Annonce
Odense

Fynbus varsler forsinkelser: Østre Stationsvej lukkes i fem uger

Fynbus har lavet dette kort, som giver et overblik over ændringerne i de fem uger, gravearbejdet på Østre Stationsvej står på. Kort: Fynbus

Fjernvarme Fyn skal flytte rør forud for etableringen af letbanen i Odense, og det betyder store busomlægninger fra 26. juni og hen over sommeren. Bilerne får lov at køre bag om banegården som en forsmag på fremtiden.

Buskunderne i Odense må for tiden finde sig i meget, mens store dele af byen er gravet op i forbindelse med forberedelserne til letbanen.

Fra mandag den 26. juni, når en del af Østre Stationsvej lukkes i fem uger, bliver det endnu værre, når Fynbus er nødt til at gennemføre en af de største midlertidige busomlægninger i Odense i flere år.

Omlægningerne vil betyde forsinkelser i sommerperioden, oplyser Fynbus.

- Vi kan ikke med sikkerhed vide, hvor hårdt det rammer, men forsinkelser på fem-ti minutter er nok et realistisk bud.

- Skal man nå et tog, opfordrer vi til, at man tager en tidligere bus, siger Mikkel Maier Henriksen, der er kommunikationskonsulent ved Fynbus.

Røromlægningerne er planlagt til at foregå i sommerperioden, hvor trafikken er mindre intensiv, for at undgå at belaste trafikafviklingen mere end højest nødvendigt, oplyser Tine Christiansen, der er kontorchef i Byrum og Mobilitet hos Odense Kommune.

Annonce
Det er på strækningen lige foran banegården, der skal graves. Som konsekvens må bilerne i den midlertidige periode sendes bagom banegården, hvor busserne normalt har holdepladser. Foto: Rune H. Blichfeldt
Arkivfoto: Michael Bager

Illustration: Fynbus/Odense Letbane

De fleste busser flyttes

Konkret skal Fjernvarme Fyn som led i forberedelserne til den kommende letbane grave på tværs af Østre Stationsvej på strækningen mellem Nørregade-krydset og McDonalds.

Det betyder, at Østre Stationsvej på stykket lukkes helt for bil-, lastbil- og bustrafik i perioden. Cykler og fodgængere vil stadig kunne komme igennem, ligesom fodgængere også stadig vil kunne krydse mellem banegården og Kongens Have.

For biler - og lastbiler - vil omvæltningerne dog ikke være helt så store som for buskunderne, da de blot sendes bag om banegårdsbygningen via Adamsgade, hvor busserne har holdepladser i dag. Lidt mere besværligt, men faktisk kan man kalde det en forsmag på fremtiden, da det netop er meningen, at biltrafikken skal sendes den vej, når letbanen er anlagt.

At bilerne skal køre bagom betyder, at der i de fem uger ikke bliver plads til busholdepladser, hvor de plejer at være. Derfor flyttes bussernes ankomst- og afgangsterminal til OBC Nord - helt omme på bagsiden af Banegården ved Dannebrogsgade og Danmarks Jernbanemuseum.

Mange af busserne vil stadig køre igennem terminalen på Østre Stationsvej, men de stopper ikke. Det gælder også city- og havnebussen.

Ved OBC Nord i Dannebrogsgade etableres en midlertidig hovedterminal for busserne som, for at gøre forandringerne så lette som mulig at leve med i perioden, fastholder det velkendte system med platforme, der har bogstavnavne som A, B, C og så videre.

Bus 61, 62 og 91 kommer ikke til at få holdepladser i den midlertidige terminal, men fortsætter som i dag med at sætte passagerer af og tage nye ombord ude på Thomas B. Thriges Gade. Det samme gælder i øvrigt rute 21-24.

Fynbus klar med hjælp

Tine Christiansen fra Byrum og Mobilitet forventer ikke, at man som bilist vil opleve det helt store trafikkaos, fordi det for bilerne stadig bliver muligt at køre bagom banegården.

- Der er mindre trafik i den her periode end normalvis, så vi tror og håber, den vil kunne afvikles fornuftigt, siger hun.

Fynbus vil i den første uge efter omlægningerne placere guider rundt omkring, som kan hjælpe eventuelt forvirrede buspassagerer med at få svar på de spørgsmål, de har.

Efter planen bliver situationen normaliseret omkring 30. juli, men datoen er sat med forbehold for, at uventede ting kan dukke op, når først arbejdet går i gang.

Desuden kan det hele tages som en forsmag på, hvad der venter til vinter. Omkring årsskiftet er der nemlig planlagt endnu en totalspærring af Østre Stationsvej. Denne gang ikke blot nogle uger, men derimod i flere måneder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce