Annonce
Odense

Fynsk firma: - Diskussionen om kunstgræsbaners miljøpåvirkning er alt for sort-hvid

Nordisk Kunstgræs med base i Odense har stået bag opførelsen af flere af de kunstgræsbaner, der bruges i Odense og andre steder på Fyn. Marketingchef Lars Offenbach Poulsen vil gerne have mere fakta ind i diskussionen om banernes miljøpåvirkning. Arkivfoto: Michael Bager
Diskussionen om de nye kunstgræsbaner i Odense og deres påvirkning på miljøet er blevet alt for sort-hvid. Det er muligt at lave kunstgræsbaner med gummigranulat, hvor afvandingen belaster miljøet mindre end regnvand, siger producent.
Annonce

Hvordan kan det være, at der i disse ellers så klimabevidste tider ikke er nogen, der råber hurra for den gode genbrugshistorie om gamle bildæk, der får nyt liv i kunstgræsbaner? En manøvre, der ellers sparer samfundet for udledning af flere ton CO2 til atmosfæren.

Spørgsmålet kommer fra Lars Offenbach Poulsen, marketingchef i Nordisk Kunstgræs med base i Odense. Hans firma har lavet adskillige af de kunstgræsbaner, fynske fodboldspillere flokkes om, når det bliver koldt og frosten bider i jorden.

Han har fulgt den miljødiskussion, som er opstået i kølvandet på forslaget fra byrådsmedlemmerne Maria Brumvig (S) og Anders W. Berthelsen (S) om at anlægge fem nye kunstgræsbaner i Odense, og han er forbløffet over, at så mange forkerte oplysninger florerer i diskussionen.

- Jeg synes, den nuværende diskussion er meget sort-hvid, for der er fordele og ulemper ved alt, siger han.

Hvad det indebærer, kommer vi tilbage til. Men når den positive klimaeffekt ved at genbruge gamle bildæk, som ellers ville være blevet brændt, ikke har fået større opmærksomhed, skyldes det blandt andet, at en del af gummigranulatet fra kunstgræsbanerne ryger ud i naturen som mikroplastforurening. Og det aspekt er Lars Offenbach Poulsen helt klar over:

- Der skal ikke ret meget til, før man får det svineri, man desværre ser nogen steder. Til gengæld er det relativt nemt at dæmme op for. Det er i dag muligt at begrænse spredningen af gummigranulat via meget lavpraktiske foranstaltninger, og de sikringer, vi laver, er ret effektive, siger han.

Kunstgræsbaner og miljøet

Det gummigranulat, der lægges mellem plastikstråene på en kunstgræsbane, for at den skal have nogle af de samme spilegenskaber som en rigtig græsbane, kommer fra gamle bildæk. Det har været i søgelyset for at indeholde kemiske stoffer, som kan skade miljøet, men Miljøstyrelsen og det europæiske kemikalieagentur ECHA har langt hen ad vejen frikendt kunstgræsset.

Et af problemerne er, at de små gummistykker (mikroplast) forsvinder fra banerne og bliver spredt - primært via sokker, fodboldstøvler og snerydning. Et andet er udledning af skadelige stoffer til vandmiljøet.

De sidste år er der kommet forskellige bionedbrydelige alternativer, som er godkendt af FIFA, men det er ikke alt, der egner sig lige godt til det danske klima. Enkelte klubber i Norden afprøver i øjeblikket forskellige alternativer.

Hybridbaner, som også indeholder kunstgræs, er et alternativ til almindelige græsbaner, ikke kunstgræsbaner. Hvis de skal bruges om vinteren, kræver det fx varme i jorden.

Annonce

Problemer i frostvejr

Andre kommuner har for nylig stået i en situation som den, Odense kan komme til at stå i, hvis der findes penge til at lave de fem baner. Fx lavede Holbæk Kommune i forbindelse med beslutningen om en ny bane en oversigt over fordele og ulemper ved de forskellige løsninger, der er tilgængelige lige nu.

Her kan man fx læse, at korkfyld, som bliver afprøvet som et biologisk nedbrydeligt alternativ til gummi, er bedst i godt vejr. I frostvejr har det nogle gange en tendens til at klumpe sammen. Det er også nødvendigt at sprøjte korkfyldet for at undgå svampedannelse, og banerne er forholdsvis dyre at anlægge og vedligeholde.

I Norge har man oplevet, at den nyeste generation af kunstgræsbaner lavet uden fyld (med sand som stabilisator) er frosset så meget om vinteren, at det har været nødvendigt at salte dem. Men sådan en løsning må man ikke bruge i Danmark, pointeres det.

Annonce

Renere end regnvand

Ifølge Lars Offenbach Poulsen er det også muligt at lave meget miljøvenlige løsninger med gummigranulat. Det er den bane, Nordisk Kunstgræs har lavet i Nr. Aaby, et eksempel på. Den ligger oven på et muligt drikkevandsområde, og skal derfor opfylde ekstra strenge krav.

- Vi kan lave det hele. For eksempel er banen i Nr. Aaby forseglet, så der ikke sker nedsivning, og vi har udviklet et filter, som fanger både tungmetaller og mikroplast, så det er meget lidt, der når drænet. Det vand, banen udleder, er faktisk renere end regnvand, forklarer Lars Offenbach Poulsen.

Og dét forhold skal man være opmærksom på, når man ser på alternativerne til gummigranulat, mener han:

- Nogle politikere har fx peget på en bane, som den man har i Gladsaxe. Her bruger man ikke noget fyld, men sand til at stabilisere. Til gengæld er der 70 procent mere plastik i banen, som bliver slidt, når den bliver brugt. Det betyder, at plastikforureningen bliver luftbåren i stedet. Man løser altså ikke problemet, man gør det bare usynligt. Og dertil skal lægges, at banen koster i hvert fald tre gange så meget som en almindelig kunstgræsbane.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce