Annonce
Danmark

Funding: Tillykke, Ellemann - nu begynder det svære

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Jakob Ellemann-Jensen skulle blot sidde stille og lade være med at ødelægge det for sig selv, så ville han blive valgt til formand for Venstre. Og således gik det. Lørdag blev han kåret uden modkandidat af partiets landsmøde. Men nu begynder det svære. Gammelt nid og nag skal forsones, blå blok skal igen kittes sammen, og der skal formuleres en politisk linje.

Nemt og nemt. Det er selvfølgelig relativt. Men det er lang tid siden, at en formand for Venstre er kommet så let til fadet, som det var tilfældet denne lørdag.

Normalen er, at en formand må slås sig til sin post. Ikke altid i form af et kampvalg om formandsposten, men næsten altid på baggrund af utallige magtkampe igennem årtier.

En typisk toppolitikers karriere minder til forveksling om en boksers. Kamp for kamp for kamp slås de sig mod toppen og den ultimative titel. Det er et udskilningsløb, hvor de mindre egnede over en lang årrække bliver sorteret fra. Tilbage står den, der vil magten. Virkelig vil den.

Jakob Ellemann-Jensen har ikke været igennem denne selektionsproces. Det et en pointe i sig selv, at han er blevet valgt, fordi han ikke har. Venstres bagland ville væk fra fløjkampene, de ville have en ny start, og derfor valgte de en, der var ren. Jakob den rene.

Ellemann skulle således blot sidde stille, lade være med for alvor at engagere sig på hverken den ene eller den anden fløj, og så ville formandsposten blive serveret for ham på et sølvfad.

Dette er ikke en argumentation for, at Ellemann er det forkerte valg, eller at han bliver en dårlig formand for Venstre. Det er en argumentation for, at vi ikke kan vide det med sikkerhed endnu. Han er utvivlsomt et talent, og han har vist gode takter, men han er uprøvet på det niveau, han nu skal til at begå sig på.

Det, der venter ham efter denne weekend, er noget helt andet. Den trykprøvning, han endnu ikke er blevet udsat for, kommer nu, og det bliver ulig noget, han tidligere har oplevet.

Først og fremmest bliver det Jakob Ellemanns opgave at skabe ro i Venstre. Valget af ham gør det langtfra alene. Det er kun begyndelsen.

Bitterheden og mistroen hænger stadig som cigarrøg i gardinerne i Venstres gruppeværelse på Christiansborg. Sagt er sagt. Gjort er gjort. Og det kan ikke tages tilbage. De seneste års magtkampe har tyndslidt tilliden mellem ledende kræfter i partiet, og det kommer til at tage tid at genopbygge den. Det kommer til at hvile på Ellemann at få dette til at ske. Folk, der kender ham fra hans tid i Forsvaret, roser hans lederevner. Han får i den grad brug for dem nu.

På samme måde skal Jakob Ellemann også forsøge at klinke skårene i den borgerlige familie. Venstre er klart det største parti i blå blok, og det giver som udgangspunkt partiets formand en naturlig plads for bordenden. Men intet er naturgivent, og Ellemann mangler stadig at overbevise de andre partiledere om, at han har, det der skal til for at stå i spidsen for det borgerlige Danmark.

Sidst, men ikke mindst, skal Venstres nye formand fortælle, hvad Venstre egentlig mener. Det er - underligt som det lyder - langt lettere sagt end gjort. Og måske er det her, Ellemanns manglende erfaring fra den politiske verden har størst risiko for at vise sig negativt.

I toppolitik er det ikke nok, at du mener noget. Du skal også have dyb indsigt i, hvordan politikområder påvirker hinanden. Du skal have evnen til at se ind i fremtiden. Hvor skal dit parti stå om et-to-tre år? Du skal kunne afveje hensynene til fløje og grupperinger i eget parti - og navigere blandt venner og fjender i Folketinget, der alle har det til fælles, at de er ude efter dine stemmer.

Og alt imens du jonglerer med alle disse overvejelser, vil mere eller mindre velmenende mennesker bombardere dig med gode råd. Det er nemt at sidde på bagsædet og have en holdning til, hvilken vej bilen skal køre. Det er langt sværere at være den med hænderne på rattet, der skal finde vej uden hjælp fra hverken kort eller gps.

Den første test af Jakob Ellemann-Jensens politiske boldøje ligger lige om hjørnet. Forhandlingerne om en ny klimalov er således allerede i gang. Det bliver spændende at se, hvor Ellemann placerer sit parti her. Selv om Venstres nye formand lørdag i avisen her problematiserede regeringens mål om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, er det svært at forestille sig, at partiet ikke er at finde i en kommende aftalekreds. Ellemann vil kendes på en grøn profil, og derfor er han nødt til at være med.

Det kan for nogle virke uproblematisk, men klimapolitik er vor tids erhvervspolitik, og den nye formand kan let ende i problemer med den del af Venstre, der står last og brast med landmændene, hvis klimaloven kommer til at true bønderne på deres levebrød.

I det hele taget er der mange balancer, Jakob Ellemann skal ramme. Også på udlændingeområdet skal han navigere i klippefyldt farvand. Godt nok blev Inger Støjberg klart valgt som partiets næstformand med 74 procent af stemmerne, men Ellen Trane Nørby fik trods alt hver fjerde stemme. Det er nærlæggende at antage, at de i høj grad repræsenterer et fravalg af Støjbergs udlændingepolitiske linje.

Læringskurven bliver med andre ord stejl for Jakob Ellemann-Jensen. Han er nu det mest eftertragtede dyr i skoven, og politiske fjender og journalister vil indstille deres sigtekorn efter ham. Og de giver ikke forspring, fordi han er ny i rollen.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- En overnatning på øen koster det samme som en overnatning på et luksushotel. Men får det flere til at rejse hjem? Næppe. Det er penge ud ad vinduet. Nu går vi i gang med at finde en billigere løsning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet informerede i denne uge i en mail til Jyllands-Posten om, at den socialdemokratiske regering har droppet planerne om at etablere et udrejsecenter for kriminelle udlændinge på øen Lindholm.

- Med mange partier om bordet, kan vi forhindre, at de ukloge beslutninger vinder indpas. Hive Socialdemokratiet i en retning, hvor det ikke bliver Enhedslisten og Alternativet, der dikterer dansk klimapolitik.

Kristian Thulesen Dahl, DF-formand, skrev i sit ugentlige nyhedsbrev, at Dansk Folkeparti tilslutter sig regeringens mål om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

- Vores handleplan er det største skridt, der er taget i den nyere danmarkshistorie, for at forhindre børn og unge i at begynde at ryge.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortalte her i avisen Danmark, at regeringen vil sætte prisen på en pakke cigaretter op med 10 kroner. Kræftens Bekæmpelse siger, det ikke vil have anden effekt, end at rygerne bliver fattigere.

- Jeg synes, det sker lidt for hurtigt. Det tror jeg faktisk også, Jakob (Ellemann-Jensen, red.) synes i forhold til, hvad vi begge to nok havde forestillet os. Men det ender jo det rigtige sted.

Lars Løkke Rasmussen, fhv. V-formand, fortalte til TV 2, at han hele tiden har set Jakob Ellemann-Jensen og ikke Kristian Jensen som den naturlige arvtager til formandsposten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce