Annonce
Fyn

Fynsk advokat fik dødstrusler: - Man skal ikke kunne true sig til at få sin vilje

- Forældre i familiesager kan tillægge advokaten alle mulige onde hensigter. Men jeg har ingen dagsorden ud over at hjælpe min klient. Jeg får ingen glæde ud af at fjerne et barn eller sørge for, at barnet ikke skal hen til den anden forælder. Foto: Lars Krejberg
De næste seks år sidder den fynske advokat Liv Dyrhauge-Klargaard med ved bordet hos Advokatrådet, der er bestyrelsen hos organisationen Advokatsamfundet med 6000 medlemmer. En stor del af advokaterne er blevet truet eller chikaneret, og det har den nyvalgte fynbo selv oplevet i forbindelse med en børnesag.

En stor ære og en anerkendelse fra kollegerne.

Sådan beskriver Liv Dyrhauge-Klargaard valget til Advokatrådet, hvor hun de kommende år sammen med 14 andre advokater skal arbejde for et velfungerende retssamfund, for retssikkerheden og for at værne om advokaternes integritet. Rådet er bestyrelse for Advokatsamfundet, der har 6000 advokater som medlemmer og desuden fører tilsyn med landets advokater.

På det seneste har Advokatsamfundet påtaget sig en ny opgave på baggrund af en trist statistik. En statistik, som 42-årige Liv Dyrhauge-Klargaard selv er del af, og som er årsagen til, at avisen ikke kan skrive, hvor interviewet med det nyvalgte medlem af rådet fandt sted.

- Kan du ikke bare skrive, at vi er på en sydfynsk ø, spørger Liv Dyrhauge-Klargaard i slutningen af interviewet i det hyggelige sommerhus, hvor hun holder ferie sammen med familien og hunden Pontoppidan, der er opkaldt efter en tidligere højesteretspræsident.

Annonce

Om Liv Dyrhauge-Klargaard

Er 42 år og bor i det sydfynske med sin mand, som er erhvervsadvokat, og deres tre børn på 9, 15 og 17 år.

Har speciale i familieret og tager eksempelvis sager om forældremyndighed, skilsmisse og tvangsfjernelser.

Er desuden udpeget som mediator ved Retten i Svendborg, og af Justitsministeriet udpeget til at tage sig af børnebortførsler, som involverer udlandet.

Sidder i bestyrelsen for Danske Familieadvokater og nu også Advokatsamfundets bestyrelse, Advokatrådet.

Boede som barn et år i Snekkersten ved Helsingør, men har også boet to år i London og 10 år i Hong Kong.

Gik på Svendborg Gymnasium og læste på Københavns Universitet.

Bruger fritiden på at surfe sammen med familien og er desuden glad for at dyrke sin have - især roserne.

Trusler og chikane

Liv Dyrhauge-Klargaard er familieretsadvokat og har som en stor del af sine kolleger oplevet enten trusler eller chikane i forbindelse med sit arbejde. En børnesag endte med et polititilhold mod en mor, der med sine trusler til sidst fik advokaten til at trække sig og overlade klienten, barnets far, til en kollega.

- Man tolererer meget i starten, fordi det handler om børn, og man godt forstår, at der er stærke følelser i spil. Mange af forældrene er hårdt påvirkede af sagerne og er ikke sig selv. Deres grænse for, hvad de føler, de kan tillade sig at sige eller gøre, rykker sig, fortæller advokaten, der arbejder hos Meyn Advokater i Svendborg.

Men det eskalerede. Moren i sagen sendte en storm af klager af sted til blandt andre kommunen og påstod, at Liv Dyrhauge-Klargaard lavede dokumentfalsk og andre lovovertrædelser. Foruden den omfattende chikane rettet mod advokaten ringede kvinden også til hendes kontor og skræmte sekretærerne.

- Det startede i det små, men til sidst sagde min mand, at det måtte stoppe. Det endte med, at hun ringede og truede med at kidnappe vores børn og slå både dem og mig ihjel. Det var voldsomt, fortæller Liv Dyrhauge-Klargaard.

- Du er ikke den eneste, der har måttet trække sig fra en sag på grund af trusler. Hvad tænker du om, at der er advokater, der ser sig nødsaget til det?

- Det er fuldstændigt uacceptabelt. Det handler om retssikkerheden. Man skal ikke kunne true sig til at få sin vilje. Det er imod alt, hvad vi står for. Jeg accepterede til sidst polititilholdet, men det var kun, fordi min familie tryglede mig om det. Jeg trak det så længe som muligt, for det var simpelthen ikke rimeligt.

Tilholdet betød, at kvinden ikke måtte kontakte Liv Dyrhauge-Klargaard eller være i nærheden af hende, og dermed kunne advokaten ikke fortsætte med at repræsentere modparten i sagen.

Efterlyser bedre beskyttelse

Liv Dyrhauge-Klargaard så gerne, at også beskikkede advokater var beskyttet af straffelovens paragraf 119 om vold eller trusler mod personer i offentlig tjeneste. En bestemmelse, der dækker blandt andet politifolk og dommere, og hvor overtrædelser kan give en straf på op til otte års fængsel. Det er særligt skærpende, hvis truslen eller volden sker i den pågældendes fritid.

- Om folk er bevidste om det, ved jeg ikke, men det er i hvert fald typisk advokaten, de langer ud efter, hvis de ikke synes, afgørelsen går deres vej.

Derudover er der den mere håndgribelige beskyttelse i form af sikkerheden i retsbygningerne, hvor der i nogle tilfælde bruges blandt andet metaldetektor. En foranstaltning, som advokaterne også kan bede om.

- Jeg begriber ikke, at man ikke bare har en metaldetektor stående fast ved indgangen. Problemet er jo, at man ikke kan vide, hvad der sker. Især ikke i børnesager. I sagen med morfaren (der med et oversavet jagtgevær i 2014 skød og dræbte en forsvarer og sårede sin ekssvigersøn i fogedretten i København, red.) havde man ikke forventet det.

Kvinden, der chikanerede og truede Liv Dyrhauge-Klargaard og hendes familie, blev dømt sidste år. Om hun havde i sinde at føre truslerne ud i livet, ved advokaten ikke, men den måde, sagen udviklede sig på, overraskede Liv Dyrhauge-Klargaard.

- Udadtil virkede hun som en fornuftig, almindelig forælder, som det slog klik for. Undersøgelsen af hende blev læst op i retten, og hun er ikke psykisk syg. Det er dét, der er så uhyggeligt. På kontoret tænkte jeg, at hun måtte være syg, men det var hun ikke, siger advokaten fra Svendborg.

Liv Dyrhauge-Klargaard har som mange advokatkolleger været udsat for chikane og trusler. Det vil hun ikke tolere, men hun forstår godt, at parterne i familiesager kan blive vrede. - Det er jo ikke en bil, men et barn, man skændes om. Foto: Lars Krejberg

Stop krigen over sms

Liv Dyrhauge-Klargaards portræt pryder juli-udgaven af Advokatsamfundets magasin, Advokaten. Og selvom den sydfynske advokat ikke ligefrem nyder opmærksomheden, ser hun frem til at deltage i Advokatrådets arbejde.

Foruden rådets faste målsætninger, vil hun blandt andet kæmpe for borgernes adgang til fri proces (advokatbistand betalt af det offentlige til folk med lavere indkomster, red.):

- Med min stemme vil jeg gerne sikre, at man husker, at verden måske ser anderledes ud her i udkantsdanmark, hvor nogle er afhængige af fri proces.

Derudover vil hun også slå et slag for, at retssager ikke er den eneste vej frem. Hun er selv udpeget som retsmægler og har oplevet, hvordan mæglingen kan løse konflikter.

- En dommerafgørelse hjælper ikke altid i sager om børn. Forældrene kan stadig være vrede på hinanden og være i konflikt. Men hvis man i en retsmægling får parterne til at mødes og tale ud om problemerne, kan det af og til løse noget, siger hun og fortsætter:

- Nogle gange har folk ikke set hinanden i flere år, men kun bekriget hinanden med sms'er. Så kan dét, at de bliver tvunget til at sidde med en kop kaffe og lytte til hinanden, være et rigtig godt redskab.

I advokatrådet skal Liv Dyrhauge-Klargaard blandt andet arbejde for at værne om advokaternes integritet. - Jeg synes, vi har en høj integritet i Danmark. Der er 6.000 advokater og meget få sager om advokater, der gør noget forkert, siger hun. Foto: Lars Krejberg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce