Annonce
Fyn

Fynsk minister: Her er min nye kæreste

Klimaminister Dan Jørgensen (S) fortalte forrige fredag om den grønne fremtid ved et møde her på Lundsgaard. Foto: Nils Svalebøg

Klimaminister Dan Jørgensen (S) fra Morud offentliggjorde søndag, at han er blevet kæreste med bloggeren Katherine Diez.

I opslag på forskellige sociale medier bekendtgjorde parret deres forhold søndag aften illustreret med billeder af de to på Kastellet i København.

30-årige Katherine Diez er især kendt som litteraturanmelder, blogger og kulturdebattør på Berlingske.dk og i avisen Berlingske. Hendes indlæg vækker ofte en del debat.

44-årige Dan Jørgensen har mere eller mindre været socialdemokratisk politiker hele sit voksne liv. Han var landbrugs- og fødevareminister fra december 2013 til juni 2015. Da den nuværende socialdemokratiske regering trådte til i juni blev han klima-, energi- og forsyningsminister.

Herunder Katherine Diez opslag på Instagram:

Annonce
Vis dette opslag på Instagram

Har man fulgt mig herinde, ved man, at jeg aldrig har holdt mig tilbage, når det kom til at dele ud af personlige – ikke private; der er forskel – fortællinger fra mit liv. Når jeg i den seneste tid har været mere SoMe-introvert end sædvanligt, findes der en ufattelig god grund: Jeg har mødt mit livs kærlighed. Og jeg har eksisteret kun i dén. I ham. Jeg har genlæst verdenslitteraturens største romantikere og først rigtigt fundet mening i dem nu; jeg har revideret min tro på meningen med livet, følt mig som Christopher Columbus i min opdagelse af det forjættede land og lært et nyt sprog. Hjertets. Flydende. Altopslugende. Med schwung, overgivelse og inderlig, inderlig stolthed og lykke. Jeg tænker: Det er sådan her, Zeus må have haft det, første gang han løftede tordenkilen. Se, det fede ved kærligheden er, at man kommer til at formulere ”simple truisme” eller fortærskede klichéer som de dybeste indsigter, når den i virkeligheden kan portrætteres så sårende ligetil som ”jeg elsker ham”; han, som nat og dag holder mig i sine stærke arme og i samme åndedrag holder min angst for døren. Han, som har viet sit liv til sin politik, sine drømme og ambitioner om en bedre verden. Han, som tager af sted tidlig morgen og kommer hjem sen aften og stadig har mandsmod og styrke nok til at tøjle mig, sin sarte mimose og hendes længselssuk. Neil Gaiman skrev i ’The Sandman: The Kindly Ones’, 1996: ”Have you ever been in love? Horrible, isn’t it? It makes you so vulnerable. It opens your chest and it opens up your heart and it means that someone can ge tinside you and mess you up.” Ja. Sådan er det. Men jeg har mødt mit livs kærlighed. Og jeg har mødt verdens kærligste, klogeste og mest idealistiske mand og menneske. @danj.klimaminister

Et opslag delt af Katherine Diez (@katherine_diez) den

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce