Annonce
Fyn

Fyns Politi: Den unge skal have lyst til at ændre sin bane

Arkivfoto: John Fredy.
Fyens Stiftstidende har bedt Fyns Politi om at konkretisere, hvordan arbejdet med at standse bandernes optag af nye medlemmer foregår. Vicepolitiinspektør Richardt Jakobsen har svaret skriftligt på fire spørgsmål om politiets indsats.

- Hvad kan I konkret gøre for at hindre unge i at blive aktive i en bande?

- Vi moniterer, altså holder løbende øje med, hvilke unge vi træffer i selskab med bandemedlemmer. Det gælder, uanset om det sker i en sammenhæng med, at der bliver begået kriminalitet eller ej.

- Vi vurderer også løbende, om der bliver iværksat selvstændige forebyggelsestiltag. Det sker altid ud fra en konkret politifaglig vurdering.

- Hvilke midler har I til at forhindre det, hvis en ung vil være med i en bande?

- Hvis den unge endnu ikke er blevet en formel del af banden, så kan vi iværksætte en såkaldt ”pre entry”-indsats. I sådan en indsats går politiet - som regel sammen med de kommunale myndigheder og Kriminalforsorgen - i gang med en koordineret og helhedsorienteret forebyggende indsats.

- Når det sker, er det med fokus på 360 graders vurdering i forhold til både bolig, beskæftigelse, uddannelse, misbrug, gæld og så videre. Indsatsten kræver, at den unge skønnes egnet og motiveret for de ændringer, der skal til.

- Hvad kan forældrene bidrage med?

- Alt efter karakteren af den enkelte sag kan forældrene bidrage med at støtte op om den unge med krav, kærlighed og konsekvens. Det er også vigtigt, at forældrene interesserer sig for den unges omgangskreds, trivsel og i det hele taget adfærd, der kan udgøre en risiko.

- Hvilke fællestræk har de unge, som drages mod bandemiljøet?

- Der er lavet forskning på området, som Justitsministeriet har udgivet, og der er især tre indikatorer, som kan trække: At den unge føler sig inkluderet og dermed tilhører i et fællesskab. At den unge får en status – jeg ER nogen. Og at den unge føler, han gør en forskel og dermed oplever indhold i tilværelsen.

- En del af de unge vil ofte have fællestræk i forhold til at føle sig ekskluderet og have dårlige bindinger til deres forældre og positive rollemodeller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce