Annonce
Danmark

Funding: Dansk Folkeparti skal væk fra skinnerne - der er et tog på vej

Thomas Funding, politisk redaktør. Foto: Michael Nørgaard
Spillet om differentieret pensionsalder tyder på at blive et af de mest afgørende forhandlingsforløb i denne valgperiode. DF sidder med de afgørende mandater, men står i et dilemma. Hjælper DF regeringen, vil det være en kæmpe sejr for Mette Frederiksen. Gør DF det modsatte, lægger partiet sig ud med egne vælgere. Kristian Thulesen Dahl må lede efter en tredje vej.

Socialdemokratiet mente det ikke alvorligt, da partiet i valgkampen lovede en differentieret pensionsalder for de mest nedslidte. Nogenlunde sådan lød analysen i Dansk Folkeparti indtil for nylig.

Opfattelsen i det engang så store borgerlige parti var, at Mette Frederiksens pensionsløfte var et valgkampstunt på samme niveau som Helle Thorning-Schmidts "Fair Løsning" fra 2010. Designet til at lokke vælgere til, men ikke til at blive ført ud i livet.

Vurderingen blandt Dansk Folkepartis topfolk var derfor også, at Socialdemokratiet aldrig ville komme til at fremlægge en egentlig model for differentieret pension, når og hvis partiet vandt valget. Mette Frederiksen ville finde en måde at slå forslaget ihjel på og samtidig give DF skylden.

Men så kom Socialdemokratiets kongres. - Nu er det Arnes tur, gentog Mette Frederiksen igen og igen med henvisning til blikfanget for partiets pensionskampagne, arbejdsmanden Arne. Statsministeren lænkede sig til masten på skibet og bandt sin egen troværdighed uløseligt sammen med evnen til at levere på valgløftet.

Hun mener det, med andre ord. Der kommer en model for differentieret pension. Og det efterlader Dansk Folkeparti i et dilemma.

Regeringen har nemlig som udgangspunkt ikke flertal for at få indført differentieret pensionsalder. Radikale Venstre har klart meldt ud, at partiet er imod, og Mette Frederiksen skal derfor finde støtte i blå blok, hvis hun skal have det igennem Folketingssalen. Der er reelt kun én mulighed her, og den hedder Dansk Folkeparti.

Kristian Thulesen Dahl sidder altså med de afgørende mandater. Og så skulle man måske tro, at den ged var barberet. Dansk Folkeparti har offentlig sagt, at DF støtter en differentieret pensionsalder, så partiet må jo stemme for en model fremlagt af Socialdemokratiet. Men virkeligheden er mere kompliceret end som så.

Det vil være en kæmpe sejr for Mette Frederiksen, hvis hun leverer på sit primære valgløfte. Det sikrer hende ikke i sig selv genvalg som statsminister, men det forringer bestemt ikke hendes chancer. Modsat vil det være voldsomt problematisk for hendes troværdighed, hvis hun ikke lykkes.

Alt det ved Dansk Folkeparti, og DF har derfor partipolitisk ingen interesse i at hjælpe Mette Frederiksen. Tværtimod. Kristian Thulesen Dahl er fanget i et dilemma: Stemmer han med Socialdemokratiet i sagen, styrker han Mette Frederiksebn - stemmer han imod, lægger han sig ud med sine egne vælgere, der i den grad går ind for differentieret pension.

Indtil videre virker det til, at DF-formanden afventer, hvilken model beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard får brygget sammen. Den vil Dansk Folkeparti sammen med resten af blå blok på alle tænkelige måder forsøge at problematisere, når den kommer.

Og det skal de nok få held til i nogen grad. Der vil med sikkerhed være masser af mennesker, der ikke bliver omfattet af modellen, men som mener, de burde, og det er stadig et åbent spørgsmål, om man overhovedet har datamateriale til at kunne lave en model, der rent faktisk rammer de mennesker, der er nedslidte. Virkeligheden er, at det offentlige ved meget lidt om, hvilke job folk havde for 45 år siden.

Men selv hvis det lykkes at vingeskyde modellen i offentligheden, er det svært at se, at det er nok for Dansk Folkeparti. Toget har kurs lige mod dem, og det hjælper ikke at råbe af det. De skal væk fra skinnerne, ellers bliver de kørt ned.

Det centrale spørgsmål er derfor, hvad de kan gøre? Hvordan kan DF komme i offensiven? De færreste regner med, at DF bare lægger sig fladt ned og støtter Socialdemokratiets model. Så god er verden ikke. En mulighed er derfor, at Kristian Thulesen Dahl vil forsøge at overgå Mette Frederiksen. Det kan han gøre på minimum to måder.

En vej er at sige, at differentieret pensionsalder er symptombehandling. Det egentlige problem er, at pensionsalderen er blevet for høj. Åbner Dansk Folkeparti for det bal, vil det være en voldsom presballe på Socialdemokratiet.

I 2006 indgik den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre det såkaldte velfærdsforlig. Her blev partierne enige om at lade pensionsalderen stige i takt med, at danskerne lever længere. Det øgede arbejdsstyrken og dermed væksten, hvilket i sidste ende er det, der gør, at der i dag er midler til mere velfærd.

Det er derfor tæt på utænkeligt, at Socialdemokratiet bryder forliget. De kan simpelthen ikke undvære pengene. Det vil også være et stort skridt for DF at løbe fra aftalen, da de med det samme vil blive beskyldt for at være økonomisk uansvarlige - men vover de pelsen, vil de kunne appellere til de mange, der synes, det er vanvittigt, at de skal arbejde, til de er godt oppe i 70’erne.

Den anden ting, Dansk Folkeparti kan bringe i spil, er efterlønnen. Regeringens differentierede pension er grundlæggende ikke særlig attraktiv økonomisk, da den bygger på folkepensionens grundbeløb. Altså 6327 kroner om måneden. Før skat.

Spiller DF ud med, at de hellere ser, at efterlønnen forbedres, da det er en mere lukrativ ordning for den enkelte, vil det være svært for Socialdemokratiet at afvise, da det dybest set er deres politik. Men regningen kan hurtigt løbe løbsk, hvis man skal ind og justere på efterlønnen, og de penge har regeringen som udgangspunkt ikke.

Ovenstående to scenarier er selvfølgelig på nuværende tidspunkt noget spekulative. Men udgangspunktet er ikke til diskussion. Dansk Folkeparti kan komme grueligt galt af sted, hvis DF ikke kommer i offensiven. De står på skinnerne, og toget er på vej lige imod dem.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Vi skal blive ved med at være ambitiøse. Og Venstre støtter ambitionen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Den nyvalgte formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, erklærede på Folketingets talerstol sin støtte til rød bloks ambition om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent. Han har ellers tidligere udtalt til avisen Danmark, at han ville vide mere om metoder og finansiering, før han bandt sig til et mål

- Jeg finder det dybt beklageligt, at departementet ikke på et tidligere tidspunkt udviste større initiativ i forhold til at sikre tilstrækkelig fremdrift i myndighedernes afklaring af sagen.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) var ude med en kras kritik af Justitsministeriet og Rigspolitiet i sagen om fejlagtig brug af teledata i straffesager, hvor uskyldige potentielt kan være blevet dømt som konsekvens. Den nye minister på området mener dog ikke, at nogen skal fyres

- En milliard kroner til forskning er selvfølgelig prisværdigt, men det giver ikke en her-og-nu-effekt.

Professor i klimaforandringer Sebastian Mernild vurderer i Information regeringens finanslov ud fra et grønt perspektiv. Regeringen har sat en milliard af til grøn forskning, men mange har efterlyst initiativer, der på den korte bane kan få en positiv effekt i nedbringelsen af CO2-udledningen

- Jeg mener, vi har brug for en nærhedsreform, hvor vi skruer ned for detailstyring oppefra og skruer op for faglighed og ledelse.

Statsminister Mette Frederiksen (S) tegnede et dystert billede i sin åbningstale i Folketinget. Den var blandt andet gal med tilliden i samfundet, fortalte hun. Regeringen vil derfor lave en reform af den offentlige sektor, fortalte hun - uden at komme nærmere ind på, hvad den skulle indholde

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce