Annonce
forside

Fyns Amts Avis mener: Brug for stram økonomistyring i færgeprojekt

Den idé, der for bare to år siden blot var en spæd idé, som mest af alt mindede om et luftkastel, er nu ved at tage fysisk form på et skibsværft i Riga i Letland. Skroget til den nye færge, der skal sejle mellem Marstal og Rudkøbing, bygges der, inden det sejles til værftet i Hvide Sande, hvor færgen skal gøres færdig, inden den bliver afleveret til rederiet Ærøexpressen og efter planen skal sættes i søen i oktober næste år.

Fyns Amts Avis har været på besøg på værftet i Riga, hvor en flok værftsarbejdere knokler på livet løs. Det kan du læse om i søndagens avis. Og der er da al mulig grund til at dele den næsten barnlige glæde, som bestyrelsesformand Christian Holm udviser, når han er rundt på værftet for at besigtige arbejdet.

For der er behov for en ny færge til Ærø. Det viser blandt andet sidste uges færgekaos med al ønskelig tydelighed. Den ene af de to færger, der sejler mellem Ærøskøbing og Svendborg, og som efterhånden har tyve år på bagen, var i dok otte dage længere end planlagt. Elfærgen Ellen, som for længst skulle have været i drift, ligger stille for kaj i Søby, fordi batterierne var forsinket. Og endelig var den gamle dame Skjoldnæs, som sejler fra Søby til Faaborg og Fynshav, ude af drift på grund af en lidt for voldsom nærkontakt med bolværket i Faaborg.

Dertil kommer, at der i lange perioder af sommerhalvåret er tæt på at være fuldt booket på de nuværende færger, så nogle må droppe deres tur til Ærø. Så en ny færge til Marstal er naturligvis velkommen.

Men der er samtidig også grund til at håbe på, at budgettet holder. For de omkring 51 millioner kroner, der er budgetteret med, rækker kun lige nøjagtig til det allermest nødvendige, og der er ikke råd til hverken krom eller glimmer. Men store anlægsprojekter bliver næsten uden undtagelse altid dyrere end planlagt, og hvad gør Ærøexpressen så?

Der er jo ikke tale om en kommune, der bare kan tage pengene fra kassen, hvis regningen bliver 8,4 millioner større, som det skete for Ærø Kommune i elfærgeprojektet. Og der er ikke tale om en stor privat virksomhed, som kan vælge at investere store summer og dermed også har råd til at kalkulere med en eventuel fordyring.

Her er der bare tale om en flok driftige mænd fra Marstal, der ved venners hjælp (læs: omkring 1500 aktionærer) og velvilje fra to fonde har skrabet de mange penge sammen.

Man har én gang spurgt folk om ekstra hjælp, og den kom da også i form af 1,3 millioner kroner i aktieemission nummer to. Men hvor mange gange kan man lave det nummer? Ender færgen med at blive et par millioner kroner dyrere end forventet, stopper projektet selvfølgelig ikke af den grund. Dertil er det for vigtigt og prestigefyldt. Men det er nu en gang private folks penge, der betaler gildet, og derfor er der ekstra god grund til at have en stram økonomistyring.

Annonce

Men der er samtidig også grund til at håbe på, at budgettet holder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce