Annonce
Fyn

Fynsk fængsel bringer indsatte og hunde sammen: - Det er svært at være en hårdkogt forbryder, når man tager sig af en hvalp

Før projektet gik i gang tog fængslet og Team Servicehunden kontakt til Dyrenes Beskyttelse. De sagde god for det. Skulle der være optræk til tumult, er der forholdsregler, som fængslet tager, forklarer enhedschef Annette Lysgaard. Foto: Christian Nordholt
Halvvejs inde i et unikt pilotprojekt er resultaterne allerede slående. At matche servicehunde med indsatte i et lukket fængsel er en win-win for de indsatte og hundene, lyder det fra de involverede. Fængsel, hundetrænere og de indsatte håber, at projektet får lov at fortsætte.

En kold og blæsende januardag på den lukkede afdeling i Søbysøgårds Fængsel sidder størstedelen af de indsatte samlet foran tv'et i fællesstuen. Men for en lille gruppe indsatte er det noget helt andet, der kræver deres opmærksomhed og engagement. Fire sorte labrador-hvalpe er indlogeret i det midtfynske fængsel og er hver især tilknyttet en indsat.

Søskendeparret Sif og Leika ankom i oktober, da de var 8 uger gamle. Her skal de være i seks måneder indtil april for derefter på sigt at blive servicehunde for borgere, der har brug for det. To måneder efter Sif og Leikas ankomst kom der to nye hunde til afdelingen. De seks måneder i Søbysøgårds Fængsel er et led i hundenes uddannelse som servicehunde med blandt andet de indsatte som hundetrænere.

Omdrejningspunktet i hverdagen for de fire indsatte - nu midlertidige hundeejere - er helt og aldeles hundene. På gangen breder store smil sig hos de indsatte, idet hundene myldrer ud af cellerne for at hilse.

- Helt ærligt, så er det et fucking godt projekt, lyder det fra en nabo, der af og til får lov at passe en af hundene, når hundens ejer skal noget uden for murene.

- Det er svært at være en hårdkogt forbryder, når man tager sig af en hvalp, griner han, mens hundene får godbidder og bliver nusset af de tilstedeværende indsatte på gangen.

Han forklarer, at hundene er med til at bløde tilværelsen lidt op for de indsatte, og at der er en mere afslappet stemning end tidligere.

Annonce

Hvem står bag?

Team Servicehunden er en landsdækkende virksomhed med speciale i træning og udplacering af servicehunde. De har i de sidste fem år arbejdet professionelt med udplacering af servicehunde til både børn, unge og voksne med fysiske og psykiske handicap.

Derudover har de erfaring med udplacering af servicehunde til personer med PTSD, angstlidelser, autisme, depression, aspergers, borderline og bevægelseshandicap.

Servicehunde fungerer som en støtte for sit menneske og er specialtrænede til at udføre særlige øvelser, som giver borgeren en tryghedsfølelse. Den kan for eksempel aflaste fysisk handicappede i hverdagen med nogle praktiske ting såsom at samle ting op, trække tøj af og åbne døre, skabe og skuffer.

Kilde: Team Servicehunden

Faste rammer

Pilotprojektet er det eneste af sin slags i hele norden. Bag projektet står hundetrænerne Tibbe Shamigo og Catja Vernal fra Team Servicehunden. Efter at have set dokumentarer fra amerikanske fængsler og ved at følge servicehunde-grupper fra USA på nettet blev de inspireret til at gøre noget tilsvarende i Danmark.

- Så snakkede Catja og jeg om: Hvorfor kan vi ikke bare gøre som i de amerikanske fængsler, siger Tibbe Shamigo.

I sommer kontaktede de Kriminalforsorgen, og ikke lang tid efter blev et møde sat i stand, der gav pote. For Tibbe Shamigo, som bor nogle få kilometer fra Søbysøgård Fængsel, var fængslet et oplagt sted at udføre projektet.

Og det mente Annette Lysgaard, enhedschef i fængslet, også:

- Jeg kiggede på resultater fra amerikanske fængsler og kunne se, at det var positivt. Jeg kunne faktisk ikke få armene ned, da jeg hørte om projektet.

Mens fængslet gør det for at resocialisere de indsatte i forhold til udvikling af empati, teamwork og ansvar - så har det en dobbeltvirkende effekt, da Team Servicehunden også får stor gavn af projektet.

Når man skal træne en servicehund, starter man, når den er otte uger gammel. Team Servicehunden har foderværter, som typisk er familier, der tager sig af den træning.

- Her i fængslet har hundene struktur og det rette fundament, men de bliver stadig stimuleret. Hundene skal være specielle. I en almindelig familie vil man kaste med pind, få dem til at bide i et reb eller sparke med bold, men det gør vi ikke her. Her er ro, og der er faste rammer. Vi kan se, at hundene bliver styrket her fremfor i plejefamilier, hvor vi ellers har dem, da de er mere rolige og lydige, siger Catja Vernal.

Faktisk er der større garanti for at fostre succesfulde servicehunde i fængslet, end der er ved almindelige familier, mener Catja og Tibbe, da der er mere disciplin og færre forstyrrende elementer, der fjerner fokus fra træningen.

Kæmpe overraskelse

Hundene er sammen med deres nye ejere 24 timer i døgnet alle syv dage om ugen. Én gang om ugen bliver hundene hentet af Catja og Tibbe, som tager hundene ud på ledsaget udgang for at miljøtræne dem. Det vil sige, at de eksempelvis går en tur med dem i Rosengårdcentret eller på Odense Banegård, for at de kommer ud blandt mange mennesker.

Catja Vernal og Tibbe Shamigo kommer derudover også på besøg tre gange om ugen og træner med hundene og de fire indsatte to timer ad gangen med godbidder og kommandoer som værktøj.

Og det er noget af en omvæltning i tilværelsen for Sif og Leikas passere - begge i starten af 30'erne - som ønsker at være anonyme af hensyn til deres familier.

- Jeg troede, det var pis, da de trak mig ind og spurgte mig, om jeg ville have en hund, siger Leikas ejer.

- Men det er et fantastisk projekt at være en del af. Det har betydet en masse for mig. Jeg er kæmpe hundefan. Jeg har aldrig været imponeret af labrador, men det er jeg godt nok blevet.

Leikas ejer har også regelmæssigt små børn, der kommer på besøg, og her fylder hunden en stor del af besøget.

Uden for fængslet har begge indsatte selv mange års erfaring med hunde.

Catja Vernal (tv) og Tibbe Shamigo er idékvinderne bag pilotprojektet, der får indsatte i Søbysøgård Fængsel til at træne servicehunde. Projektet er det eneste af sin slags i Danmark - endda i hele Norden - og er inspireret af lignende forsøg i USA. Foto: Christian Nordholt

Ændrede hverdagen

Også for Sifs ejer vækker projektet begejstring. Så meget, at han håber at kunne fortsætte med samme form for hundetræning, når han kommer ud på den anden side. Sif kommer med til stort set alt, hvad han foretager sig. I matematikundervisningen, som han deltager i, sidder Sif mussestile ved hans fødder.

- Min matematiklærer siger, hun er den bedste studerende i undervisningen, siger han og griner.

Når klokken slår 19.30, bliver cellerne låst, og først klokken 8 næste morgen bliver de låst op igen. Da de var helt små hvalpe, brugte Sif og Leika derfor en kattebakke, som de var trænet til. Men nu kan de seks måneder gamle hvalpe godt holde sig.

Den største omvæltning for Sifs ejer er den nye struktur i hverdagen:

- Du går fra en monoton tilværelse til at gå aktivt ind i hverdagen.

Det oplever Leikas ejer også:

- Ens dag er fyldt ud på alle parametre. Der er ikke et tidspunkt, hvor man keder sig.

Projektet har ikke bare vendt op på deres hverdag, men også lært dem, hvordan de skal gebærde sig med de andre indsatte.

- Der har også været noget socialt lærerigt i det for os, ved at vi har skullet være lidt ydmyge over for de andre indsatte, nu vi har fået denne mulighed, siger Leikas ejer.

Hunden Sif er yderst opmærksom på en hver kommando fra sin indsatte ejer, men det større opbud med avisens tilstedeværelse er dog med til at distrahere hende en smule. Foto: Christian Nordholt

En anden omgangstone

Enhedschef Annette Lysgaard er ikke i tvivl om, at projektet har en gavnlig effekt:

- Det er noget nyt, vi bevæger os ud i, men jeg kan se, at det har styrket relationerne mellem personalet og de indsatte. Jeg håber, det kan smitte af på den lange bane.

- Jeg kan se noget i forhold til den måde, de socialiserer sig og samarbejder med de andre indsatte på. Der er endda en, som rent helbredsmæssigt har fået det markant bedre, siger hun.

Og så er der også noget pudsigt ved at have hvalpe løbende rundt i et lukket fængsel:

- Det er et fængsel med mænd. Der sker bare et eller andet med dem, når der kommer en lille uldtot. Det bliver pludselig et helt andet sprogbrug på afdelingen med lyse stemmer, der siger ”kom lille skat”, og poter der bliver tørret af, inden de kommer ind.

Annette Lysgaard fortæller, at hun er begejstret og tydeligt kan se en forskel.

- Men det skal ikke kun være, hvad vi føler. Vi skal også måle og evaluere. Vi skal i Kriminalforsorgen have evidens for, at det virker, og det er vi i gang med at undersøge, så vi kan tage stilling til, om det skal forsætte med nye hvalpe fremover.

Hundene er tæt på deres ejere hele tiden. Det har været hårdt arbejde og krævet en enorm indsats for alle de involverede, fortæller alle parter. Foto: Christian Nordholt

Håber at fortsætte

Det håber Sifs og Leikas ejere. For hvis der er en ting, de ikke glæder sig til, er det april måned, hvor hundene skal videre.

- Det bliver hårdt. Vi knytter os jo til dem, og de sover i sengen sammen med os. Jeg håber, projektet bliver godkendt, og jeg får en ny hund, siger Sifs ejer.

Sifs ejer fortæller, at projektet i starten blev mødt med en del modstand fra både fængselsbetjente og andre indsatte, men at stemningen nu er vendt fuldstændigt.

Med stormøde og løbende dialog synes alle at bakke op om projektet, forklarer Tibbe Shamigo og Catja Vernal.

- Det har været et super godt samarbejde, og folk er vildt positive, siger Tibbe Shamigo.

Catja Vernal og Tibbe Shamigo kan mærke, at de fire indsatte er vokset med opgaven, og de mærker en enorm stolthed hos dem. - Det med at give tilbage til samfundet bliver mere og mere vigtigt for dem, siger Catja Vernal. Foto: Christian Nordholt
Hundene Sif og Leika hjælper de indsatte i fængslet med at blive rehabiliteret samtidigt med, at de får grundtræningen som servicehunde. Hvem, der skal have hundene en dag i fremtiden, vides ikke endnu. Foto: Christian Nordholt
Hundene Sif og Leika hjælper de indsatte i fængslet med at blive rehabiliteret samtidigt med, at de får grundtræningen som servicehunde. Foto: Christian Nordholt
Hundene Sif og Leika hjælper de indsatte i fængslet med at blive rehabiliteret samtidigt med, at de får grundtræningen som servicehunde. Foto: Christian Nordholt
Hundene Sif og Leika hjælper de indsatte i fængslet med at blive rehabiliteret samtidigt med, at de får grundtræningen som servicehunde. Foto: Christian Nordholt
Hundene Sif og Leika hjælper de indsatte i fængslet med at blive rehabiliteret samtidigt med, at de får grundtræningen som servicehunde. Foto: Christian Nordholt
Hundene Sif og Leika hjælper de indsatte i fængslet med at blive rehabiliteret samtidigt med, at de får grundtræningen som servicehunde. Foto: Christian Nordholt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Brandvæsenet måtte rykke ud: Brand i lade

Leder For abonnenter

Trods corona tæt på danskerne: Der er ingen grund til at gå i panik

Endnu er ingen danskere diagnosticeret med coronavirus, men lægernes vurdering er, at det kun er et spørgsmål om tid. Det er derfor sandsynligt, at OUH som et af de seks danske modtagehospitaler snart tager imod en eller flere patienter, der er smittet med coronavirus. Det vil være en nyhed, som både fynske og landsdækkende medier vil bringe, og nyheden vil uden tvivl øge nervøsiteten og bekymringen hos mange danskere. Men er der reel grund til at være bekymret, hvis forudsigelserne om smittede danskere holder stik? Ikke ifølge læger med speciale i infektionssydomme - hvis man vel at mærke følger lægernes råd om hygiejne og omgang med andre mennesker. Og disse lægelige anvisninger kan man finde snart sagt alle steder, både på nettet og i de trykte medier. Et ekstra middel til at dæmpe nervøsiteten kan være at få nogle proportioner om sygdommen på plads. Fra Hubei-provinsen i Kina har coronavirus bredt sig til Iran og en række europæiske lande. Værst ramt i Europa er det nordlige Italien med over 300 smittede og 11 dødsfald. Det er slemt og trist, og sundhedsmyndighederne skal ønskes held og lykke med at inddæmme sygdommen. Men over for det og overført til hjemlige forhold står imidlertid, at der i vinteren 2017-2018 døde 1644 danskere af influenza. Med andre ord har især ældre, svækkede mennesker mangefold større grund til at frygte en vinterinfluenza end coronaen. De kinesiske tal for smittede og døde af sygdommen kan forekomme voldsomme, men dels er Kina som bekendt et stort land med et enormt indbyggertal, dels er det et faktum, at den generelle hygiejne i Kina ikke er på europæisk niveau. Desuden kan man have tillid til, at det danske sundhedsvæsen er gearet til at håndtere situationen, ligesom man kan stole på informationerne. Coronavirus skal bekæmpes på tværs af landegrænser, og de begrænsninger, som er en del af bekæmpelsen, må folk tage i stiv arm. Der er grund til fornuftig adfærd efter fagkundskabens vejledninger. Men der er ingen grund til panik.

Kerteminde For abonnenter

Gense hele borgermødet: Er byggeriet på Nordre Havnekaj en rigmands-ghetto eller en gave til byen?

Fyn

Trods corona: 650 efterskoleelever fra Oure på vej ud i verden

Odense For abonnenter

Tidligere overlæge fra OUH efter dødsfald på Havebæk: Forbryderisk ikke at reagere

Annonce