Annonce
forside

Fyns Amts Avis mener: Er det brok eller en borgerret?

Er det bare brok at klage over støj, der spolerer nattesøvnen?

Eller er det en simpel borgerret?

Ja, umiddelbart synes svaret at give sig selv.

For hvis der er regler for, hvornår en kommune må larme, må der også være en indlysende ret at klage, hvis ikke de bliver overholdt.

Men helt så enkelt er det ikke.

I hvert fald ikke efter reaktionerne på historien om den støjplagede svendborgenser Katrine Daugaard at dømme.

I lørdags kunne Fyns Amts Avis fortælle, hvordan Katrine Daugaard og hendes familie flere gange har fået nattesøvnen spoleret af vej- og parkarbejdere, der tager fat på dagens støjende dont med at fjerne visne blade, før fanden får sko på.

Og vel at mærke også længe før kommunens egne regler for støjende arbejde i boligkvarterer tillader dem at gøre det.

Det fik Katrine Daugaard til at henvende sig til kommunen og direkte adspurgt også forklare Fyns Amts Avis om baggrunden for familiens gentagne klager over støj fra vej- og parkarbejdernes maskiner.

Men helt så enkel, som den umiddelbart kunne se ud til at være, var sagen så åbenbart ikke.

Og da slet ikke på Facebook, hvor det var småt med takken til Katrine Daugaard for at stå frem og bede kommunen håndhæve familiens ret til nattero.

For i stedet for med tak løb Facebooks kloak over med nedladende kommentarer.

Når ret skal være ret, var der enkelte, som bakkede Katrine Daugaard op.

Men der var langt flere beskeder til "fruen" om, at "så er man sgu osse sart da. Hvad forventer hun, i en gågade midt i byen. Oooohhh my god".

Og et iøjnefaldende overtal af hånlige bemærkninger med forskellige variationer over temaer som "brok brok, tag noget i ørene og sov videre", "slap af lille dame, de passer jo bare deres arbejde. Hvis de ikke var igang, var det jo også galt" og "Katrine Daugaard, tag en tudekiks ..."

Og ja. Der er selvfølgelig udfordringer i denne verden, som er større end dem, Katrine Daugaard og hendes familie har at tumle med tidligt om morgenen i Gerritsgade i Svendborg.

Men helt ligegyldige er problemer med støj i hverdagen altså heller ikke.

Og nogen grund til ligefrem at håne den, der gør opmærksom på dem og vover at lægge problematikken ud i det offentlige rum, er der slet ikke.

Hvis ikke vi som borgere kan ytre os kritisk om myndighederne og tale om det i det offentlige rum uden samtidig at skulle løbe risikoen for at blive hængt ud i Facebooks gabestok, er det nære demokrati i fare.

Intet mindre.

Så nej. Brok er ikke en borgerret.

Til gengæld bør der ikke være nogen yderligere diskussion om, at dét er adgangen til at indgive en klage, når der - som i Katrine Daugaards tilfælde - er god grund til det.

Annonce

Men helt så enkel, som den umiddelbart kunne se ud til at være, var sagen så åbenbart ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce