Annonce
Debat

Fyns Amts Avis mener: Farvel til mundbind – og smilende, syngende goddaw til et mere frit liv

Chefredaktør på Fyns Amts Avis, Rikke Bekker. Foto: Katrine Becher Damkjær

Ja. Der er selvfølgelig fortsat alle mulige hvis’er. Hvis nu mutationerne… Hvis nu en reelt tredje bølge rammer lægger unge under 16 år ned… Hvis nu vaccinationerne ikke virker i november… Og coronavirus er nok et bekendtskab, vi er nødt til at forholde os til fast fremover.

Men... lige nu er det først og fremmest tiden til – først på mandag! – at smide mundbindene de flester steder. Og så glæde sig helt vildt over, at vi nu endelig er kommet hertil – efter godt 14 måneder i mere eller mindre konstant krisetilstand.

Det har været en voldsom tid for os. For hver enkelt af os, for familier, venner, som folk. Og vi har nødtvunget lært en masse, også gode, nye ting. En af dem er jo hygiejnen. Her har vi lært at blive bedre. Vi har lært – og husker det forhåbentlig – at blive hjemme, når vi er syge. Vi har lært at tage mundbind på, når vi kan smitte andre – og at bruge det når vi er nødt til at være tæt på hinanden. Og så har vi for alvor virkelig lært, hvad vores frihed betyder helt konkret i hverdagen. Vi har for alvor mærket, hvad der virkelig betyder noget for os- og det har for mange nok været ualmindelig godt med den ekstra tid hjemme til at tænke de tanker igennem. Men også hårdt.

Annonce

Undervejs i krisen har vi kastet vores tro og håb og også kærlighed hen på det, der kunne hjælpe og samle. Og hjælpe os med at samle os selv. Som for eksempel fællessangen gjorde – på afstand og via en skærm, særligt den store flow-tv-skærm på DR var populær i første nedlukning. I anden nedlukning stod så selve fraværet af rigtig fællessang – og hvad deraf følger - som et af de største savn, og derfor virkede det på nogle nærmest provokerende med et syngende fællesskab på en skærm.


Vi får nu en del af friheden tilbage, og kan selv vælge, hvornår det giver mening at tage et mundbind på.


Men lige så skarpt er lyset og genglæden over, at der nu fra mandag også må synges i for eksempel børnenes skoler. I zoner og med afstand. Men der må synges. Vi kan give tid til fælles åndelig udfoldelse igen, nyde at trække vejret sammen og sende tankerne på himmelflugt til kloge ord og rare toner. Vi kan nyde at gå ind i butikker og på caféer mm uden at skulle bande over glemte mundbind, have problemer med at trække vejret ordentligt bag dækket og få duggede briller osv. Og jaja, som I kan se, har nogle af vores ”ofre” været små – og det kan vi jo kun taknemmeligt glæde os over – men vi får nu en del af friheden tilbage, og kan selv vælge, hvornår det giver mening at tage et mundbind på. For det gør det måske nok flere gange fremover. Men lige nu bliver det bare så rart at slippe...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce