Annonce
Indland

Fynsk minister fastholder: Brug af nødspor er vejen til det tredje spor

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt: Nu skal der handles. Foto: Peter Leth-Larsen

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) vil have handling ved at gennemføre en midlertidig løsning på pladsproblemerne på E20 over Fyn.

- Siden 2010 har Folketinget vedtaget 18 nye motorveje og andre større statslige vejprojekter. Hovedparten er der fundet penge til, men ikke det tredje spor på Fynske Motorvej på hele strækningen mod Odense. Hvorfor har I fynskvalgte politikere ladet jer overhale af projekter andre steder i landet?

- Mine fynske kolleger har gjort en stor indsats, men det kræver 90 mandater, og jeg har en klar forventning om, at Fyn står for tur nu. Det her er et projekt for hele Danmark, og nu skal det være slut med bare at snakke. Derfor har jeg spillet ud med at inddrage nødsporet, indtil der er penge til den store udvidelse.

- Anlægsloven for det tredje spor er jo vedtaget. Skubbes realiseringen ikke endnu længere bag ud i køen ved at sige, at Fyn kan nøjes med nødsporsløsningen nu? Når de store trafikpenge findes, kan de så bruges andre steder i landet.

- Vi skal være realistiske, og som finansministeren sagde i Fyens Stiftstidende forleden, skal nødsporet ombygges på en måde, så det er en start på den store udvidelse, når der er penge til den.

Annonce

- Du har sagt, at kørsel i nødsporet er en løsning på den korte og mellemlange bane. Det lyder som mere end ti år?

- Det behøver det ikke være, men nu er der snakket og snakket om den motorvej, og der er behov for, at der handles. Jeg tror ikke på, at det på den korte bane er muligt at skaffe fem milliarder til en udvidelse.

- Prisen er ifølge Vejdirektoratet 2,3 milliarder for strækningen mellem Nr. Aaby og Odense Vest.

- Det er stadig et stort beløb, og dertil kommer også udvidelsen syd om Odense.

- Den koster ifølge Vejdirektoratet 1,4 milliarder, og fagfolk har tidligere udtalt, at nødsporet ikke kan inddrages her, fordi der er mange til- og frakørsler.

- For mig handler det om, at vi skal i gang. Det er det signal, jeg har sendt.

- I regeringens 2025-plan foreslår I, at der sættes 22 milliarder af til infrastruktur. Vælger I nødsporsløsningen nu, siger I så ikke farvel til, at Fynske Motorvej får del i de 22 milliarder?

- Nej. Især ikke hvis der laves en nødsporsløsning, som man senere kan opgradere til en fuld løsning.


Vær med i kampen

Skriv et postkort til din politiker


Klik på billedet herover og udfyld et digitalt postkort, hvor du fortæller, hvorfor du har brug for det tredje spor. Så viderebringer vi din begrundelse til de ansvarlige politikere i Folketinget. Du kan også dele postkortet på Facebook for at vise andre, at du er med i kampen for et tredje spor.

Sæt et klistermærke i bagruden


Støtter du kampen for et tredje spor på Fynske Motorvej, kan du vise det ved at sætte et klistermærke i bagruden på din bil. Du kan gratis hente mærkatet på et af Fyens Stiftstidendes kontorer.

Tips os om uheld/kø


For at vise, hvor meget vi har brug for det tredje spor, har vi på Fyens.dk lavet en alarm. Vi starter alarmen hver gang, der er kø eller uheld på Fynske Motorvej. Så bilister bliver advaret, og så politikerne ikke kan undgå at se, hvor slemt det står til på motorvejen. Klik på billedet herover og tip os, når den er gal på E20.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Bøderegn til robot-entusiaster

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce