Annonce
Indland

Fyn i top og bund: Så hurtigt kommer ambulancen i dit postnummer

Regionen lægger nu op til ultralokale overblik over ambulancernes udrykningstid - helt ned på postnummer-niveau. Foto: Michael Bager

For første gang har Region Syddanmark offentliggjort ambulancernes kørselstid ved akutte udrykninger helt ned på postnummer-niveau. Regionen lægger op til, at de ultralokale tal fremover skal være tilgængelige hvert halve år.

I kølvandet på den til tider ophedede debat om ambulancer og akutbiler har Region Syddanmark for første gang offentliggjort akutte udrykningstider helt ned på postnummer-niveau. Ved næste møde, mandag den 6. marts, skal medlemmerne af regionens præhospitale udvalg - og i sidste ende regionsrådet - beslutte, om responstiderne fremover skal kunne følges på ultralokalt niveau.

Det er blandt andet kommunerne, der har ønsket, at der zoomes endnu længere ind på landkortet. Hidtil er responstiderne kun blevet opgjort på de fire delområder og kommuneniveau.

Op til udvalgsmødet har regionen offentliggjort en foreløbig opgørelse, hvor ambulancernes udrykningstider i perioden 1. september til 23. februar er opgjort på postnummer. Stiftstidende har analyseret datamaterialet og fundet de bedste og værste postnumre i forhold til ambulancernes gennemsnitlige tid - fra alarmmelding til ankomst hos den syge eller tilskadekomne borger.

I grafikken herunder kan du se, hvor hurtigt ambulancerne er rykket ud i dit postnummer. Ser du grafikken på mobilen, kan det være nødvendigt at trykke på firkanten under zoom-symbolerne, før du kan bevæge kortet.


(artiklen fortsætter under grafikken)

Annonce

Fyn i bund og top

Med forbehold for at opgørelsen endnu er foreløbig, tyder det på, at borgerne i Bagenkop på det sydvestlige Langeland må vente længst af alle i regionen på akut hjælp. Den gennemsnitlige responstid i postnummeret 5935 er således opgjort til 21,7 minutter, før ambulancen er fremme. Der er dog med 25 kørsler tale om et forholdsvist beskedent antal udrykninger sammenlignet med andre syddanske byer.

Næstlængst responstid har 6857 Blåvand og 5390 Martofte nord for Kerteminde med henholdvis 18,6 og 18 minutter i snit.

Bedre står det til i Odense V, hvor de 207 ambulanceture i gennemsnit har taget fem minutter. Det er kortest tid blandt alle Region Syddanmarks 164 postnumre. Også Odense C med 5,3 minutter i gennemsnit og Odense M samt Ærøskøbing - begge postnumre med 5,8 minutter i snit - indtager pæne placeringer.

Opgørelse vækker glæde hos MF'er

En af fortalerne for mere detaljerede responstidsopgørelser er folketingspolitiker for Socialdemokratiet, Troels Ravn fra Vejen. Derfor glæder det ham, at regionen nu lægger op til netop dette.

- Vi skal være sikre på, at vi både i byer og på landet har den ambulancedækning, som giver en grundlæggende tryghed for, at de kommer så hurtigt, som de kan, siger Troels Ravn.

Han erkender dog, at udrykningstiderne i landområderne vil være længere end i de store byer.

- Men vi har kunnet se, at nogle beredskaber har haft meget nedetid (tid ude af drift, red.), og det må vi sikre os ikke kommer til at ske igen, siger Troels Ravn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce