Annonce
forside

Fyns Amts Avis mener: Tavshed bag duggede ruder på Ærø

Der er indtil videre ikke nogen på rådhuset i Ærøskøbing, der er dømt for noget som helst.

To af kommunens ansatte er ganske vist både mistænkt og sigtet for at have modtaget ulovlige pengegaver.

Og dét samtidig med, at kommunalbestyrelsen har fundet det nødvendigt at indskærpe reglerne for, hvad man som kommunalt ansat må lade sig begave med.

Men skyldige er de mistænkte først den dag, en eventuel anklage fører til domfældelse.

Noget anderledes forholder det sig med Ærø Kommunes håndtering af sagen i offentligheden.

Her har borgmesteren og kommunaldirektøren brudt tommelfingerreglen om størst mulig gennemsigtighed i den offentlige forvaltning.

Der er naturligvis ingen, som med rimelighed kan forlange at få navnene - eller for den sags skyld titlerne - på de to sigtede i gavesagen.

Og da slet ikke så længe, der hverken er rejst anklage mod eller fældet over dem.

Men såvel borgmesterens som kommunaldirektørens umiskendelige modvilje mod i det hele taget at tale om sagen, bidrager kun yderligere til mistanken om, at der foregår noget, som helst skal forblive bag duggede ruder og lukkede døre på rådhuset i Ærøskøbing.

Ærøs borgmester Ole Wej Petersen (S) vil hverken oplyse om gavernes beskaffenhed eller, i hvilken forbindelse de er givet.

Kommunaldirektør Allan K. Filtenborg erkender, at han egentlig gerne ville "stille sig frem og sige noget".

Men ikke desto mindre afviser han at udtale sig om "den konkrete sag" med henvisning til, at "jeg bliver nødt til at kigge på, at det altså er personer, det her handler om".

Og dermed forsøger borgmesteren og kommunaldirektøren at lægge låg på en sag, offentligheden har et selvfølgeligt krav på at få den størst mulige indsigt i.

For det er jo ikke kun personer, den spegede sag fra Ærø handler om.

Borgmesteren har ifølge TV2 Fyn således bekræftet, at "vi har modtaget nogle gaver, som vi nok ikke burde have modtaget."

Med det, der i så fald slet og ret kan karakteriseres som bestikkelse i den offentlige forvaltning, forværrer tavsheden om sagen blot de skader, den under alle omstændigheder forvolder.

Og der er intet hensyn til personer, som forhindrer Ærø Kommune i at indvie offentligheden i omfanget og karakteren af den mistænkelige gaveuddeling.

De oplysninger om to pengegaver på hver 500 euro, Fyns Amts Avis har fundet frem til, burde kommunen selv have offentliggjort.

Og det samme gælder oplysningen om, at pengene tilsyneladende er gået til en fælles personalekasse på rådhuset i Ærøskøbing.

Kommunens officielle tavshed kommer der ikke ret meget andet en rygter og konspirationsteorier ud af.

Og det kan hverken borgmesteren, kommunen eller borgerne være tilfredse med.

Annonce

De oplysninger om to pengegaver på hver 500 euro, Fyns Amts Avis har fundet frem til, burde kommunen selv have offentliggjort.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce