Annonce
Indland

Fynsk og anarkistisk burgerbod indtager Esbjerg

Burger Anarchy er enormt populær i Odense, og nu kommer burgerne til Esbjerg. Arkivfoto Birgitte Carol Heiberg
Fynske Anarchy Burger skal servere kvalitetsburgere med utraditionelle twist i Esbjerg Street Food. Fire ud af syv madboder er nu kendt.

Esbjerg: Aftalen har været på plads et stykke tid, og nu afslører manden bag Esbjerg Street Food, Dan Lia Christensen, hvem de skal lave burgere til esbjergenserne, når street food genåbner i slutningen af marts måned.

- Det er vanskeligt at forestille sig et street food, hvor man ikke kan få en hammergod burger, og det skal vi naturligvis også have hos os, har Dan Lia Christensen tidligere udtalt.

Og det bliver Burger Anarchy, der skal servere burgere hos ham.

Firmaet har hjemme i Odense, hvor det allerede er repræsenteret på byens street food i Storms Pakhus, og efter grundig research har Dan Lia Christensen inviteret de anarkistiske burgersmede indenfor i Esbjerg.

Annonce
Det bliver Burger Anarchy, der skal servere burgere på Esbjerg Street Food. Privatfoto

Prisvinder

Anarchy Burger er kendt for at udfordre den traditionelle opfattelse af, hvad en burger er og kan være.

Det har man gjort så godt på Fyn, at Anarchy Burger sidste år blev kåret til at lave den bedste burger i Odense i konkurrencen "Best of Odense 2019", som Odense Ugeavis står bag, og tilbage i 2016 kårede gastromand.dk Anarchy Burger til at have leveret årets festivalburger.

Med offentliggørelsen af Anarchy Burger som et af de syv madsteder i Esbjerg Street Food er der nu fire navne på plads. Udover de fynske burger-anarkister er det pita fra Butcher, marokkansk mad fra Marraekech, som også var repræsenteret i den første udgave af Esbjerg Street Food, som blev erklæret konkurs i sommeren 2019, samt pandekager fra Bluesette.

Der er ifølge Dan Lia Christensen lukket aftaler med de sidste tre madsteder, men de er ikke offentliggjort endnu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce