Annonce
forside

Fyns Amts Avis mener: Charmeoffensiv løser ikke bus-problemer

Der er både glimt i øjet og masser af smil i de små film, Fynbus for tiden forsøger at charmere passagererne med.

Filmene er en af del af kampagnen "God bustur", der vil vise, hvad der skal til for at gøre turen med de regionale busser bedre.

Og skal man tro kampagnens muntre optrin, går vejen til en bedre bustur gennem både passagerernes og buschaufførernes hjerter.

De skal skal finde smilet frem, kramme noget mere og i det hele taget tage større hensyn til hinanden.

Så skal busturen ifølge Fynbus nok blive en god oplevelse for alle.

Det er sikkert med de bedste intentioner og utvivlsomt også ud fra udelukkende ædle motiver, Fynbus har fundet på og sat gang i "God bustur"-kampagnen.

Men de fynske buschaufførers virkelighed er ifølge både dem selv og deres fagforening en helt anden end den, Fynbus drømmer om.

Det bliver ikke "God bustur"-kampagnen, de fynske buschauffører og deres kolleger fra hele landet kommer til at tale om, når de søndag formiddag samles til stormøde i Odense.

De er inviteret af deres fagforening, 3F.

Og det er buschaufførernes arbejdsforhold og ikke kampagner med glimt i øjet, der er på dagsordenen.

Forud for stormødet i Odense har 3F har spurgt ind til chaufførernes hverdag bag rattet i busserne.

Og resultatet er en bekymrende beretning om alt for ofte at skulle halse efter køreplaner, der ikke tager højde for øget og tættere trafik på vejene.

Nogle chauffører erkender endda, at de af og til kører hurtigere end det tilladte for at indhente det forsømte.

Det er tilsyneladende også helt almindeligt, at buschaufførerne må springe både spisepauser og toiletbesøg over, fordi der ikke er tid.

Alene blandt de 500 chauffører i Region Syddanmark, der har svaret på fagforeningens spørgsmål, fortæller syv ud af ti, at de ikke får holdt de fornødne pauser.

Og halvdelen af buschaufførerne kender udmærket godt til arbejdsdage, hvor der ikke har været tid til at gå på toilettet.

Der er med andre ord ikke noget at sige til, at chaufførerne nu siger stop.

Hyppige besparelser og de private trafikentreprenørers kamp om at være billigst, når den kollektive trafik er i udbud, har tilsyneladende fået konsekvenser, som hverken buschaufførerne eller deres passagerer kan være tjent med.

Vagt- og køreplanerne er ifølge chaufførerne presset til det yderste.

Og når de stramme køreplaner møder den trafikale virkelighed, og bussen er forsinket, er det både chaufførerne, passagererne og trafiksikkerheden, det går ud over.

Det er ikke rimeligt.

Og et problem, som en charmeoffensiv fra Fynbus selvsagt ikke er nogen løsning på.

Annonce

Det er tilsyneladende også helt almindeligt, at buschaufførerne må springe både spisepauser og toiletbesøg over.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce