Annonce
Indland

Fyns Politi om bombetrussel: - Vi mangler stadig en gerningsmand

Fredag d. 19 december omkring kl. 15.30 spærrede politiet området omkring Odense Banegård af på grund af en bombetrussel.

Fyns Politi arbejder fortsat ihærdigt på at finde den person, der i december stod bag en bombetrussel mod Odense Banegård Center.

Det er nu næsten to måneder siden, at en ukendt person 19. december sendte en sms til en vagt i Odense Banegård Center. I den var en trussel om, at en bombe ville blive sprængt, hvis ikke statsminister Helle Thorning Schmidt trådte tilbage.

Der sprang aldrig nogen bombe, men området i og omkring Odense Banegård Center blev afspærret i flere timer til stor gene for passagerer, bilister og fodgængere.

Sagen efterforskes stadig af Fyns Politi, fortæller leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet Henrik Justesen.

- Vi har enkelte spor at gå efter. Detaljerne kan jeg ikke komme ind på, men det drejer sig om, at vi har en telefon, som vi mangler at hæfte en person på, siger han til Fyens.dk.

Selvom ugerne går, er der stadig langt til den dag, hvor sagen bliver henlagt.

- Så længe vi stadig har noget at gå efter, fortsætter vi arbejdet med at finde gerningsmanden, fortæller Henrik Justesen.

Skulle sagen blive henlagt, er det ikke ensbetydende med, at efterforskningen stopper.

- Så kan der senere dukke spor op, som gør, at vi starter efterforskningen op igen, siger han.

Bombetrusler kan i teorien give op til seks års fængsel, mens det oftest giver 30 dages betinget fængsel. Gerningsmanden kan dog også se frem til et erstatningskrav.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce