Annonce
Danmark

Fundings analyse af valgresultatet: Bittersød socialdemokratisk sejr

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Bittersød socialdemokratisk sejr

Rød blok vinder valget, og Dansk Folkeparti er den store taber. Mette Frederiksen ligger nu særdeles lunt i svinget til at blive Danmarks kommende statsminister, men på trods af det, var stemningen til den socialdemokratiske valgfest ikke så euforisk, som man kunne have forventet.

Stemningen i Fællessalen på Christiansborg, hvor socialdemokrater fra nær og fjern var samlet til valgfest, mindede lidt om den, der er på et fodboldhold, der står til at vinde kampen, efter første halvleg er spillet.

Der bliver givet klap på skuldrene og delt ros ud i omklædningsrummet, men ingen tør for alvor give efter for glæden. Der er endnu en halvleg, der skal spilles. Og bolden er rund.

Og det gælder også for Socialdemokratiet. For godt nok har rød blok vundet valget, men en rød sejr er ikke nødvendigvis ensbetydende med en rød statsminister. Og selv hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, hvilket er klart det mest sandsynlige scenarie, så er det et åbent spørgsmål, hvad den politiske pris bliver.

Alt dette bliver nemlig først afgjort i anden halvleg. Det vil sige i de forhandlinger, der nu skal til at gå i gang partierne i rød blok imellem.

Men det bliver svært. Særligt stejlt står Radikale Venstre og Socialdemokratiet over for hinanden. Og det var givetvis tanken om det, der lagde en dæmper på sejrsrusen til den socialdemokratiske valgfest.

I den sammenhæng var der især bekymring at spore i de socialdemokratiske øjne, når snakken faldt på partiets eget valgresultat. Det gamle arbejderparti fik en ringere opbakning end ved det seneste folketingsvalg.

Det gør ondt i selvforståelsen i den socialdemokratiske top. Da Mette Frederiksen kom til efter Helle Thorning, blev der i store dele af socialdemokratiet draget et lettelsen suk. Thorning og Corydon var ikke rigtige socialdemokrater, men det var Mette.

Det er svært for partiet at forklare og forstå, hvorfor den ægte socialdemokrats folkelige opbakning er mindre end den falske.

Men det handler ikke kun om stolthed. Det relativt ringe valgresultat til Socialdemokratiet udgør også en reel udfordring.

For samtidig med at Mette Frederiksen sikrede nogenlunde status quo, stormede flere af støttepartierne frem. Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti er svulmet i størrelse, og Enhedslisten fastholder nogenlunde samme høje niveau som ved sidste valg.

Det kommer til at betyde noget for de kommende forhandlinger i rød blok. Styrkeforholdet er simpelthen forrykket, og støttepartierne kan helt legitimt stille krav om øget indflydelse. Problemet for Mette Frederiksen er dog, at det ikke ændrer på, hvad hun kan give af indrømmelser på udlændingeområdet.

I hvert fald ikke hvis hun ikke vil begå løftebrud.

Hun har lovet vælgerne at fastholde den stramme udlændingepolitik, og det kan hun ikke slippe afsted med at firer på med en undskyldning om, at styrkeforholdene i rød blok har ændret sig. De kommende forhandlinger bliver derfor helt utroligt spændende. Måske mere spændende end selve valgkampen. Snusfornuften tilsiger stadig, at man finder ud af det i rød blok, og Mette Frederiksen bliver statsminister, men intet er givet.

Skal man dømme på Morten Østergaards valgtale, er Radikale Venstres krav vokset eksponentielt med partiets mandatfremgang, og det kan potentielt blive svært at få enderne til at mødes.

Og ender det hele i en fastlåst situation, hvor ingen kan blive statsminister, står Lars Løkke Rasmussen klar i kulissen.

Venstre fik et rigtig godt valg og sikrede sig en markant fremgang. Det betyder, at Lars Løkke Rasmussen som minimum får lov til at sidde som formand, indtil vi ved, hvem der bliver statsminister.

Det vil han udnytte til at byde sig til. Bryder der koldkrig ud i rød blok, hvor ingenting kan lade sig gøre, vil ideen om et regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre trænge sig på igen.

Og måske vil det på det tidspunkt virke som et mere attraktivt scenarie for Socialdemokratiet, end det gør i skrivende stund.

Så selv om socialdemokraterne havde god grund til at klappe hinanden på skulderen i aftes, og der var meget at fejre, så er der stadig en anden halvleg, der skal spilles.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Mordsigtet død i cellen: Det ved vi lige nu

Annonce