Annonce
Indland

Fynsk dyrlægeformand angriber politiet: - Stop den forfejlede praksis i hundesager nu

Man kan ikke udtale sig om en hunds race alene på baggrund af udseende, skriver fynsk dyrlægeformand i et opslag på Facebook. Arkivfoto: Chresten Bergh
  • Politiet og deres faste dyrlæge agerer kritisabelt i sager om ulovlige hunderacer. Det skriver den fynske dyrlægeformand Kirsten Brock i et opslag på Facebook.
  • Debatten har længe raset i faglige kredse, men nu må det ud i offentligheden, skriver hun.

Den fynske formand for Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi (DSKVE), Kirsten Brock, retter skarp kritik af politiets faste dyrlæge i sager om ulovlige hunderacer.

Det sker på Facebook, hvor hun i skarpe vendinger kritiserer den pågældende dyrlæge, Bille Ruwald, for at vende det blinde øje til fagligheden og udtale sig om hundes racesammensætning alene på baggrund af udseende.

- Det er helt uvidenskabeligt og et udtryk for forfejlet praksis, der har kostet mange hunde livet, skriver dyrlægeformanden, der er bosat i Odense.

Kirsten Brock forklarer endvidere, at politiet og dyrlægens metoder har skabt intens debat internt i dyrlægekredse om, hvordan man kan sætte en stopper for denne praksis, men indtil videre er det ikke lykkedes.

- Jeg har derfor valgt at dele dette opslag og nævne hans (dyrlægens, red.) navn her på Facebook uden for de lukkede faglige facebookgrupper - fordi han bør stoppe med at udtale sig i disse sager NU, skriver Kirsten Brock.

Hundeloven har været i mediernes søgelys på det seneste på grund af en højesteretsdom, hvor de fynske hunde Frigg og Marley blev dømt til aflivning.

Den navngivne dyrlæge, Bille Ruwald, har hverken ønsket at udtale sig om sit arbejde med politiet eller Kirsten Brocks Facebook-opslag.

Annonce

Kirsten Brock forklarer endvidere, at politiet og dyrlægens metoder har skabt intens debat internt i dyrlægekredse om, hvordan man kan sætte en stopper for denne praksis, men indtil videre er det ikke lykkedes.

- Jeg har derfor valgt at dele dette opslag og nævne hans (dyrlægens, red.) navn her på Facebook uden for de lukkede faglige facebookgrupper - fordi han bør stoppe med at udtale sig i disse sager NU, skriver Kirsten Brock.

Hundeloven har været i mediernes søgelys på det seneste på grund af en højesteretsdom, hvor de fynske hunde Frigg og Marley blev dømt til aflivning.

Bille Ruwald selv har hverken ønsket at udtale sig om sit arbejde med politiet eller Kirsten Brocks opslag.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce