Annonce
forside

Fyns Amts Avis mener: En karakter tæt på dumpegrænsen

Regeringen skal ikke bedømmes på det, den siger om landdistrikterne.

Det er det, den gør, der skal lægges til grund.

Og set i dét lys står regeringen til en karakter, der er betænkelig nær på dumpegrænsen.

Når politikerne selv skal sige det, står udviklingsmulighederne i de tyndt befolkede områder ganske vist politikernes hjerter nær.

Men nogen iøjnefaldende vilje til at handle i overensstemmelse dermed, har de åbenbart ikke.

Det er i hvert fald ikke den gode vilje, der præger regeringens forhold til en af de mest udbytterige offentlige investeringer i udvikling i landdistrikterne.

Penge fra EU og regeringen til de lokale aktionsgrupper i den såkaldte LAG-ordning har i årevis ellers skabt mange nye arbejdspladser og fået flere til at flytte ud i landdistrikterne.

Ifølge Center for Landdistriktsforskning har pengene fra LAG-ordningen over en periode på seks år således skabt mindst 1700 nye arbejdspladser i de tyndt befolkede områder - og formentlig en hel del flere.

Ikke desto mindre fastholder regeringen en spareplan, som frem til 2020 vil dræne kassen med LAG-midler for knap 30 af godt 90 millioner kroner.

Og alt andet lige vil det koste arbejdspladser og tilflyttere i de egne af landet, hvor behovet for dem er størst.

Alene på Ærø er der bare de seneste tre år gennemført 32 projekter med udvikling i med støtte fra LAG-ordningen.

Og selv om der også er seks projekter, som af den ene eller den anden grund ikke er blevet til noget, er pengene åbenlyst givet godt ud.

Her får skatteborgerne - som det også gælder i de mange andre egne af landet, hvor LAG-midlerne skaber udvikling - noget helt håndgribeligt og almennyttigt for skattekronerne.

Der følger godt nok også en del bureaukrati og et krav om selv at spæde til med, hvis man vil have andel i LAG-midlerne.

Men det er ikke derfor, den daværende Venstre-regering i 2016 besluttede sig for at forgribe sig på de penge, der ellers er givet så godt ud på landdistrikterne.

Nej, regeringen syntes, det var bedre at bruge de sparede 30 millioner kroner på noget andet.

Og siden har heller ikke dokumentationen af LAG-ordningens positive effekter kunnet få regeringen på andre tanker.

Det er naturligvis den til enhver tid siddende regerings ret og pligt at prioritere, hvordan pengene skal bruges.

Men det skal også gøres med omtanke.

Og det synes ikke at have været tilfældet med prioriteringen af de 30 millioner kroner fra LAG-midlerne til andre formål.

Ved nærmere eftertanke må regeringen derfor kunne indse, at det er uklogt at spare penge, der kommer godt igen.

Og så får den ved at trække den ukloge beslutning tilbage jo så i øvrigt også chancen for at demonstrere vilje til at gøre, som den siger.

Annonce

Regeringen skal ikke bedømmes på det, den siger om landdistrikterne. Det er det, den gør, der skal lægges til grund.

Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn

Dommer fra arkitektkonkurrence står fast i forsvar af omstridt faaborg-bygning: Helios pirrer mine sanser

Klumme

Dagen i dag: 62-årig kvinde er blevet mor

1994 En italiensk kvinde på 62 år, Maria Munaretto fra Vicenza, er for første gang blevet mor efter at have fået et befrugtet æg indopereret. Men hvem der er ansvarlig for den kunstige befrugtning er der opstået uenighed om i lægekredse. Ifølge presseberetninger i går er det foreløbig kun klart, at Maria Munaretto fik indopereret et befrugtet æg fra en anden kvinde på en klinik i Bologne. Barnet kom til verden i juli og vejede ved fødslen 2780 gram. Gynækologen Carlo Flamigni, som hævdes at være den ansvarlige for indgrebet, benægter og siger, at han ikke har set den pågældende kvinde de seneste to år. Den lykkelige, nybagte mor har selv denne kommentar: Venligst, kald mig ikke bedstemor. 1969 Borgmester Holger Larsen, Odense, har modtaget et trusselsbrev, som er blevet overgivet til politiet på grund af dets alvorlige karakter. Det truer med, at borgmesteren vil blive dræbt inden fredag. - De skal miste Deres smukke hoved, hvis jeg fortsat skal tage mod afslag fra Deres ophøjede sæde, hedder det i brevet fra den ukendte afsender. Borgmesteren har modtaget brevet gennem postvæsenet og afsendt uden konvolut. Man formoder, at brevskriveren er tilknyttet socialkontorets klientel. - For mig er anonyme smæde- og trusselsbreve ikke noget ukendt fænomen, siger borgmesteren. De ender som regel i papirkurven, men i dette tilfælde fandt kommunaldirektøren det alligevel bedst at underrette politiet. 1944 Postvæsenet i Odense vil ikke bringe værdipost ud til folk efter kl. 18, og desuden vil eksprespakker og telegramanvisninger, der ankommer til byen sent på dagen, ligge over til næste morgen. Foranstaltningen er gennemført på generaldirektoratets foranledning i en række byer ud fra et ønske om at befri budene for det ansvar at skulle gå ud i den mørke by med værdisager uden beskyttelse. Ud over disse indskrænkninger sker der ingen ændringer i postomdelingen i Odense. Der vil fortsat være omdeling kl. 8, kl. 11 og kl. 17. Omdelingen kl. 11 vil i væsentlig grad være forbeholdt værdipost, inkasseringer og telegramanvisninger. Almindelige telegrammer og ekspresbreve vil fortsat bliver bragt ud efter kl. 18.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce