Annonce
Assens

Fynsk borgmester: En udligningsreform kan blive det største siden kommunalreformen i 2007

Assens' borgmester, Søren Steen Andersen (V), mener, at en reform af udligningssystemet kan blive det største siden kommunalreformen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Assens: Tirsdag var flere fynske politikere og embedsmænd blandt deltagerne ved et seminar på Kompas'et i Assens. Emnet var det omdiskuterede kommunale udligningssystem, som flere kommuner - heriblandt Assens Kommune - ønsker reformeret, således at pengene bliver udlignet på en anden måde mellem de danske kommuner, end den gør i dag. Assens' borgmester, Søren Steen Andersen (V), bød velkommen med ordene om, at en udligningsreform kan blive det største, der er sket, siden kommunalreformen i 2007. Her forklarer han baggrunden for seminaret, Assens Kommune var vært for.

- Hvad er baggrunden for, at Assens Kommune har taget initiativ til et arrangement som dette?

- Det er jo den, at vi kan se os selv i selskab med en helt masse andre kommuner, der ligner os rigtig meget, i forhold til de besværligheder, der har været med at lægge budget. Det har undret os, det har undret mange, ikke mindst vores borgere, som vi jo er her for. Det har så vist sig, at der er ikke bare et, to, tre, fire, fem parametre, men mange flere, der virker baglæns i udligningssytemet. Så det har skærpet vores interesse for at snakke med nogle folk, der ved noget om udligningssystemet, og det er udfordringen, at det er der ikke ret mange, der gør. Det er et demokratisk problem, at der er så få mennesker, der kender udligningssystemets hjørner, og hvis de ikke bruger den viden rigtigt, så står vi med et problem. Og det gør vi i det skæbnesfællesskab, vi er i på Fyn og en række andre provinskommuner, der ligner os. Så det er vi forpligtet til at gå ind i og arbejde med, og når der så kommer et oplæg til en reform af udligningssystemet, er det også vores forpligtigelse at klæde folk på, fordi der er store kræfter på spil. Der bliver brugt rigtig meget manipulation og alt muligt andet for at hyppe sine kartofler rundt omkring. Der er vi nødt til at stå tidligt op om morgenen og være rigtig meget med. Hvis der kommer en kommunal udligningsreform, kan det være noget af det største, der er sket, siden kommunalreformen i 2006/2007.

- Den viden, vi har fået i dag, er jo forklaringen på, hvorfor det har kastet så mange negative historier af sig i de fynske kommuner de sidste to år, når vi har lagt budgetter, og manglet både 30 og 40 millioner kroner hver gang.

- Hvad har været målet at få ud af arrangementet i dag?

- Det er oplysning til de fynske politikere og økonomifolk. Og så skal vi jo snakke med vores folketingspolitikere og få sat dem godt ind i det, fordi jeg er heller ikke helt sikker på, at de har overblikket over, hvad det her betyder.

- Er du tilfreds med dagens fremmøde, eller ville du også gerne have set nogle flere landspolitikere?

- Jeg må sige, at jeg er tilfreds. Der er over 100 mennesker. Men der er det problem i dag, at det er første hverdag i 2020 i Folketinget, men vi har kontakt med kommunalordførere og forhandlere. Og der er også nogle i det selskab her i dag, der er meget tætte på de forhandlergrupper, de forskellige partier har. Så det er jeg ikke så bange for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Assens

Kyndelmisse på Hjemstavnsgården

Annonce