x
Annonce
FM19

Funding: Det bliver der snakket om i baren på Folkemødet

Thomas Funding, politisk redaktør, avisen Danmark
Der bliver snakket på Folkemødet. Utrolig meget. Med over 3000 arrangementer er der ikke den krog af samfundet, der ikke bliver sat til debat og endevendt. Men når solen er gået ned, og de kulørte lamper tændes i fadølsteltene, ændrer samtalen sig. Det er her, politikere, journalister, embedsmænd og lobbyister vender den politiske verdenssituation. Avisen Danmarks politiske redaktør har lavet sin research og fortæller her, hvad der tales om i baren på Folkemødet.

Brødtekst

1 Kan man finde tilliden i regeringsforhandlingerne?

Folk i gaderne Allinge på Bornholm under Folkemødet 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Folkemødet lever i høj grad på, at de, der er noget ved musikken, deltager. Derfor er det også lidt et underligt år, fordi landets formodentlig kommende statsminister sidder låst i regeringsforhandlinger i København.

Men det afholder ikke folk i baren fra at spekulere i, hvad der sker i forhandlingerne. Socialdemokratiets håb virker til at være, at man kan lande på en relativt kort tekst - måske bare et par sider - hvor man i overordnede vendinger beskriver, hvilken retning en ny S-regering skal arbejde.

Det er dog ikke en plan, mange tror på i baren på Folkemødet. Og det af den simple årsag, at en sådan aftale kræver gensidig tillid.

Radikale Venstre skal kunne tro på, at Mette Frederiksen længere nede ad vejen vil give partiet indflydelse, og Enhedslisten og SF skal modsat være trygge ved, at S ikke lader Morten Østergaard diktere den økonomiske politik.

Den tillid har været svær at få øje på i valgkampen. Og hvad gør man, når man ikke stoler på hinanden? Man forsøger at binde og baste hinanden på skrift. Ligesom man gjorde i det sorte tårn tilbage i 2011, da rød blok sidst lå i regeringsforhandlinger.

Dog har der været en begivenhed på Folkemødet, der udfordrer den fremherskende analyse i baren. Morten Østergaard sagde i sin partiledertale torsdag, at Radikale Venstre ikke ville gentage fejlen fra 2011. Man blev nødt til at bygge en aftale på tillid. En håndsrækning til de andre partier i rød blok, virkede det til.

Men samtidig understregede han, at de ultimative krav fra valgkampen stadig gælder. Det stritter lidt i begge retninger, blev konklusionen i baren.

2 Hvem bliver finansminister?

Man kan ikke sige regeringsforhandlinger, uden også at sige ministerkabale. Og er der noget, der kan skabe resonans i den christiansborgske osteklokke, er det spekulationer om, hvem der bliver minister for hvad.

I baren på Folkemødet er der én post, der bliver vendt igen og igen. Hvem bliver finansminister?

Skal man tro vurderingerne hen over fadølsglassene, så er posten Nicolai Wammens. Finansministeriet lå efter manges vurdering til at gå til Henrik Sass Larsen, men efter han tidligere på ugen sygemeldte sig på grund af depression, er han ude af spillet.

Wammen havde efter alt at dømme sat sig op til at skulle være udenrigsminister, men ringer Mette Frederiksen og giver ham Finansministeriet, kan han ikke sige nej. Alene af den grund at det vil udfordre hans magtposition i Socialdemokratiet, hvis den gik til en anden.

Wammen har en solid baggrund som tidligere borgmester, minister og finansordfører, og han har været med i alle væsentlige forhandlinger på Christiansborg de senere år. Den statskundskabsuddannede politiker er desuden efter Sass' sygemelding blevet en gennemgående figur i regeringsforhandlingerne, hvilket også får pilen til at pege på ham. Det giver mening, at landets kommende finansminister har indgående kendskab til, hvad der er blevet aftalt med støttepartierne.

En anden kandidat til posten kunne være Nick Hækkerup, og som bobler bliver Dan Jørgensen nævnt. Et af barens wild shots lyder på Herlevs borgmester, Thomas Gyldal, eller sekretariatschef i Socialdemokratiet Martin Rossen.

3 Er der en stedfortræderkrig på vej i Venstre?

Et andet flittigt diskuteret emne i de mange festtelte i Allinge er Venstre. Partiet fik isoleret set et godt valg, og det betyder, at Lars Løkke Rasmussen indtil videre kan få lov til at blive siddende som formand.

Men stort set alle de venstrefolk, man taler med, er enige om, at det ikke er en langtidsholdbar løsning.

Spekulationerne om Kristian Jensen er i den sammenhæng massive. Spoler vi tiden en måned tilbage, var alle enige om, at han ville blive partiets næste formand. Men stemningen har ændret sig på meget kort tid. Nu er mange i tvivl.

Det har dels at gøre med Jensens eget ringe personlige valgresultat, men også det faktum, at han offentligt lagde afstand til Løkkes tanker om et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet. Det viste sig at være det, der skulle til for at få Venstre til at vokse, og det havde han åbenbart ikke næse for. Glemt bliver det hurtigt i baren, at prisen for Venstres fremgang er en blå blok i ruiner.

Men altså: Formandskampen ligger stille lige nu. Derfor retter mange i baren deres fokus på, hvad der kommer til at ske, når Venstres nye folketingsgruppe skal konstituere sig. Altså hvem får hvilke poster?

Flere taler om, at det potentielt kan ende i et opgør mellem Kristian Jensens folk og dem, der ikke vil have ham som formand. I den sammenhæng bliver det interessant, om Jensen selv går efter den magtfulde post som gruppeformand, eller om han bringer en af sine løjtnanter i spil.

Det kan få de folk, der ikke vil have Kristian Jensen til at stille en modkandidat op, hvilket i så fald vil give os et billede af, om Kristian Jensen kan mønstre et flertal i den nye gruppe.

I baren på Folkemødet er der én post, der bliver vendt igen og igen. Hvem bliver finansminister?
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce