Annonce
Danmark

Fundings analyse: Når det kan være en fordel at blive kaldt racist

Thomas Funding, politisk redaktør. Foto: Michael Nørgaard
Ufrivilligt kom et af dansk litteraturs stjernefrø i denne uge til at styrke det, han afskyr. Jonas Eika beskyldte Mette Frederiksen for at være leder af en regering, der udøver ”statsracisme”. Men gik man og troede, at den slags kritik var skidt for statsministeren, tog man fejl. Socialdemokratiets genvalg afhænger af, at partiet i vælgernes øjne leverer en stram udlændingepolitik, og det blåstemplede den unge litterat.
Annonce

Ingen bryder sig om at blive kaldt racist. Heller ikke statsminister Mette Frederiksen (S). Men derfor kan et rask lille slagsmål om emnet alligevel ende med at være til hendes fordel. Og det var, hvad der skete i denne uge.

Den unge forfatter Jonas Eika modtog tirsdag Nordisk Råds fornemme litteraturpris for sin novellesamling "Efter Solen". I sin takketale langede han voldsomt ud efter den danske regering, som han beskyldte for at udøve ”statsracisme”.

- Jeg taler til den danske statsminister, Mette Frederiksen, som står i spidsen for et Socialdemokrati, der er kommet til magten ved at overtage den forrige regerings racistiske sprog og politikker. Mette Frederiksen, der kalder sig børnenes statsminister, men fører en udlændingepolitik, der splitter familier ad, lynede Jonas Eika fra talerstolen, mens Mette Frederiksen sad i salen og var tvangsindlagt til at tage imod tævene.

Selvfølgelig er det ikke rart at blive beskyldt for at være racist, og man fornemmede klart, at Frederiksen efterfølgende var noget strammundet. Men undertegnede vil alligevel påstå, at hele seancen var til hendes og regeringens fordel.

De danske medier gik naturligvis amok over talen med et utal af vinkler. En lang række socialdemokrater fik mulighed for at tage til genmæle, og den mulighed missede de ikke. Med alvorlig mine afviste de, at de var racister: De passede på Danmark ved at stå fast på en stram udlændingepolitik, lød det i stedet messende.

Begivenheden er et meget fint eksempel på, hvad der er sket i dansk politik de seneste fem år. Et af Helle Thorning-Schmidts største problemer var, at hun blev beskyldt for, at hun var for slap på udlændingeområdet. Afgørende midtervælgere stemte derfor på V og DF, og det var en af hovedårsagerne til, at S tabte valget i 2015.

Da Mette Frederiksen blev formand, rykkede hun derfor sit parti mod højre. Vælgerne skulle overbevises om, at hun ikke var som Thorning. Hun ville stå fast på en stram udlændingepolitik. Og det lykkedes. S hev vælgere tilbage fra DF.

Kristian Thulesen Dahl har siden forsøgt at redde det tabte tilbage ved at beskylde Mette Frederiksen for løftebrud, fordi regeringen ifølge DF har lempet udlændingepolitikken. Det ser dog ikke ud til, at angrebene har bidt sig fast.

Derfor var det også slående at se, hvordan DF’s stifter, Pia Kjærsgaard, dagen efter prisoverrækkelsen gik ud og tog statsministeren i forsvar. I en bandbulle gav hun Jonas Eika mor-skældud. Forfatterfløsen skulle lære at opføre sig ordentligt!

Måske det var indbildning, men man kunne næsten mærke Pia Kjærsgaards misundelse. Indtil for nylig var det DF, der blev udsat for dæmonisering af kulturparnasset, men nu løb S med opmærksomheden og muligheden for at fortælle vælgerne, at de var garanter for en stram udlændingepolitik. Et symbol på at DF stadig er udfordret på sin hjemmebane.

Selvfølgelig kan man også argumentere for, at S med sin højredrejning på udlændingeområdet risikerer at miste nogle af deres mest venstreorienterede vælgere. Det ved de, men det er en kalkuleret krigsskadeomkostning, og beslutningen om at kaste disse vælgere over bord blev allerede taget sidste år, da Mette Frederiksen grundlovsdag meldte ud, at S ikke ville i regering med Radikale Venstre.

Vi så det faktisk ved det seneste valg. Socialdemokratiet afgav ganske mange stemmer til de andre partier i rød blok, men det gik altså o-p op, fordi partiet trak tilsvarende stemmer hen over midten fra særligt Venstre og Dansk Folkeparti. Vel at mærke stemmer, der afgjorde valget til rød bloks fordel.

Det er klart, at det er en balancegang for Mette Frederiksen. Hun kan ikke tåle at gå så langt til højre, at hun skubber flere vælgere væk, end hun tiltrækker, men statsministeren virker til at have indset, at man ikke både kan hive stemmer over midten og fastholde sin yderste venstrefløj. Hun har valgt side, og derfor var denne uges debat også på bundlinjen god for Socialdemokratiet.

Tilbage står Jonas Eika så. Han har brugt sin ytringsfrihed og gjort det, mange politikere efterlyser - også socialdemokrater: Blandet sig i debatten. Men ufrivilligt er han kommet til at styrke det, han øjensynligt afskyr.

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Det her er noget, der potentielt er så indgribende og omfattende for hele vores samfund, at der er nødt til at være en bredde på. Det går ikke at lave det alene i den røde familie eller den blå familie.

Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, opfordrede i Politiken til, at regeringen sikrer, at den kommende klimalov baseres på et bredt flertal i Folketinget

- Derfor er det også helt naturligt, at vi nu i første omgang sikrer, at ministrene ikke får en stigning i deres løn. Vi starter med at forlænge nedsættelsen i et år, så vi har ordentlig tid til at finde en permanent og fair løsning.

Morten Bødskov (S), skatteminister, måtte på regeringens vegne til Ritzau forklare den retræte, man har været på, siden det kom frem, at der i finanslovsudspillet lå en indbygget lønstigning til ministrene på fem procent

- Jeg meddeler nu, at jeg trækker tilbage, at jeg ikke ønsker at genopstille. Så længe vi er opstillingsberettigede, genopstiller vi. I det nye år vil jeg stille og roligt tage stilling til, om vi skal begynde at samle vælgererklæringer igen og hvordan.

Klaus Riskær fortalte til Politiken, at han alligevel vil forsøge at komme i Folketinget til det kommende valg. Det havde han ellers afskrevet, da det ikke lykkedes i juni. Dermed øges risikoen for stemmespild i blå blok

- Jeg stiller op til landsformandsposten, fordi jeg mener, at der lige nu er mere behov for Liberal Alliance end nogensinde.

Merete Riisager (LA), der ellers havde sagt farvel til politik, fortalte til Altinget, at hun igen vil engagerere sig. Denne gang som arvtager efter Leif Mikkelsen som landsformand for partiet

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce