Annonce
Danmark

Funding: Balladen i Venstre er et bondeoprør uden leder

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard
Oprøret i Venstre er autonomt som et bondeoprør, men samlet i et ønske om at sætte partiet fri af fløjkampene fra 2014. Baglandet forsøger at presse Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen til selv at trække sig før hovedbestyrelsesmødet lørdag. Men oprørernes plan har en svaghed. Hvis Løkke nægter at gå, hvad gør de så?

Der er totalt deja-vu i dansk politik i disse dage. Venstre er i gang med en genopførelse af det formandsopgør, der raserede partiet for fem år siden.

Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen er igen hovedpersoner, og det hele ser ud til at kulminere med et hovedbestyrelsesmøde. Nøjagtig som i 2014.

Men der er også forskel på dengang og nu. For fem år siden var opgøret struktureret. Der var en formand og en udfordrer. Der var to fløje, og på hver side mobiliserede håndgangne mænd og kvinder baglandet.

Opgøret var så organiseret, at Lars Løkke Rasmussens folk havde en oversigt med en farveinddeling af alle Venstres hovedbestyrelsesmedlemmer. Grøn betød, at man holdt med Løkke, rød det modsatte, og var man gul, var man usikker. Og lur mig, om Kristian Jensens folk ikke også havde et nogenlunde tilsvarende system.

Men denne gang er det anderledes. Efter utallige samtaler med venstrekilder - høj som lav - er det således ikke lykkedes undertegnede at få øje på en edderkop i midten af spindet. Jeg bilder mig ind, at det er, fordi der ikke er nogen. Oprøret i Venstre anno 2019 vokser autonomt op fra baglandet. Et bondeoprør.

Det betyder ikke, at der ikke er spillere. Der er mange små og mellemstore edderkopper. De taler sammen i telefonen og mødes over kaffe ved køkkenbordene op og ned ad den jyske højderyg. Efterhånden har de mange små spind vævet sig sammen, og der har udviklet sig en form for kollektiv analyse: Venstre kan ikke hele sårene fra 2014 og komme videre, før både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen er væk.

Oprørets autonome anatomi betyder, at det er svært at slå ned. Der er ikke noget hoved at hugge af slangen. Lars Løkke Rasmussen kan ikke denne gang trække sin modpart til side og slå en handel af, som han gjorde i 2014 med Kristian Jensen i kælderen under Odense Congress Center.

Der findes derfor heller ikke et scenarie, hvor afslutningen på konflikten ender lykkeligt for venstretoppen. Hjulene kan ikke stoppes. Oprøret kan ikke bremses. Når vi når til slutningen på næste uge, vil det således som minimum stå klart, at en betydelig del af partiet ønsker deres formand og næstformand udskiftet. Løkke og Jensen kan med andre ord kun komme svækkede ud af hele miseren.

Præcis hvor stor en del af partiets hovedbestyrelse, der vil af med de to topfolk, er uklart. Men en del tyder på, at det er et flertal. Venstres hovedbestyrelsesmedlemmer har de seneste dage holdt møder rundt om i landet, og kilder beretter, at majoriteten af dem, der har taget ordet på møderne, har talt for, at Løkke og Jensen skal ud.

Det er tydeligt, at oprørerne på denne måde forsøger at kommunikere til deres formand og næstformand. De håber, Løkke og Jensen læser skriften på væggen og selv trækker sig inden hovedbestyrelsesmødet lørdag, så man slipper for et åbent og blodigt opgør. Men der spreder sig i disse dage en nervøsitet i bondehæren. Hele deres plan hviler på, at de to kan presses til at trække sig, men hvad nu hvis de nægter?

Særligt Lars Løkke Rasmussen har gennem sin karriere bevist, at han ikke er typen, der giver op. Han kæmper til det sidste, og han er iskold, når alt brager løs. Det ville være klassisk Løkke på lørdag at kalde oprørernes bluff og meddele dem, at han ikke skal nogen steder. Vil de af med ham, må de stille med en modkandidat på landsmødet.

Oprørernes plan har nemlig den svaghed, at de ikke har en egentlig formandskandidat. Deres plan har været at skaffe formanden og næstformanden af vejen for så at tilbyde den ledige formandsstol til Jakob Ellemann-Jensen i forventning om, at han vil sætte sig i den, når partiet kalder.

Det er dog et helt andet spil, hvis stolen er optaget. Ellemann har holdt sig på afstand af konflikten mellem partiets formand og næstformand, men har dog på de indre linjer gjort det klart, at han ikke vil tolerere, at nogen forsøger at vælte formanden. Det er derfor svært at se, at han skulle være villig til at stille sig i spidsen for bondehæren og lede den i et kampvalg mod Løkke.

Oprørerne står så, hvis Lars Løkke Rasmussen sætter hårdt mod hårdt, i en svær situation. Enten skal de opgive deres ævred, ellers bliver de nødt til at eskalere situationen og skabe så meget kaos i partiet, at der vil opstå et folkekrav om Løkkes afgang.

Hvilken vej det går - og om Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen selv går - det ved vi inden læng. Det kan blive en historisk uge i Venstre.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Løkke-regeringen har efterladt en milliardregning og meget store problemer, som simpelthen ikke er løst. Man har kendt til problemerne, men undladt at sikre betaling til en langsigtet plan for genopretning af tilliden til Skat

Skatteminister Morten Bødskov (S) fortalte til Berlingske om det kasseeftersyn, han har foretaget i Skat. Tidligere minister for området Karsten Lauritzen (V) har tidligere udtalt, at der mangler omkring 13 milliarder kroner til genopretningen af Skat

- Man skal nok ikke have gået så mange år i skole for at finde ud af, at vi skal tale om det, der har stået i pressen.

Medlem af Venstres hovedbestyrelsen Elo Jensen fortalte til Jyllands-Posten, at det er Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensens fremtid, der er på dagsordenen, når partiet holder møder rundt om i landet

- Det er en absurd diskussion, og Kim Kielsen (Grønlands selvstyreformand, red.) har selvfølgelig gjort det klart, at Grønland ikke er til salg, og så stopper snakken med det. Til gengæld er der rigtig meget andet, vi gerne vil snakke med den amerikanske præsident om.

Statsminister Mette Frederiksen (S) slog fast, at amerikanerne kan glemme alt om at købe Grønland

- Jeg så frem til at besøge Danmark, men jeg synes, at statsministerens udtalelse om, at det var en absurd idé, var modbydelig ("nasty", red.). Jeg synes, at det var en upassende holdning.

USA's præsident, Donald Trump, kritiserede direkte Mette Frederiksen for hendes ordvalg, da han aflyste sit planlagte statsbesøg i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Fyn For abonnenter

Ulovligt ifølge revisor: Konkursramt advokatfirma lånte penge i velgørenhedsfond

Annonce