Annonce
Erhverv

Fynsk Erhverv: Jubel over motorvej, men ærgrelse over finansiering

Martin Hummel, adm. direktør for Kai Andersen Eftf. A/S, vil gerne se spaden gå i jorden, før han glæder sig over udvidelsen af den fynske motorvej syd om Odense. Arkivfoto
Fynsk Erhverv er særdeles glade for regeringens plan om at udvide den fynske motorvej syd om Odense, men kede af at Storebæltsbroen nu igen skal bruges som en af de største finansieringskilder.

Hos Fynsk Erhverv sidder man hovedsageligt tilbage med en god fornemmelse i maven, efter at regeringen og DF onsdag formiddag præsenterede en ny, stor infrastrukturplan, der sender penge mod motorvejen og jernbanen på Fyn.

En del af de mange milliarder vil dog blive taget fra brugerbetalingen på Storebæltsbroen, som fynske virksomheder har kæmpet for at få nedsat.

Så direktør Jytte Reinholdt jubler ikke uden forbehold.

- Udvidelsen af den fynske motorvej er den absolutte topprioritet hos de fynske virksomheder. Du kan jo se, hvad det betyder, når der sker en ulykke, som den, der skete i morges. Det er selvfølgelig først og fremmest ulykkeligt for dem, der er involveret, men det illustrere samtidigt problemerne på motorvejen. Lavere takst på Storebæltsbroen er dog også noget, der bliver prioriteret højt hos virksomhederne. Så vi er stærkt tilfredse med, at man lader maskiner fortsætte med at udvide den fynske motorvej, men mener ikke, at det er okay, at man finansierer udvidelsen og mange andre af projekterne med de penge, som bilisterne betale for at køre over broen. Infrastruktur bør betales af fælleskassen, som vi alle sammen betaler til, siger Jytte Reinholdt, der peger på, at Fynsk Erhverv vil kæmpe videre for en lavere brotakst i regi af Storebæltkomitéen.

Hun peger desuden på, at en udvidelse af motorvejen syd om Odense ikke kun kommer fynske virksomheder til gode.

- På vegne af det fynske erhvervsliv er vi meget glade for, at man nu udvider motorvejen, men det er også vigtigt at sige, at det altså er en gevinst for hele Danmark, siger hun.

Annonce

Taber 500.000 kroner på kø

For mange virksomheder skal gevinsten ved motorvejsudvidelsen ikke kun måles i sparede frustrationer, men i kroner og øre på bundlinjen.

Det gælder blandt andet for vognmandsfirmaet Kai Andersen Eftf. A/S i Tommerup.

Adm. direktør Martin Hummel har tidligere fået lavet beregninger, der viser, at firmaet mister omkring en halv million kroner om året på at holde i kø på den fynske motorvej.

- Vi har 50 biler kørende og 95 procent af vores omsætning ligger på Fyn. Det er efterhånden nærmest på ugentlig basis, at der sker en ulykke, der sætter trafikken i stå og derudover er der køen i myldretiden, siger Martin Hummel, der dog gerne vil se arbejdet gå i gang, før han begynder sin jubel over udvidelsen.

- Der er blevet talt om det her i så mange år, men jeg er nødt til at se nogle realiteter, før jeg tror på det. Vi har lært af erfaring, at politikere nogle gange har en tendens til at komme med tomme løfter. Og der venter jo et folketingsvalg lige om lidt, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce