Annonce
forside

Fyns Amts Avis mener: En karakter tæt på dumpegrænsen

Regeringen skal ikke bedømmes på det, den siger om landdistrikterne.

Det er det, den gør, der skal lægges til grund.

Og set i dét lys står regeringen til en karakter, der er betænkelig nær på dumpegrænsen.

Når politikerne selv skal sige det, står udviklingsmulighederne i de tyndt befolkede områder ganske vist politikernes hjerter nær.

Men nogen iøjnefaldende vilje til at handle i overensstemmelse dermed, har de åbenbart ikke.

Det er i hvert fald ikke den gode vilje, der præger regeringens forhold til en af de mest udbytterige offentlige investeringer i udvikling i landdistrikterne.

Penge fra EU og regeringen til de lokale aktionsgrupper i den såkaldte LAG-ordning har i årevis ellers skabt mange nye arbejdspladser og fået flere til at flytte ud i landdistrikterne.

Ifølge Center for Landdistriktsforskning har pengene fra LAG-ordningen over en periode på seks år således skabt mindst 1700 nye arbejdspladser i de tyndt befolkede områder - og formentlig en hel del flere.

Ikke desto mindre fastholder regeringen en spareplan, som frem til 2020 vil dræne kassen med LAG-midler for knap 30 af godt 90 millioner kroner.

Og alt andet lige vil det koste arbejdspladser og tilflyttere i de egne af landet, hvor behovet for dem er størst.

Alene på Ærø er der bare de seneste tre år gennemført 32 projekter med udvikling i med støtte fra LAG-ordningen.

Og selv om der også er seks projekter, som af den ene eller den anden grund ikke er blevet til noget, er pengene åbenlyst givet godt ud.

Her får skatteborgerne - som det også gælder i de mange andre egne af landet, hvor LAG-midlerne skaber udvikling - noget helt håndgribeligt og almennyttigt for skattekronerne.

Der følger godt nok også en del bureaukrati og et krav om selv at spæde til med, hvis man vil have andel i LAG-midlerne.

Men det er ikke derfor, den daværende Venstre-regering i 2016 besluttede sig for at forgribe sig på de penge, der ellers er givet så godt ud på landdistrikterne.

Nej, regeringen syntes, det var bedre at bruge de sparede 30 millioner kroner på noget andet.

Og siden har heller ikke dokumentationen af LAG-ordningens positive effekter kunnet få regeringen på andre tanker.

Det er naturligvis den til enhver tid siddende regerings ret og pligt at prioritere, hvordan pengene skal bruges.

Men det skal også gøres med omtanke.

Og det synes ikke at have været tilfældet med prioriteringen af de 30 millioner kroner fra LAG-midlerne til andre formål.

Ved nærmere eftertanke må regeringen derfor kunne indse, at det er uklogt at spare penge, der kommer godt igen.

Og så får den ved at trække den ukloge beslutning tilbage jo så i øvrigt også chancen for at demonstrere vilje til at gøre, som den siger.

Annonce

Regeringen skal ikke bedømmes på det, den siger om landdistrikterne. Det er det, den gør, der skal lægges til grund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce