Annonce
Nordfyn

Fyns første doula

Mette Eg Jørgensen fra Otterup bliver inden længe den første uddannede doula på Fyn.

Mette Eg Jørgensen fra Otterup er igang med at uddanne sig til fødselshjælper efter amerikanske principper - hun bliver den første på Fyn med diplom på, at hun kan bistå fødende til en tryg og god oplevelse.

Det amerikanske ord doula sender tankerne i retning af en stor, varm kvinde, som hjælper, når det gælder. Og det er heller ikke helt ved siden af.

- En doula er til stede under hele fødslen, og yder den følelsesmæssige og psykoligiske støtte, som jordemoderen ikke altid har tid til, forklarer Mette Eg Jørgensen. - Det er en ekstra hjælp og bestemt ikke møntet på at erstatte hverken jordemoder eller babyens far. Tvært imod, så skal doulaen være en støtte for alle parter. I mange tilfælde er faren også meget nervøs og utryg, og der kan det være en stor hjælp at have en med ved fødslen, som ikke er følelsesmæssigt involveret.

Stor effekt

Mette Eg Jørgensen bliver uddannet hos jordemoder og psykoterapeut Pia Hern i Fredensborg. Hun har uddannet doulaer siden 2005, og de første har allerede fungeret i et par år på Sjælland. På Fyn bliver Mette Eg Jørgensen den første.

- I forhold til for eksempel Sverige er vi langt bagud, fortæller hun. - Vores nordiske naboer er begyndt at ansætte doulaer på fødegangene, fordi det har rigtig god effekt. I USA har de fleste fødende en doula med, og undersøgelserne viser, at det giver langt færre fødselsdepressioner, mindre medicinering og færre kejsersnit, så det er bestemt ikke bare for hyggens skyld.

Til det er overstået

Doulaen hyres og betales af det gravide par, og besøger dem to gange før fødslen, hvor der er lejlighed til at få snakket alt igennem og stille alle de spørgsmål, man brænder inde med. Omkring terminen står hun stand by 24 timer i døgnet, og når den første ve melder sig, kommer doulaen med det samme.

- For mange, især førstegangsfødende, er det et meget utrygt tidsrum, fra veerne begynder og til man kan komme ind på sygehuset, siger Mette Eg Jørgensen. - I mange tilfælde bliver man sendt hjem igen. Uanset hvor mange timer det varer, så er doulaen med til fødslen er overstået.

Efterfølgende besøger hun familien i hjemmet, så fødslen kan snakkes godt igennem.

Ikke to fødsler er ens

Mette Eg Jørgensen har altid været fascineret af graviditet og fødsler. Med fire børn har hun også selv gode erfaringer med alt det, der foregår på fødegangen.

- Der er ikke to fødsler, der er ens, det ved jeg fra mig selv, siger hun. - Men jeg ved også, at man bliver mere tryg når man har prøvet det nogle gange, så jeg tror, at en fødselshjælper ville være en stor støtte især første og anden gang man skal have barn.

Der er nogle fødende, som bliver så overvældede af smerte og angst, så fødslen kan blive en meget traumatisk oplevelse og dermed en dårlig begyndelse for familieforøgelsen.

- Jordemoderen støtter selvfølgelig, men har meget travlt med alt det praktiske, og ofte har hun flere fødsler igang på samme tid. Doulaen er der kun for det ene par, som har hyret hende, og bliver der hele tiden, siger Mette Eg Jørgensen.

Ikke hellig

Doulaen kan vejlede i håndtering af smerter og hjælpe med vejrtrækningen under fødslen. Men en doula er hverken så hellig eller økologisk, så hun forsøger at erstatte smertestillende midler.

- Nej slet ikke, forklarer Mette Eg Jørgensen. - Tvært imod så kan jeg støtte den fødende i hendes ønsker. Nogen vil måske rigtig gerne have en blokade, men har svært ved at få det sagt midt i alt postyret. Den slags har vi også snakket om på forhånd, og så er det doulaen, der giver den fødendes ønsker videre.

Prøvefødsel

Mette Eg Jørgensen er halvvejs i forløbet, og inden længe får hun diplom på, at hun er uddannet doula.

- Jeg skal deltage i to prøvefødsler, og det har jeg ikke på plads endnu, slutter hun.

- Hvis nogen kunne tænke sig en doula som assistance ved en forestående fødsel, så må de endelig sige til. Det koster ikke forældrene noget, fordi det er et led i min uddannelse.

Pia

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce