Annonce
forside

Fyns Amts Avis mener: Er det brok eller en borgerret?

Er det bare brok at klage over støj, der spolerer nattesøvnen?

Eller er det en simpel borgerret?

Ja, umiddelbart synes svaret at give sig selv.

For hvis der er regler for, hvornår en kommune må larme, må der også være en indlysende ret at klage, hvis ikke de bliver overholdt.

Men helt så enkelt er det ikke.

I hvert fald ikke efter reaktionerne på historien om den støjplagede svendborgenser Katrine Daugaard at dømme.

I lørdags kunne Fyns Amts Avis fortælle, hvordan Katrine Daugaard og hendes familie flere gange har fået nattesøvnen spoleret af vej- og parkarbejdere, der tager fat på dagens støjende dont med at fjerne visne blade, før fanden får sko på.

Og vel at mærke også længe før kommunens egne regler for støjende arbejde i boligkvarterer tillader dem at gøre det.

Det fik Katrine Daugaard til at henvende sig til kommunen og direkte adspurgt også forklare Fyns Amts Avis om baggrunden for familiens gentagne klager over støj fra vej- og parkarbejdernes maskiner.

Men helt så enkel, som den umiddelbart kunne se ud til at være, var sagen så åbenbart ikke.

Og da slet ikke på Facebook, hvor det var småt med takken til Katrine Daugaard for at stå frem og bede kommunen håndhæve familiens ret til nattero.

For i stedet for med tak løb Facebooks kloak over med nedladende kommentarer.

Når ret skal være ret, var der enkelte, som bakkede Katrine Daugaard op.

Men der var langt flere beskeder til "fruen" om, at "så er man sgu osse sart da. Hvad forventer hun, i en gågade midt i byen. Oooohhh my god".

Og et iøjnefaldende overtal af hånlige bemærkninger med forskellige variationer over temaer som "brok brok, tag noget i ørene og sov videre", "slap af lille dame, de passer jo bare deres arbejde. Hvis de ikke var igang, var det jo også galt" og "Katrine Daugaard, tag en tudekiks ..."

Og ja. Der er selvfølgelig udfordringer i denne verden, som er større end dem, Katrine Daugaard og hendes familie har at tumle med tidligt om morgenen i Gerritsgade i Svendborg.

Men helt ligegyldige er problemer med støj i hverdagen altså heller ikke.

Og nogen grund til ligefrem at håne den, der gør opmærksom på dem og vover at lægge problematikken ud i det offentlige rum, er der slet ikke.

Hvis ikke vi som borgere kan ytre os kritisk om myndighederne og tale om det i det offentlige rum uden samtidig at skulle løbe risikoen for at blive hængt ud i Facebooks gabestok, er det nære demokrati i fare.

Intet mindre.

Så nej. Brok er ikke en borgerret.

Til gengæld bør der ikke være nogen yderligere diskussion om, at dét er adgangen til at indgive en klage, når der - som i Katrine Daugaards tilfælde - er god grund til det.

Annonce

Men helt så enkel, som den umiddelbart kunne se ud til at være, var sagen så åbenbart ikke.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce