Annonce
Odense

Fynsk booker med 6000 cd'er på hylderne: Tørsten efter musik er aldrig slukket

Casper Schärfe er booker i Momentum Musik, der deler adresse med Den Fynske Opera. Foto: Simon Staun
På få år har Casper Tornhøj Schärfe sat Momentum på det musikalske landkort med festivalerne ILTER og Jaiyede samt et væld af koncerter med eksperimenterende bands. Hans kærlighed for musik har også resulteret i en samling på 6000 cd’er og en uforglemmelig turné i USA som tour-manager for to Odense-bands.
Annonce

Hvad er dit første minde med kultur?

- Jeg har et tydeligt billede af mig selv som fem- eller seksårig på gulvet i mine forældres stue, hvor jeg sidder på gulvet med høretelefoner på. Foran mig ligger kassetten til dobbeltalbummet ”Masser af succes’er” med Kim Larsen. Et livealbum fra 1986. Den næste tydelige erindring er tre-fire år senere, hvor min far købte hele The Beatles’ bagkatalog på cd, da han blev 40 år. Han havde allerede alle vinylerne, men dem måtte jeg ikke spille. Det måtte jeg med cd’erne. Jeg kan huske, hvordan jeg stod og spillede guitar til George Harrisons solo i ”A Hard Days Night” og bemærkede min egen refleksion i et vindue. Det er et mentalt postkort, jeg bliver ved at vende tilbage til. Der blev tændt for en kontakt i forhold til musik, som aldrig er blevet slukket.

Blå bog

Casper Tornhøj Schärfe er 37 år, fraskilt og far til Frøydis og Iggy.

Har en kandidat i Informationsvidenskab og kulturformidling.

Var i en årrække manager for The Kissaway Trail og Kefaya og er i dag manager for bandet Tvivler.

Er booker på Momentum Musik, ILTER og Jaiyede Jazz Festival.

Hvordan udvikler din passion for musik sig gennem teenageårene?

- Efter at have hørt The Beatles døgnet rundt i flere år, brugte jeg det som afsæt til at dykke ned i blandt andet Jethro Tull, The Doors, The Kinks og Deep Purple. Foruden obskure danske kultbands som Alrune Rod, hvor jeg spenderede en hel måneds lommepenge på at købe deres ”Sonet Årene 1969-72” i Moby Disc. Min næste store åbenbaring var med Nirvana, som ramte mig lige i solar plexus. Efter få måneder havde jeg 42 plakater og 75 postkort med dem hængende på mit værelse i Højby. Jeg gik også i deres T-shirts og købte deres nodebøger. Nirvana banede vejen for min interesse for punk, hardcore og hård metal, som til en vis grad er med til at forme mit arbejdsliv på Momentum med festivalen ILTER. I 9. klasse købte jeg også mine tre første jazzplader: ”Bitches Brew” med Miles Davies, ”Head Hunters” med Herbie Hancock og ”8.30” med Weather Report. De tre plader illustrerer fint min forkærlighed for jazz, som igen har udmøntet sig i Momentum-festivalen Jaiyede. Min tørst for musik er aldrig blevet slukket og tager kun til i styrke.

Hvor stor en pladesamling har du?

- For et par år siden lavede jeg en optælling, hvor jeg talte cirka 6000 cd’er. Jeg kom frem til, at jeg har brugt lige underkanten af en million kroner på musik. I en årrække stod de på hylder i kælderen, men jeg fundet mit eget sted at bo, så samlingen står fremme i stuen igen. Naturligvis alfabetiseret og grupperet efter genrer. Jeg har allerede sorteret i dem én gang, hvor jeg solgte ca. 1500 cd’er i Accord Musik i København. Der røg alle de pinlige udgivelser med Ace of Base og den slags. I dag står jeg 100 procent inde for min samling. Den er central i mit liv og fungerer på en måde som min nostalgiske hjerne, der baner vejen til minder om det første kys og de vildeste ungdomsfester og meget andet.

Hvornår begyndte du at arbejde professionelt med musik?

- Det var som 19-årig, da jeg var militærnægter på det gamle studenterhus i Munkemøllestræde. Jeg blev venner med Johannes Dybkær, der var booker, og den daglige leder, Tenna Poulsen, som motiverede mig til at booke mine egne koncerter. Jeg var med til at arrangere ”Sort søndag”, som var søndagskoncerter med metalmusik, punk og hardcore. Guitarmusik og fadøl til en 20’er. Det var en kæmpesucces. Jeg blev interesseret i de mange forskellige roller inden for musikbranchen og fik blod på tanden især i forhold til at blive manager. Så jeg gik på jagt efter lokale bands, jeg kunne arbejde med.

Tre kulturoplevelser Casper Schärfe aldrig glemmer:

Fredericia Hardcorefestival, 2001

- Min ven Søren Hvidt (i dag spillestedsleder på Hotel Cecil og teaterleder på Bremen Teater) satte Fredericia Hardcore Festival op i 2001. Han kørte den nogle år, og den festival var måske første gang, jeg fik øjnene op for, at jeg selv kunne stable sådan noget på benene. Én ting var, at det var muligt at lave en festival med nichemusik, noget andet var, at det var en, jeg kendte, der havde gjort det. Hvis han kan, kan jeg også, tænkte jeg.

Bogen ”Det skal mærkes, at vi lever”, 2004

- En anden stor oplevelse var samtalebogen mellem Johannes Møllehave og Benny Andersen. ”Det skal mærkes, at vi lever” er en bog, der har haft en enorm betydning for, hvordan jeg anskuer livet og alt, hvad det indebærer. Den bog har hjulet mig til at have fokus på nuancerne i livet og tilføre livet lidt poesi hist og pist.

Bogen ”1000 Plateauer”, 1980

- Gilles Deleuze og hans filosofi har været en stor oplevelse at stifte bekendtskab med. Især bogen ”1000 Plateauer” fra 1980 understøtter, at det ikke giver mening at tænke for meget i kasser og hierarkier. Jeg har nok altid haft det sådan, men han gav mig ord, jeg ikke selv kunne formulere. Meget af hans tænkning påvirker mig ift., hvordan jeg forstår musik. Men også i andre aspekter af livet har hans tænkning givet mig ord til at forstå, hvem jeg selv er. Han er meget procesorienteret, hvilket jeg også selv er.

Hvilket band var det første, du kastede dig over?

- Det var bandet Ave, som lavede nogle virkelig fede ting. Samarbejdet med dem banede vejen for et samarbejde med Isles, som kort tid efter skiftede navn til The Kissaway Trail. De havde en lyd, som på det tidspunkt var banebrydende for et dansk band. Jeg sagde til bandet, at jeg var grøn i faget, men ville være deres manager, fordi jeg kunne se et enormt potentiale. Efter få måneder havde jeg skaffet dem en kontrakt med det engelske pladeselskab Bella Union, danske Playground Music og australske Etch N Sketch. Det stak fuldstændig af på ingen tid, og der stod jeg uden ret meget erfaring og skulle holde styr på den her gruppe unge mænd, som virkelig gav den gas og slet ikke var modne nok til at tage ansvar og være så professionelle, som det kræver. Hvilket jeg heller ikke selv var. Sideløbende satte jeg en måneds turné op i USA for de to odenseanske bands Plök og Spy in the Mes, hvor vi kørte 18.000 kilometer gennem 32 stater. Før Google Maps. Det var fuldstændig vanvittigt at have ansvaret for alt det praktiske, og under den turné brændte jeg sammen, i en grad så jeg efterfølgende besluttede at kaste håndklædet i ringen. Desillusioneret og skuffet over en lortebranche med kummerlige forhold og ingen penge til trods for arbejdsdage på 18 timer. Jeg vendte lidt tilbage med bandet Kefaya og fik dem signet på Bella Union og har desuden haft gang i lidt småprojekter med andre bands.

Det er ikke tilfældigt, at Casper Tornhøj Schärfe har iført sig en T-shirt med bandet Tvivlers logo. Han anser sig selv for at være en kronisk tvivler. Foto: Simon Staun

Hvad kastede du dig så over, da musikken ikke tog al din tid?

- Jeg har lavet alverdens ting. Været bartender på Den Smagløse, været ufaglært i køkkenet på Alibi og solgt plader i Stereo Studie, hvilket naturligvis smager lidt af musik. Jeg tog et år på lærerseminariet i København, droppede ud og fik arbejde i TP Music og derefter på Louisiana i Humlebæk. Jeg har undervejs booket nogle småting og lånt mine ører ud til bands, der skulle have hjælp til rækkefølgen af sange på deres udgivelser eller et par gode råd. Men kun sporadisk kontakt med musikbranchen og ikke noget fast job.

Hvordan fandt du tilbage til musikken?

- Det var egentlig en tilfældighed. Da jeg skulle skrive mit speciale, flyttede jeg med min ekskone fra København til Fyn. Jeg har en god ven på Teater Momentum, som foreslog mig, at jeg tog mig af musikbookingen dernede. Jeg kom i praktik på Momentum i 2017, og i 2018 fik jeg idéen til Momentum Musik, fordi jeg syntes, at der manglede en scene til punken, hardcoren, den eksperimenterende jazz og alt derimellem. Jeg har altid haft en forkærlighed til musik, der er i opposition. Det stemmer godt overens med min personlighed.


- For et par år siden lavede jeg en optælling, hvor jeg talte cirka 6000 cd’er. Jeg kom frem til, at jeg har brugt lige underkanten af en million kroner på musik

Casper Tornhøj Schärfe, booker på Momentum Musik


Det er du nødt til at uddybe?

- Det er ikke en tilfældighed, at der står ”Tvivler” på min T-shirt (Tvivler er et band, Casper Tornhøj Schärfe er co-manager for, red.). På mit studie var jeg berygtet for konstant at stille spørgsmål til metoderne og de teoretiske overvejelser, skrev opgaver som var stik modsat det forventede og i det hele taget var en anarkist. Efter 12 sabbatår begyndte jeg også på Københavns Universitet i trods. Fordi min familie ikke troede, jeg kunne klare det. Jeg har aldrig været særlig glad for at læse, og på gymnasiet brugte jeg mere tid på at drikke æbleaperitif og ryge joints end at lave lektier. Jeg overlevede med nød og næppe. Det kom bag på min familie, at jeg endte på universitet, skrev et kandidatspeciale og fik 12 for det. Det hed i øvrigt ”Metoder er assemblage”.

Det lyder langhåret. Hvad handlede specialet om?

- Det er ekstremt langhåret. Jeg skrev om den franske poststrukturalist Gilles Deleuzes’ teorier, som jeg faktisk aldrig var blevet undervist i. Totalt syrede teorier, der blandt andet handler om, at der ikke findes et jeg. Kun et vi. Det betyder, at alt klassisk, vestlig rationalisme vendes på hovedet. Jeg brugte tre måneder på specialet og anvendte konsekvent ikke den gængse model med redegørelse, analyse og konklusion. Jeg skrev et essay på 90 sider, hvor jeg smeltede det hele sammen. Jeg blev anbefalet af lave en ph.d.-afhandling om emnet, og det er ikke utopi, at jeg gør det en dag. Hvis man synes, Deleuze lyder spændende, skal man læse ”Tusind plateauer” eller ”Meningens logik”. Det er filosofiens pendant til hardcore.

Casper Tornhøj Schärfe har været fastansat som booker på Teater Momentum siden 2018. Foto: Simon Staun

Du har været fastansat på Momentum i to år. Hvad er højdepunktet for dig?

- Jeg er stolt over at fylde nogle huller i markedet og søsætte nogle projekter, der har vakt opsigt i resten af landet og endda i udlandet. ILTER og Jaiyede er kendt uden for Danmark, og det vakte også opsigt, da vi præsenterede Thurston Moore fra Sonic Youth. Hans solokoncert fik flere til at udvandre i frustration, mens andre fik deres livs oplevelse. Hans tilgang til musik matcher min passion om at gå mod strømmen. Min ambition med Momentum Musik er netop at udfordre den gængse opfattelse af, hvad for eksempel punk og jazz er for nogle størrelser. Er jazz jazz på grund af instrumenterne eller improvisationen? Er punk punk på grund af attituden? Det er spændende at udfordre publikum og se, hvor langt man kan spænde elastikken. Musik og kunst i almindelighed skal udfordre og provokere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Odense

Windell er bekymret for corona-krisen forud for budgetforhandlinger: - Vi skal ikke give en masse løfter

Annonce