Annonce
Kunst

Fynbo udvalgt blandt verdens bedste madfotografer: For Rico smelter mad og fotos sammen

Du er sikkert stødt på hans billeder, når du tidligere har bladret fynske restaurantmenuer igennem. Rico Feldfoss elsker madens æstetik og ikke mindst dens historier. Foto: Ard Jongsma
Kun 20 fotografer i verden har fået lov til at udstille på den kommende Foodphoto Festival 2019. Fynske Rico Feldfoss er én af dem. Og så endda med billeder, hvor intet mad er på.

Madkunst: Mad skal ikke bare køres ind. Dét at spise skal ikke bare overstås. Næh, mad er et håndværk. Et stykke kunst, man kan dvæle ved, og som fortæller sin helt egen historier.

I hvert fald hvis man spørger odenseanske Rico Feldfoss. Fra tirsdag til lørdag kommer han til at stå sammen med 19 andre fotografer fra hele verden på Foodphoto Festival 2019 i Vejle. Alle har de klaret sig gennem nåleøjet og har fået lov til at have lige præcis deres fotoserie udstillet.

- Jeg vidste gennem en foodstylist, jeg kender fra Chicago, at dommerkomitéen ledte efter noget specielt i år. Noget anderledes. Og der havde jeg nogle gamle fotos fra det nedlagte slagteri i Faaborg, siger Rico Feldfoss.

Fotografen sendte også fire andre fotoserier ind med andre og nyere madbilleder. Men juryen fandt de kødløse fabriksbilleder med aflagte grillspyd, slagternes rustne garderobeskabe og tonstunge maskiner mere spændende.

- På den måde var det nærmest lidt træls. Jeg vil godt være kendt på maden, og så bliver jeg udtaget for noget, hvor der ikke er mad på, griner han.

- De er meget rå og står meget modsat til madbilledernes normale æstetik. Men det gør, at de fortæller en anden historie. Deres historie.

Annonce

Foodphoto Festival 2019

Holdes hvert andet år. Løber i år af stablen 4.-7. juni i Vejle på Det Gamle Teater, hvor festivalen også blev afholdt i 2017.

I alt får 20 fotografer verden over lov til at udstille en printet fotoserie på festivalen. Heriblandt er der i år tre danske udstillere, hvor odenseanske Rico Feldfoss er én af dem.

Festivalen er en international fagmesse for folk, der beskæftiger sig med visuelle takes på fødevarer. Foodstylister, madfotografer, redaktører osv.

Udstillingerne kan efter festivalen ses på Det Gamle Teater til 30. juni, ganske gratis.

Håndværk og madkunst

Rico Feldfoss har altid elsket mad. Men det behøver ikke at være glamourøst med forret, hovedret og dessert for at kunne noget specielt.

- Nogle gange findes der ikke noget federe end at få et stykke rugbrød. Min morfar var slagter, og efter skole cyklede jeg tit forbi ham og mormor og fik en skive brød med friskskåret pålæg. Mad er også minder, forklarer fotografen.

Han har siden starten af 00'erne arbejdet som freelancefotograf og lavet både videoer og stilbilleder for fynske kulturinstitutioner gennem årene. Men først i 2015 befandt han sig på sit først kommercielle madfotograf-job for Goma, hvor interessen begyndte at boble.

- Jeg blev forbløffet over kokkene. De var så dygtige til deres håndværk, at det blev en kunstart, fortæller Rico Feldfoss, der jo selv har fotografiet som sit håndværk og sin kunst.

- Og så var det bare sjovt at følge kokkenes arbejde og madens rejse fra ingredienser til færdig anretning.

I dag har han kunder som Restaurant Marie Louise, Restaurant Fynboen, Hotel Knudsens Gaard, Restaurant Resumé Svendborg og mange flere, men han slår fast, at madfotos ikke fylder mest i den månedlige omsætning. Dog er det noget af det klart sjoveste arbejde.

Forbilleder og budskaber

Til Foodphoto Festival 2019 kommer han til at dele en portefølge med flere af sine fotografier ud til interesserede festivalgæster.

- Det er en fed eksponering af mig og mit arbejde at være udtaget til sådan en festival. Det er kun godt for en fotografs ry og fremtidige jobs, så jeg håber, folk synes, at billederne er fede, siger Rico Feldfoss og tilføjer:

- Men jeg glæder mig endnu mere til at kunne lade mig inspirere af andre. Jeg synes jo, at alle de andre madfotografer er langt bedre end mig.

Fotografen håber også, at hans billeder kan være med til at fremme budskabet om at købe mad af god kvalitet.

- Det er jo vanvittigt, at så stort et slagteri som det i Faaborg lukkede, fordi det ikke kunne udvide mere. Det var simpelthen ikke stort nok. Hvor ærgerligt er det ikke, at et så stort slagteri lukker ned, fordi det ikke er rentabelt nok? spørger han med en seriøs tone i stemmen.

- Der var altså mange arbejdspladser på stedet. Men udviklingen løb fra det, fordi alting skal gøres så billigt som muligt. Så jeg håber, at folk vil tænke over, hvor meget de putter i munden, og hvor maden kommer fra. Måske man nogle gange skulle give lige dét ekstra for bedre kvalitet? Kig på de gode, lokale råvarer. Man skal bare tænke sig om.

Rico Feldfoss

Født i 1970, vokset op i Næsby og har boet hele sit liv i Odense.

Gift med kunstner Tine Louise Kortermand, og de har sammen børnene Ludwig på 17 og Rosalina på 13.

Uddannet elektronikmekaniker. Har siden 2004 arbejdet som autodidakt freelancefotograf, først med video, nu mest med stilbilleder.

Fotograferer meget inden for kultur- og kunstverdenen. Koncerter, teater, festivaler og mad.

Laver materiale for blandt andet Tiptoe Bigband, Spis! Foodfestival og et hav af fynske restauranter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce