Annonce
Bøger

Fynbogen flagrer - men der er 20 sider om brunsvigeren!

Fynbogen kommer vidt omkring - på flagrende vis.

Fynbogen 2019 er en cocktail af varieret styrke. I 11 artikler kommer læseren vidt omkring i det fynske.

Hovedhistorien handler om brunsvigere, og selv om man ikke aner, hvordan det fynske behag i den søde spise er opstået, så bruges der hele 20 sider på den sag. Og det er jo egentligt ganske imponerende af Bettina Juhl og Anders Wedel Berthelsen.

Denne anmelder holder meget af historien om Kong Frederik IX, der ikke lod sig narre, da han i 1952 besøgte statsminister Erik Eriksen på gården ved Ringe. Kongen havde anmeldt sin ankomst med en times varsel, og fru Eriksen gik i gang med at renskure gårdens to sønner. Da kongen hilste på drengene, udbrød han: "Hvor er I rene. Sådan skal drenge på en gård ikke se ud!" Det fremgår af artiklen Stjernestunder hos Erik fra Ringe, skrevet af sønnen Knud Bjørn Eriksen.

Jørgen Nancke fortæller om barndommen i haveforeningen Martinsminde i Odense, og Lena Krogh Bertram fortæller om livet på et kontor i Odense i 1960. De sætter sig ikke voldsomme spor hos læseren.

Frans Ørsted Andersen kan berette om Chris Madsen, en fattig dreng fra Ørsted, der i 1870-erne bliver en helt i USA - uden han i øvrigt går nærmere ind på, hvori heltegerningen på den anden side "dammen" bestod.

Lise Søelund tager læseren med på en herlig vandring i Kerteminde, hvilket byder på et møde med bl.a. byens berømte digter Frederik Paludan-Müller og hans forhold til Søren Kierkegaard.

Der er masser af gode oplysninger, når Randi Faxøe Riisom beretter om herregården Søbygaard på Ærø, ligesom Torben Hangaard levende og farverigt fortæller om livet på Stadionvej i Bolbro i 1950'erne.

Jens Jørgen Hansen er ifølge Jørgen Lindgreen en større kunstmaler, end eftertiden er klar over. Han, der flygtede fra den dengang tyske Slesvig, boede i Nyborg fra 1903 til sin død i 1980. Max Rask skriver sporadisk om de første lokalradioer på Sydfyn. Ingelise Bjerremann forsøger at skildre besættelsestidens Odense, set med barneøjne, men resultatet bliver noget flagrende.

Årbog: Jens Eichler Lorenzen (red.): "Fynbogen 2019"

168 sider, Forlaget Mellemgaard

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce