Annonce
Nordfyn

Fyldt på p-pladsen: Gymnasieelever fravælger bussen

Det kan være vanskeligt at finde en parkeringsplads på Nordfyns Gymnasium. Mange elever kører i stedet for at tage bussen. Foto: Linus Holmskov Jørgensen
På Nordfyns Gymnasium tager mange elever bilen til og fra skole. Det er et miljømæssigt problem, da de mange biler forurener mere end den kollektive trafik.

Nordfyn: En tilfældig morgen på Nordfyns Gymnasiums parkeringsplads holder der 126 biler. Med tanke på gymnasiets størrelse med 455 elever og 63 lærere er det et relativt stort antal, hvilket er belastende for klimaet.

Dette tal bliver i øvrigt kun højere mod slutningen af året, når flere får kørekort. Der kører i forvejen busser til gymnasiet, og hvis dem, der kører i bil i stedet, tog bussen, ville det forurene mindre. Men hvordan kan det være, at så mange tager bilen? Arne Bjørnsbo fra 2.d på Nordfyns Gymnasium forklarer, hvorfor han fravælger bussen til fordel for bilen.

Annonce

RYK Nordfyn

Artiklerne om gymnasieelevernes transportvaner er skrevet som en del af RYK Nordfyn.

Et syv uger langt projekt med fokus på konstruktiv journalistik, som Fyens Stiftstidende har haft i samarbejde med Nordfyns Gymnasium.

Som del af projektet har eleverne i 2.d. skrevet diverse artikler om emner, der ligger dem på sinde. Flere af artiklerne vil den kommende tid blive publiceret.

I bil hver dag

Han kører med bil i skole hver dag, enten som chauffør eller passager, også en gang imellem alene, da det nogle gange er svært at koordinere samkørsel. Arne bor i en meget lille by, hvor der er langt mellem busafgangene, som desuden ikke er særlig direkte:

- Det tager meget lang tid, eftersom de busser, der er, går meget langt omkring og ikke er så direkte. Det resulterer i, at jeg spilder meget tid i bussen, hvilket jeg ikke bryder mig om.

Desuden fortæller Arne, at det er nødvendigt for ham at have bil, da der uden for skoletiden ikke kører busser. Så hvis han for eksempel skal til fodbold eller andet, så har han alligevel behov for en bil, og derfor kan han lige så godt køre i bil til gymnasiet - så sparer han buskortet.

Han siger, at han kunne overveje at skifte til bussen, hvis de gik mere direkte, og hvis der var flere afgange, så han kunne rejse mere frit.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce