Annonce
Odense

Fynsk lærer anker advarsel til landsretten: - Det er helt ude af proportioner

Erik Schmidt var i 34 år skolelærer på Agedrup Skole, inden han sagde op i 2014, i forbindelse med at han fik en tjenstlig advarsel. Foto: Peter Leth-Larsen

Lærer Erik Schmidt og Danmarks Lærerforening har besluttet at anke dommen fra Retten i Odense, som frikendte Odense Kommune i en sag om en tjenstlig advarsel. Advarslen er uberettiget, mener både Lærerforeningen og den pågældende lærer selv.

Det var i orden, at lærer Erik Schmidt fik en tjenstlig advarsel for sin opførsel på et internt møde på Agedrup Skole i 2014. Sådan lød dommen fra Retten i Odense den 1. november, efter at Danmarks Lærerforening havde anlagt sag mod Odense Kommune for advarslen til Erik Schmidt. Men det sidste ord er ikke sagt i sagen, for Lærerforeningen har sammen med Schmidt besluttet at anke dommen til landsretten.

- Den beskrivelse, vi har fået i denne sag gennem forløbet, gør det stadig svært for mig at se, at der er tale om en tjenstlig forseelse, siger Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, til fagbladet Folkeskolen.

Lærerforeningen lægger blandt andet vægt på, at Erik Schmidt fik advarslen, fordi han protesterede over lukket ledelse, hvilket byretten i sin dom understregede var en velbegrundet protest. Derfor mener man ikke, at advarslen er berettiget. Den vurdering er sagens hovedperson, Erik Schmidt, enig i.

- Jeg synes, at det er helt ude af proportioner at give mig en advarsel. Mange lærere og offentligt ansatte skriver til mig og bakker mig op. Jeg synes også derfor, at det er vigtigt, at vi får prøvet denne sag ved landsretten, for det handler om, hvad man kan sige til hinanden, og det handler om den måde, vi driver skole på, siger Schmidt til Folkeskolen.

Ankesagen kommer formentlig til at strække sig til den anden side af sommerferien næste år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce