Annonce
Fyn

Fynboerne reagerer: Det siger de om den nye regerings aftale

Tirsdag aften afsluttede Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF regeringsforhandlingerne på Christiansborg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tirsdag aften kunne en socialdemokratisk mindretalsregering sammen med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten fremlægge et aftalepapir med en ny retning for Danmark. Fyens Stiftstidende har spurgt nogle af Fyns hovedaktører, hvad de mener om udspillet.

Brødtekst

Annonce

Anne-Mette Kæseler Jensen, formand for Odense Lærerforening

Anne-Mette Kæseler Jensen, formand for Odense Lærerforening. Arkivfoto

- Det er positivt, at man vil fjerne de nationale test fra de mindre klasser i folkeskolen. Men som udgangspunkt bør de ikke eksistere i folkeskolen overhovedet. Vi har set, at de nationale test ikke viser et validt billede af, hvor eleverne ligger rent fagligt.

- Derudover har en rapport også vist, at testene er med til at påvirke eleverne i en negativ retning, da der opstår en form for præstationskultur - den håber vi selvfølgelig forsvinder, hvis de nationale test bliver afskaffet.

- Der er dog ingen tvivl om, at det selvfølgelig kan være godt at teste ens elever, men det bør være gennem tests, der efterfølgende kan bruges som et pædagogisk værktøj til at udvikle elevernes færdigheder.

Bjarne Graabech Sørensen, prorektor på SDU og Morten Kofod Hansen, formand for Syddanske Studerende

Bjarne Graabech Sørensen, prorektor på SDU. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen

- Vi er generelt rigtig glade for den aftale, der er indgået i forhold til de videregående uddannelser, og der er ingen tvivl om, at det giver rigtig mange gode og fleksible muligheder for de studerende, hvis man vælger at afskaffe uddannelsesloftet.

- Vi er dog lidt skuffede over, at der ikke umiddelbart står noget i aftalen om at fastholde en højere takst inden for samfundsvidenskab og humaniora. På nuværende tidspunkt får vi en højere takst på de to områder, men det udløber i år, så det håber vi fortsat på, at de vil kæmpe for i den kommende regering.

Også hos Syddanske Studerende er der stor tilfredshed med de nye aftalepunkter.

- Vi er meget positive over, at man vælger at afskaffe uddannelsesloftet. Det ville være løgn, hvis man sagde, at man ikke havde kunnet mærke, at der var blevet sparet på universiteterne.

- For et land som Danmark giver det ikke mening at spare på uddannelsesområdet, når man samtidig gerne vil levere nogle af de stærkeste hjerner i verden.

Torben Povlsen, formand for landbrugsorganisationen Centrovice

Torben Povlsen, formand i Centrovice. Arkivfoto: Vibeke Volder

- Landbruget har allerede en vision om at være klimaneutrale i 2050, men når det er sagt, er jeg selvfølgelig spændt på, hvordan klimabidrag fra landbruget udmøntes i praksis. Det er et stykke papir med visioner, men på bagsiden må stå en regning, og den har vi ikke set endnu.

- Jeg ser gerne, at man understøtter frontløberne. Man skal støtte dem, der er firstmovers på at gøre erhvervet grønnere. Dem, der laver klima- og miljøforbedringer og dyrevelfærdsforbedringer. De parametre skal vi bakke op om.

- Det værste, der kan ske, er, at man vil køre kroner i kassen via skatter og afgifter. Det vil tage luften ud af den grønne omstilling i dansk landbrug. Hvis man ikke har økonomisk råderum, får landmændene ikke investeret i grøn omstilling, så står de i stampe.

Thomas Graven, medstifter af Odense Forældreorganisation og næstformand i Forældrenes Landsforening

Thomas Graven, medstifter af Odense ForældreOrganisation. Privatfoto

- Det er enormt glædeligt, at lovbundne minimumsnormeringer står nedfældet i et regeringspapir.

- Men der står ikke noget konkret om, hvordan det skal foregå, udover at det skal lovreguleres, og hvis det handler om, at man vil lovfæste det niveau, vi har nu, kan jeg garantere, at vi forældre går på gaden igen. For det, vi har kæmpet for igennem hele foråret, er, at vi følger BUPL’s anbefalinger, som er en pædagog til tre vuggestuebørn og en voksen til seks børnehavebørn. Jeg bliver en lille smule forbeholden over, at det ikke er skrevet direkte ind i det her papir.

- Jeg kan stille mig lidt tvivlende over for, om indfasningen behøver at tage så lang tid. Der er lagt op til, at det skal ske frem mod 2025, men jeg har også forståelse for, at det ikke er noget, man gør fra den ene dag til den anden. Der er jo også et rekrutteringsproblem, og pædagogerne skal komme et sted fra.

Knud Aarup, landsformand for Bedre Psykiatri og med i Odense Task Force Velfærd

Knud Aarup, landsformand i Bedre Psykiatri. Foto: Axel Schütt/Scanpix

- Det er rigtig godt, at den nye regering vil arbejde for flere sengepladser i psykiatrien. Og det er rigtig godt, at der er skrevet en 10-års plan ind med fire-fem punkter, som er rigtig positive. Det er første gang, vi har fået en så massiv lovning på, at nu skal der ske et langsigtet træk på psykiatrien. Det kan jeg kun kvittere for.

- Det er klart, at der mangler en masse udfyldninger, og der er selvfølgelig langt fra at invitere til drøftelse til, at man står med noget konkret. Men det vigtigste er, at vi er inviteret til drøftelse. Jeg vil ikke være lyseslukker på nuværende tidspunkt, jeg synes, det lover godt.

Aftalepunkter i den politiske aftale

Tirsdag aften indgik en socialdemokratisk mindretalsregering en aftale med SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, som de kalder "Retfærdig retning for Danmark". Herunder kan du se nogle af de punkter, der er en del af den nye aftale.

  • Sikre klimabidrag til landbruget
  • Indføre lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutioner
  • Afskaffe de nationale test i de mindste klasser
  • Afskaffe uddannelsesloftet
  • Arbejde for flere sengepladser i psykiatrien
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Faaborg-Midtfyn

Dommer fra arkitektkonkurrence står fast i forsvar af omstridt faaborg-bygning: Helios pirrer mine sanser

Annonce