Annonce
Fødselsdag

Fynbo holder styr på sygehusets penge

Carina Brinch Rasmussen har været konstitueret økonomi- og planlægningschef på Sygehus Lillebælt. Nu får hun stillingen officielt. Foto: Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

Carina Brinch Rasmussen tiltrådte 1. juli som ny som økonomi- og planlægningschef på Sygehus Lillebælt.

Den 34-årige økonomuddannede fynbo har siden januar været konstitueret som netop økonomi- og planlægningschef på sygehuset – en stilling hun midlertidigt overtog, da Christian Sauvr i november blev ansat som administrerende direktør.

- Jeg har lyst til at sætte retningen og præge udviklingen for sygehuset fremadrettet, og det kan jeg i det her job sammen med en stærk gruppe af medarbejdere på afdelingen, som jeg naturligvis kender rigtigt godt. På Sygehus Lillebælt sætter vi patienten først, og i det her job kan jeg være med til at skabe rammerne for, at det kan ske, siger hun i en pressemeddelelse om udnævnelsen.

Fra januar 2011 til januar i år arbejdede Carina Brinch Rasmussen som først økonomi- og planlægningskonsulent og siden som chefkonsulent i økonomiafdelingen på sygehuset.

Fra midten af 2017 til december 2018 var Carina Brinch Rasmussen udlånt til Nyt OUH, hvor hun som specialkonsulent blandt andet var ansvarlig for udviklingen af en ny økonomistyring vedrørende byggeriet af det kommende supersygehus. På den måde kunne Region Syddanmark udnytte hendes erfaringer fra byggeriet og renoveringen af Kolding Sygehus, der stod færdigt i 2016. Her var hun således også ansvarlig for styringen af projektets økonomi.

Carina Brinch Rasmussen er uddannet cand. merc. i økonomisk styring fra Syddansk Universitet i Odense, hvor hun også er bosiddende.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce