Annonce
Danmark

Funding: Messerschmidts politiske liv ligger nu i bagmandspolitiets hænder

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Fortidens synder har en tendens til at indhente én. Det måtte Morten Messerschmidt sande i denne uge. Sagen om Meld og Feld bliver ved med at hjemsøge ham. Denne uges store udvikling er, at bagmandspolitiet efterforsker, om han har været indblandet i ulovligheder. Bliver stjernepolitikeren tiltalt og dømt, hænger hans politiske karriere i en tynd tråd.

Alle fordomme om EU-bureaukratiets uendelige langsommelighed er blevet bekræftet i sagen om Meld og Feld. Fire år har det taget EU’s svindelenhed Olaf at undersøge, hvad der er op og ned, og hvad Morten Messerschmidts rolle som formand for Meld har været. Det er rigtig nok en kompliceret sag, men fire år er sørme lang tid.

Man forstår derfor godt, hvis Messerschmidt efter den omgang ikke har chefen for Olaf, generaldirektør hr. Ville Itälä, med i sine aftenbønner. Den langsommelige sagsbehandling har betydet, at Messerschmidts politiske karriere har befundet sig i slæbesporet siden 2015.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Den tidligere så fremadstormende politiker prøver åbenlyst at bruge Olafs noget tilbagelænede tilgang til sagsbehandlingstider til sin fordel. Man får således næsten indtrykket af, at det er ham, der er sagens offer, når han udtaler sig.

Men Morten Messerschmidt skal ikke regne med, at han får vendt befolkningens sympati til sin fordel. På trods af Olafs fejl og mangler er han stadig den, der er den anklagede.

Selv har han erkendt, at han er ansvarlig for en rodebutik. Man må altså forstå på Messerschmidt, at det ikke var med vilje, da han var med til at udbetale EU-midler til uregelmæssige formål. Han havde ikke styr på tingene, og det har han beklaget.

Det bedst kendte eksempel på dette er nok den kampagne, som DF lavede tilbage i 2013. Tre måneder før det daværende kommunalvalg lejede partiet skonnerten Halmø. Skibet skulle officielt bruges til en EU-kampagne, og Dansk Folkeparti havde derfor fået EU til at støtte togtet med 120.000 kroner.

Problemet var, at mange af de mennesker, der mønstrede det gode skib Halmø mere havde aktier i kommunalvalget end i unionen. Mange beskyldte derfor DF for at havde brugt EU-kampagnen som skalkeskjul til at få finansieret en aktivitet i partiets kommunalvalgkamp. Sagen endte med, at EU krævede pengene tilbage, hvilket DF efterkom.

Men i denne uge blev sagen så potentielt noget mere speget. I den pressemeddelelse, som Olaf onsdag sendte ud, skrev svindelenheden, at den mener, at der er blevet brugt 4,36 millioner kroner på ”ulovlige, uretmæssige eller uberettigede” aktiviteter. Beskyldningen var ikke alene rettet mod Dansk Folkeparti, men også de andre medlemspartier af Meld og Feld, der udspringer af Italien og Grækenland.

Det er ordet ”ulovlige”, man her skal lægge mærke til. Har Olaf ret i, at der er begået ulovligheder, og viser det sig, at Morten Messerschmidt har været involveret i dette, så ændrer det fuldstændig sagen. Der er verden til forskel på at være et rodehoved og på at være kriminel.

Det er selvfølgelig vigtigt at holde fast i, at Messerschmidt hverken er tiltalt eller dømt for noget på nuværende tidspunkt. I Danmark er man uskyldig indtil andet er bevist. Olaf har alene overdraget sagen til dansk politi, der sammen med anklagemyndigheden nu skal beslutte, om man mener, at der er foregået noget kriminelt.

I praksis er det politiets særlige enhed for økonomisk og international kriminalitet, SØIK, der efterforsker sagen. Det er den enhed, man i folkemunde kalder bagmandspolitiet. SØIK sidder nu reelt med Morten Messerschmidts politiske liv i deres hænder.

Ender den 39-årige folketingspolitiker som dømt kriminel, er det nemlig et åbent spørgsmål, hvad der kommer til at ske med ham. På den korte bane vil Folketinget skulle tage stilling til, om han fortsat er værdig til sit mandat, eller om han skal forlade parlamentet. Men også Dansk Folkeparti skal afgøre, hvilke konsekvenser partiet mener, at det skal have.

I den sammenhæng skal man holde øje med, hvad Kristian Thulesen Dahl siger og gør. Få timer efter, at Olaf havde konkluderet, at enheden mener, at der er begået ulovligheder, skrev DF-formanden på det sociale medie Twitter: ”Jeg er fortsat af den opfattelse, at nok har der været tale om en rodebutik, men i forhold til Danmark rækker sagen ikke til mere end det”.

Oversat til almindeligt dansk betyder det: Jeg tror på Morten Messerschmidt, når han siger, at han ikke har begået noget ulovligt. Men viser det sig ikke at passe, er der en ny situation.

På den måde stiller Kristian Thulesen Dahl sig bag Morten Messerschmidt, men forbeholder sig retten til at give ham et puf ud over afgrunden, hvis han bliver dømt. En klog balance fra DF-formanden, der er kendt for at kunne tænke mere end to træk frem. Han ved, at han vil komme under pres for at ofre Messerschmidt, hvis sidstnævnte bliver dømt.

Man skal i denne sammenhæng ikke tage fejl af, at der ulmer en skjult magtkamp i Dansk Folkeparti. Messerschmidt er siden valget lykkedes med at positionere sig som en slags de facto politisk ordfører for partiet. I det hele taget ligner han én, der går målrettet efter rollen som kronprins.

Det er der dog stærke kræfter i partiet, der ikke ønsker. Følelserne over for Messerschmidt er delte i Dansk Folkeparti. Mange elsker hans vid og bid og specielle renæssanceagtige fremtoning, men der er også dem, der opfatter ham som elitær og bebrejder ham hans lemfældige omgang med europæiske skattekroner.

Ender det med - og igen: Det ved vi ikke, om det gør - at Morten Messerschmidt bliver tiltalt og dømt, vil disse kræfter med garanti bruge det til at forsøge at ødelægge den tidligere stemmeslugers politiske karrieremuligheder.

Messerschmidt har altså meget på spil. Konkluderer bagmandspolitiet, at der ikke er noget at komme efter, kan han komme videre med sit liv og sin karriere. Men ender han med at blive dømt, hænger drømmen om et liv i toppolitik i en tynd tråd.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde helt ublu. Det, synes jeg, er provokerende.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var over for Jyllands-Posten mildest talt ikke positivt stemt overfor EU-kommissionens forslag om at hæve medlemskontingentet til EU efter brexit

- Der er risiko for, at de kurdisk-kontrollede IS-lejre i grænseområdet bryder sammen, og at fremmedkrigere med dansk statsborgerskab søger mod Danmark. Det er mennesker, der har vendt Danmark ryggen og med vold kæmpet mod vores demokrati og frihed. De udgør en trussel mod vores alles sikkerhed. De er uønskede i Danmark.

I en pressemeddelelse fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), at danske statsborgere, der har kæmper for Islamisk Stat skal forvente at få frataget deres statsborgerskab, hvis de ellers har to af slagsen

- Jeg vil ikke tale vores land ned. Landdistrikterne har ikke brug for Marshall-hjælp fra storbyerne. De kan og vil klare sig selv, hvis politikerne giver dem lov.

Kristendemokraterne valgte i denne uge ny formand. Stig Grenov stoppede, og i stedet valgte partiet Isabella Arendt (foto) som ny frontfigur. Hun gjorde i sin tiltrædelsestale landdistrikterne til et af partiets fokusområder



- Vi skal sige, det var en fejl at anbefale et nej til at afskaffe retsforbeholdet, og vi skal også åbne for diskussionen, om det klogeste i virkeligheden ikke er at træde ind i EU’s bankunion.

Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll-Bille var i Politiken ude i den store kovending, da han på egne vegne beklagede partiets linje på EU-området de seneste år. LA's nye leder, Alex Vanopslagh, havde ikke de store kommentarer

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce