Annonce
forside

Fyns Amts Avis mener: Så er der bøvl med banen igen

Det er efterhånden nogen tid siden, der for alvor var bøvl med Svendborgbanen.

Men nu er den gal igen.

Forsinkede og aflyste tog i massevis tegner til at gøre juni til en skrækmåned for DSB.

Og for de mange pendlere, ferierejsende og andre passagerer, som i skrivende stund fortsat må affinde sig med at stå tilbage på perronerne som sagesløse ofre for omfattende problemer med signaler, sporskifter og sygemeldte lokomotivførere.

Det er på noget nær dagen to år siden, DSB's administrerende direktør, Flemming Jensen, i et interview erkendte, at "vi har ikke leveret godt nok".

Det gjorde han efter snesevis af artikler i Fyns Amts Avis, som i en kampagne med titlen "Giv os tog til tiden" rettede spotlyset mod de mange daglige pendleres store frustrationer over tog, der ikke er til at stole på.

"Det er vores rygte, vi lever af, og derfor arbejder vi hårdt på at levere en høj rettidighed, så kunderne ændrer opfattelse", tilføjede han.

Det var reel og ærlig snak. Og hatten for det.

Men noget større held med at få kunderne på Svendborgbanen til at ændre opfattelse har DSB ikke haft.

Og får det næppe heller efter de seneste ugers tvivlsomme togdrift.

Det er DSB, som står for skud, når togene ikke kører til tiden. Eller slet ikke kører.

Og hvor uretfærdigt, ledelsen i hovedkontoret i Høje Taastrup nogle gange sikkert synes det er, så er det nu engang sådan, det må være.

Det er DSB, som forlanger penge for billetten.

Og det er derfor også DSB, kunderne skal rette vreden imod, når de ikke får den vare, de har betalt for.

Også selv om det langt fra altid er DSB, der er skyld i problemerne.

Og under alle omstændigheder er det i virkeligheden Folketinget, Christiansborg, 1240 København K, klagerne skal sendes til.

Folketingets flertal har i årtier undladt at holde jernbanedriften i Danmark tilstrækkeligt vedlige.

Bevillingerne til Banedanmark, som har ansvaret for den tekniske del af jernbanenettet, har været for få og for små.

Og DSB, som står for selve togdriften, bliver ført i så stramme økonomiske tøjler, at der alt for længe har manglet penge til både tidssvarende tog og pleje af personalet.

I stedet synes "udlicitering og privatisering" stadig at være det evigt tilbagevendende politiske bud på en løsning på DSB's og jernbanedriftens store problemer.

Som da et politisk flertals endelige svar på kritikken af togdriften mellem Svendborg og Odense blev en udlicitering af Svendborgbanen.

Ingen kan spå om fremtiden.

Men tager man de helt grundliggende strukturrelle problemer på den udskældte regionalbane i betragtning, må man frygte, at også en kommende privat operatør vil få bøvl med rædselsmåneder og vrede kunder på Svendborgbanen.

Annonce

Folketingets flertal har i årtier undladt at holde jernbanedriften i Danmark tilstrækkeligt vedlige.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce