Annonce
Assens

Fynsk kommune er en af landets førende inden for vådområder: - Vi er lidt duksene på det område

Det nyanlagte vådområde ved Herredsbjerg i nærheden af Dreslette er anlagt for at fjerne kvælstof, inden det løber ud i Lillebælt, hvor det skader biodiversiteten. Der er også anlagt små søer, der er gode for padder og fugle, og et dræntilløb fungerer som genslynget vandløb, hvor den første havørred allerede er observeret. Foto: Claus Larsen / Assens Kommune
Assens Kommune er ret godt med, når det kommer til anlægningen af vådområder, der både er godt for havet, biodiversiteten og nedbringelse af CO2-udledningen.

Vådområder.

Det lyder ikke så sexet, men alligevel er det noget, der har stor betydning for både miljø, klima og dyrelivet. Og så er det en ting, som Assens Kommune er god til, hvis man spørger Jannik Seslef, der er projektleder i Miljø og Natur i Assens Kommune og primus motor for vådområdeindsatsen.

- Vi er tæt på at være den førende kommune på landsplan i at anlægge vådområder. Vi er lidt duksene på det område, siger Jannik Seslef.

Men hvordan kan det være, at lige præcis Assens Kommune er dygtige på det område? Det har projektlederen også et svar på:

- Det handler om, at vi har en prioriteret indsats på området, fordi det er et aktiv for kommunen i en tid, hvor miljø og klima står højt på dagsordenen, siger Jannik Seslef.

Annonce

Lodsejere er med

Ifølge projektlederen arbejder Assens Kommune lige nu aktivt med 10 vådområdeprojekter, der alle er i hver sin fase, som man tror på kan blive til noget. På tegnebrættet er der i hvert fald to vådområder, som højst sandsynligt bliver anlagt i år, og Jannik Seslef har en forventning om, at der også bliver lavet to til tre områder i 2022 og 2023.

Men for at vådområdeprojekter kan blive en realitet, er det vigtigt, at lodsejeren vil frigive jord til vådområdeformål imod kompensation. Bliver jorden et vådområde, kan det hjælpe med at mindske kvælstofbelastningen af det kystnære vand, som i Assens Kommunes tilfælde oftest vil være Lillebælt.

Sådan så området ud, inden Assens Kommune anlagde vådområdet. I et samarbejde med lodsejerne har kommunen sørget for, at området på i alt 25 hektar i fremtiden græsses af med Gallowaykvæg, hvilket er med til at gavne biodiversiteten. Foto: Claus Larsen / Assens Kommune

- Det er det gode samarbejde med lodsejerne, der er forudsætningen for, at vi får skabt en god løsning for os alle. Det kan være en hård proces for lodsejerne at gå igennem, fordi det er en stor beslutning, man skal tage, når man skal til at afgive noget af sin jord, siger Jannik Seslef, som dog oplever, at de fleste lodsejere er positivt stemte, når de bliver kontaktet i forbindelse med anlæggelsen af et nyt vådområde.

- Vi oplever en betinget positiv tilbagemelding fra dem, synes jeg. Man er bekymret og vil gerne vide noget mere, og derfor er der mange spørgsmål, og derfor kan processen tage lang tid. Langt de fleste, jeg møder, vil gerne have beskrevet, hvad det betyder for dem at afgive jord til sådan et projekt, siger han.

Annonce

Lang proces

Jordforhandlinger kan snildt tage flere år, fortæller projektlederen, og derfor kan der gå lang tid, før et projekt når sin afslutning.

Vådområder

I princippet kan man anlægge vådområder hvor som helst. Men et oplagt projektområde er et område, hvor jorden ligger lavt i forbindelse med vandløb, marker i nærheden af vandløb eller store lavbundsarealer.

Oftest er jorden, hvor man anlægger vådområder, marginaliseret jord, som landmændene ikke får det største udbytte af.

For at skabe et vådområde kan man blandt andet slynge et eksisterende vandløb, der løber igennem området, så det ikke løber lige. Eller man kan hæve vandløbet, så vandet kommer tættere på jordoverfladen.

I sommerperioden eller andre tørre perioder på året vil man opleve, at vådområder kan tørre meget ud, mens man i efterår- og vinterperioder vil opleve, at der er mere vand i området.

Der er mange gode klimaeffekter ved vådområder. Det nye område ved Herredsbjerg i Dreslette er på 25 hektar, og årligt vil det område i alt fjerne cirka tre tons kvælstof fra Lillebælt, og det vil hjælpe med at udlede 29 tons CO2-ækvivalenter mindre årligt.

- Landmændene går ikke med til at afgive jord, medmindre de kan se, at det i sidste ende er en fordel for dem, fordi de kan få afgivet noget jord, der ikke er så god og samtidig blive kompenseret for det. Og når man får den fortælling i gang og får nogle gode eksempler, hvor man ser, at det ikke er så farligt at være med i sådan et projekt, så er der flere, der kan se, at det godt kan lade sig gøre, siger Jannik Seslef.

Dog er selve anlægningsprocessen ikke specielt lang. Ifølge projektlederen kan et vådområde stå færdigt inden for et års tid, når først jordhandlen er gået igennem.

Annonce

Nyt område

Det nyeste skud på stammen i Assens Kommune er vådområdet, der ligger ved Herredsbjerg i nærheden af Dreslette.

Og her har det været muligt at gøre området til mere end blot et vådområde, fortæller Jannik Seslef.


Det handler om, at vi har en prioriteret indsats på området, fordi det er et aktiv for kommunen i en tid, hvor miljø og klima står højt på dagsordenen.

Jannik Seslef, projektleder


- Det er lykkedes ved Dreslette, at lade det være mere end et kvælstofområde, siger han, og nævner, at der er anlagt små søer og et vandløb i området. Derudover har kommunen også lavet en aftale med lodsejerne om at området skal græsses af med Gallowaykvæg, hvilket er med til at gavne biodiversiteten.

- Vi fjerner noget af det kvælstof, der ellers ville ende i havet, men meget af det jord, som vi bruger til vådområder, er også tørveholdigt jord, og det gør, at der kommer en mindre udledning af CO2. Derfor giver mange af projekterne nogle gode klimaeffekter, siger Jannik Seslef.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce