Annonce
Faaborg-Midtfyn

Fynsk glassamling flyttes til Sjælland

Museets glassamling skal nu gøre gavn i Næstved. Foto: Øhavsmuseet.

Glassamling på Øhavsmuseet Faaborg er med til at sikre nationalt glasmuseum på Holmegaard ved Næstved.

Faaborg: I 1990'erne sikrede Faaborg Kulturhistoriske Museer, nu Øhavsmuseet Faaborg, vigtige dele fra Fyns Glasværks produktion i Odense. Ellers havde glasset, som er en vigtig del af Odenses og dermed Fyns kunstindustrielle arv været tabt for de danske museer og i værste fald være forsvundet helt, ifølge direktør Peter Thor Andersen fra Øhavsmuseet.

Men nu kommer glasset fra Fyns Glasværk for alvor til sin ret igen, når det får plads i et nationalt glasmuseum på Holmegaard ved Næstved.

Ifølge direktøren så skal der på Holmegaard indrettes et nyt stort glasmuseum med faglig ekspertise i udforskning og formidling af denne del af vores fælles historie. Holmegaard Glasværks Prøvesamling indeholder allerede glas fra Fyens Glasværk - og andre danske glasværker.

Annonce
Museets glassamling skal nu gøre gavn i Næstved. Foto: Øhavsmuseet.

Overflytning er godkendt

- Ved lukningen af Fyens Glasværk blev rigtig mange glas udskilt og foræret væk eller solgt. En del af glassene i Faaborg stammer fra denne udskillelse. Så man kan sige, at glassene nu finder vej til Holmegaard med nogle års forsinkelse, bemærker Peter Thor Andersen.

Han er glad for, at samlingen af glas på Øhavsmuseet Faaborg nu får den opmærksomhed, som den fortjener.

Det er derfor blevet aftalt, at Øhavsmuseets glassamling bliver overdraget til Musem Sydøstdanmark, hvorunder Holmegaard hører. Begge museer er blandt Danmarks statsanerkendte museer, og der kan derfor laves en overflytning af samlingen efter den faste kutyme, som Slots- og Kulturstyrelsen udstikker.

Beslutningen er truffet med billigelse fra Odense Bys Museer, der i princippet kunne have haft ønsker om at overtage samlingen./EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce