Annonce
Fyn

Fynsk filmmand glæder sig til vikarjob på Filmskolen

Bo Damgaard blev i januar 2019 kåret som Årets Fynbo blot få måneder efter, at han var stoppet som direktør for FilmFyn. Nu er der bud efter ham igen, for i den kommende uge sætter han sig i den varme stol som midlertidig rektor for Den Danske Filmskole. Foto: Michael Bager
Fynske Bo Damgaard, som i januar blev kåret som Årets Fynbo, vil endnu ikke udtale sig om den turbulente situation, han kommer til som vikarierende rektor for Den Danske Folmskole.

Det er en erfaren filmmand, som nu bliver midlertidig rektor på Den Danske Filmskole, og erfaren nok også til at gå stille med dørene, når det handler om den uro, der længe har præget filmskolen.

Den resulterede i, at Vinca Weidemann fredag stoppede som rektor efter en periode med hård kritik fra eleverne, som havde krævet hendes afgang og blokeret indgangen til skolen.

- Jeg glæder mig til at møde de studerende og personalet i næste uge efter nogle turbulente uger på Den Danske Filmskole, fortæller Bo Damgaard til avisen.

Han vil derfor ikke gå ind i at forholde sig til den afgående rektor for filmskolen og den mistillidserklæring til Vinca Weidemann, som 87 af skolens 96 elever havde skrevet under på, og som har fået opbakning fra en lang række kendte danske filmfolk.

Men at begynde at kommentere på den uro, der længe har været, vil Bo Damgaard mene er unfair, når han endnu ikke har mødt hverken elever eller undervisere.

Annonce

Bo Damgaard

Bo Damgaard er uddannet cand.phil i dansk og massekommunikation fra Aarhus Universitet.

Fra 1974 til 1978 var han højskolelærer ved Ry Højskole

I 1978 blev han programmedarbejder og studievært i Danmarks Radio.

I årene 1987-89 var Bo Damgaard redaktør og producent ved produktionsselskabet Jydske TV i Haderslev.

Fra 1989 til 1993 var Bo Damgaard redaktionschef i Danmarks Radio.

Fra 1993 til 2007 var Bo Damgaard programchef på TV 2, hvor han havde ansvar for indkøb, udvikling og etablering af programmer.

Modtog i 2007 tv-branchens hædersprisen ”Årets Otto”.

I 2011 blev han direktør for Filmfyn og har været det frem til sin opsigelse i november 2018.

Desuden tidligere formand for Det Danske Filminstitut, medlem af bestyrelsen for TV 2 Norge, Odense Katedralskole og Kerteminde Skole.

Årets Fynbo 2019

Bo Damgaard har siden 2011 været direktør for FilmFyn og frem til sin opsigelse for præcis et år siden. Han har også været formand for Det Danske Filminstitut, og så blev han i januar 2019 kåret som Årets Fynbo for have skabt en væsentlig sammenhængskraft på Fyn, og forbedret selvforståelsen hos fynboerne.

Nu er det ikke utænkeligt, at han skal bruge de samme evner til at skabe en sammenhængskraft, når han mandag sætter sig som rektor for filmskolen, og kan trække på sin erfaring som tv-producent, programchef, redaktionschef, bestyrelsesformand og - senest - direktør for Filmfyn.

- Alle ved, at jeg sætter film højest, så derfor glæder jeg mig til at komme i gang med dialogen om, hvordan vi kommer videre på filmskolen, siger Bo Damgaard.

Efter at han stoppede som direktør for FilmFyn har han arbejdet som konsulent i filmbranchen.

- Jeg er selvfølgelig glad for den tillid, der nu bliver vist mig i forhold til denne opgave, siger han videre.

Allerede i fredags afviste han over for TV 2/Fyn, at han overtager stillingen som rektor for filmskolen permanent.

Bo Damgaard blev i januar 2019 kåret som Årets Fynbo blot få måneder efter, at han var stoppet som direktør for FilmFyn. Nu er der bud efter ham igen, for i den kommende uge sætter han sig i den varme stol som midlertidig rektor for Den Danske Filmskole. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];