bekymret er du i forhold til manglen på værnemidler?

- Personligt er jeg ikke udpræget bekymret, for jeg er 40 år gammel og rask. Men jeg er bekymret for, at vi begynder at massesmitte patienterne og sætte vores egne smittekæder i gang og dermed skabe flere patienter.

- Hvor sandsynligt er det, at det sker?

- Det er sket i flere andre lande, så det er noget, man skal være ekstremt opmærksom på.

- Er der nok respiratorer?

- Der kommer en plan fra Sundhedsstyrelsen i morgen (tirsdag, red.) med en oversigt. Vi løber tør for personale, før vi løber tør for respiratorer, så det store problem bliver at få oplært tilstrækkeligt personale. Der er vi kommet langt i Region Syddanmark.

- Hvornår blev du klar over, at det kunne blive slemt i Danmark med coronavirus?

- Jeg var på skiferie i Tyskland i uge 7, og der talte vi om, at det ville blive et kæmpe problem, og jeg var overbevist om, at det ville lægge Danmark ned. For hvis man ikke kunne holde det isoleret i Wuhan og Hubei på det tidspunkt, så er det, fordi det smitter. Og hvis den trold først kommer ud ad æsken, er det pokkers svært at putte den ind igen.

- Hvad kan så hjælpe nu?

- Vi skal producere værnemidler selv, hvis ikke vi kan skaffe dem på verdensmarkedet. Og befolkningen skal overholde alt, hvad der er af anvisninger fra myndighederne; hold afstand og vask hænder. Det er det essentielle. Jo færre smitter hinanden, jo bedre plads får vi på hospitalerne, når det topper.

Joachim Hoffmann-Petersen, der er overlæge på OUH og formand for Dansk Selskab for Anæstesiolog og Intensiv Medicin. Foto: Frederik Steen Nordhagen

Joachim Hoffmann-Petersen, der er overlæge på OUH og formand for Dansk Selskab for Anæstesiolog og Intensiv Medicin. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce